Annonce
Kultur

Børnene elsker fantasy: Orlapris til Mirja fra Aarhus

Gunvor Ganer Krejberg takker for prisen for Mirja-bogen. Foto: Axel Schütt

Her bestemmer læserne selv, og det er børn. Fire priser og en ekstra delt ud på Dokk1 i Aarhus.

AARHUS: Aarhus fik en af de fire Orlapriser, der blev uddelt fredag. Men en af de to modtagere af prisen kunne ikke være der for at modtage den. Hendes heste var løbet ud af deres fold, og dem havde hun travlt med at få tilbage.

Bogen "Mirja - Drømmestenen" løb med prisen for "Flotteste bog at kigge i". Den er skrevet af århusianeren Gunvor Ganer Krejberg, mens illustrationerne er skabt af Rebecca Bang Sørensen, og de fik prisen i fællesskab.

"Mirja - Drømmesten" er en af de i alt fem bøger, der vil komme på Gyldendals Forlag i serien om fantasy-serien om Mirja. De tre er udkommet.

Gunvor Ganer Krejberg tog imod prisen ved seancen i Dokk1 i Aarhus. Rebecca Bang Sørensen skulle også have været der. Men fordi hendes heste var løbet ud af deres fold, og hun skulle have dem fanget ind, kunne hun ikke nå frem fra Sjælland, hvor hun bor nu.

Rebecca Bang Sørensen er vokset op på Djursland og har gået i Norddjurs Friskole, som hendes forældre var med til at starte. Hun har i sin opvækst boet i kollektiv, bofællesskab eller lignende.

Annonce

De fik Orlapriserne


  • Flotteste bog at kigge i: 'Mirja - Drømmestenen' af Gunvor Ganer Krejberg og Rebecca Bang Sørensen
  • Bedste bog jeg blev klogere af: 'Guide til piger' af Sabine Lemire
  • Bogen, der fik mig til at grine: 'Bubbi - den talende hund' af Morten Münster og Merlin P. Mann
  • Den mest spændende bog jeg har læst: 'Hitman' af Peter Kroghol.

For første gang blev Orlas Ærespris uddelt. Den gik til Josefine Ottesen for sit brede forfatterskab, som både omfatter billedbøger, letlæsningsbøger, fantasyromaner, højtlæsningsbøger og historisk inspirerede romaner.

Uddelingen af Orlaprisen har været et af mange arrangementer i den nye litteraturfestival for børn, Albus International Festival for Børnelitteratur. Festivalen bliver arrangeret af Aarhus Kommunes biblioteker i samarbejde med blandt andre Statens Kunstfond.

Letlæsning på vej

Gunvor Ganer Krejberg tog imod prisen og var glad for den.

- Det er det største, fordi læserne, børnene, har stemt os ind på førstepladsen, siger hun, der også er på vej med en serie letlæsningsbøger.

- Tre er skrevet, og der kommer flere, men hvor mange ved vi ikke endnu, siger prisvinderen, der også her arbejder sammen med Gyldendal.

Orlaprisen er børnenes helt egen. De nominerer deres yndlingsbøger og vælger til sidst, hvem der skal modtage prisen. DR har uddelt Orlaprisen siden 2005 i samarbejde med Kulturministeriet og Undervisningsministeriet.

I år har børn fra hele landet nomineret bøger i kategorierne 'Flotteste bog at kigge i', Bedste bog jeg blev klogere af', 'Bogen, der fik mig til at grine' og 'Den mest spændende bog jeg har læst'.

I alt havde børnene sendt 135 titler ind til nominering, og af dem har en bogkyndig jury - bestående af både børn og voksne - nomineret fem bøger i hver kategori. Til sidst har børnene stemt på deres favoritter.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
AGF

AGF udlejer back til ny klub i 1. Division

Læserbrev

Læserbrev: Byhistorie - vi siger det ikke til nogen

På Rækker Mølle Skoles skolebibliotek var der et relativt begrænset udvalg af læsestof. Det lykkedes dog at finde nogle bøger, hvis fortælling jeg har taget med mig siden hen. Bøgerne er skrevet af Hjørdis Varmer og handler om Peter Sabroe. En af bøgerne har titlen ”Børnenes Ven”, og derfor har statuen af netop Peter Sabroe altid givet så god mening for mig, når jeg er kørt forbi Østbanetorvet i Aarhus. På torvet står Sabroe hugget i granit, mens han holder en lille pige i hånden. Fra Varmers bog genkendte jeg historien om den århusianske socialdemokrat, som værnede om de udsatte børn, og som ofte lykkedes med at forbedre disse børns vilkår på nærmest heroisk vis. Når jeg bringer Peter Sabroe på banen, skyldes det i høj grad, at det er et godt eksempel på, hvordan Aarhus holder munden lukket, når historiens vingesus findes i bybilledet. Hvorfor formidler vi ikke i højere grad hvem, hvad, hvor i vores by? Eksempelvis byens jødiske kirkegård. Den står lige i nærheden af rådhuset, men den står der bare og forfalder. Hvorfor fortæller vi ikke om, hvordan det jødiske samfund har bidraget til vores by? Står kirkegården endnu blot i vores by, fordi den er fredet, eller står den der, fordi det giver mening? Kirkegården er et eksempel på vigtig kulturhistorie, som også i dag har sin berettigelse, men som ikke nødvendigvis giver mening for forbipasserende, fordi historien bag ikke bliver fortalt. Samme fortælling er det med lapidariummet, som findes i bunden af Rådhusparken (betegnelse for en samling af gravstene i bunden af Rådhusparken). I ny og næ er jeg vært for en rundvisning på rådhuset, og da jeg første gang skulle stå for sådan en, fik jeg en folder stukket i hånden. Heri kunne jeg læse om Rådhusparken, hvori der står en samling gravstene, hvis navne, repræsenterer betydningsfulde mennesker for vores by – gid jeg kendte mere til den historie! Men det gør jeg ikke, for stenene står der uden at fortælle, hvilke fantastiske individer de repræsenterer, og hvad de har betydet for vores by. Min datter Ellen er otte måneder, og jeg glæder mig så umanerligt til at lære hende Aarhus at kende, men det kommer til at kræve en indsats. Når vi går nede i Volden, Latinerkvarteret eller på Bispetorv, så vil jeg gerne kunne fortælle hende, hvorfor de steder hedder, som de gør. Tænk, hvis det ikke krævede grundig forberedelse af give kærligheden til vores by videre, men i stedet var formidlet som en naturlig del af byindretningen. Sådan er det for eksempel i Odense. På skiltene med gadenavne er der en lille notits om, hvorfor de hedder netop sådan. Det er slet ikke så svært, og det giver mening at formidle mere. På et lidt større plan går vi en fremtid i møde, hvor flere shopper på nettet, og hvor vores bymidte derfor skal byde på noget andet, end det som hjemmesiderne kan. Der bliver længere mellem specialbutikkerne i vores by, formentligt fordi det er svært at holde huslejen hjemme. Det er en tendens, som er svær at gå imod, men tænk, hvis Aarhus Byråd hjalp byens detailhandel, turister og forældre ved at tilrettelægge en levende bymidte, hvor det er spændende at komme, og hvor man har lyst til at befinde sig. Vi bor i en historisk spændende by, som indbyder til både leg og læring, og derfor er det nemt for Aarhus med en lille indsats at differentiere sig i forsøget på at tiltrække turister, kunder og børn på eventyr. For nylig kom vikingerne i vores lyssignaler. Jeg smilede faktisk lidt, da jeg så tiltaget, som Venstres politiske leder, Bünyamin Simsek, har indført. Ved nærmere eftertanke mener jeg faktisk, at det er et rigtig godt eksempel på, hvordan vi levendegør vores by på en spændende måde. Lad os sige det til nogen – sige det videre! Vi bor i en fantastisk by, som rummer en fantastisk fortælling, lad os nu få den historie fortalt! Det giver mening at dyrke en bys særpræg. Det er jo netop en af årsagerne til, at vi, som bor i Aarhus, er stolte af at bo lige her.

Aarhus

Spritkontrol i weekenden: Mor kørte med sit tre-årige barn på skødet

112

Hærværksmænd knuste ruder og hældte maling på gulvet og væggene: Frisør i Egå udsat for groft hærværk

Annonce