Annonce
Navne

Børnenes TV-vært fra Odder

Sofie Linde Lauridsens lyst til nye eventyr har ført hende fra en rolle i en Malmrosfilm til vært på »Sommer Summarum« og »Ramasjang«, og i aften er hun vært sammen med Martin Brygmann på Børnenes MGP på DR1. Foto: DR Presse.

Sofie Linde Lauridsen, kendt fra Nils Malmrosfilmen »Kærestesorger« og fra DRs børnekanal Ramasjang, er opvokset i Odder. Lørdag er hun vært ved Børnenes MGP sammen med Martin Brygmann.

»Du er godt klar over, at vi får det her job ikke?«
Annonce
Ordene kom ud af munden på Mikkel Kryger (tidligere børnevært på DR og i dag kendt fra Go'morgen Danmark), da Sofie Linde Lauridsen kørte ham til banegården efter en fælles casting hos DR i 2009. Hun kiggede bare på ham, mens hun tænkte: »Hvad snakker du om?« »Jo,« nikkede han. »De ringer snart til os.«
Som så mange andre gange var Sofie Linde Lauridsen uden overvejelser hoppet ud i et nyt eventyr, og det var ikke rigtigt gået op for den 18-årige østjyde, at castingen kunne give hende et rigtigt job med det samme.
Men Mikkel Kryger fik ret, for castingen var gået godt, og to uger efter var de begge faste og kendte værter på DRs populære børneprogram »Sommer Summarum«.
I dag er hun 24 år og har arbejdet med børne-TV i fem år, og hun elsker sit job. I dag står hun på scenen og styrer slagets gang til Børnenes MGP i Odense.

På jagt efter drenge

Sofie Linde Lauridsen er født i Aarhus, og efter en kort periode i Sønderborg bosatte familien sig i Odder, hvor hun voksede op sammen med tre yngre søskende. På Skovbakkeskolen i Odder samt på Odder Gymnasium sværmede Sofie for mange forskellige fritidsinteresser, men hun kunne ikke holde interessen for noget i særlig lang tid:
»Set oppefra var jeg nok lidt et DAMP-barn, for jeg kunne ikke samle mig om én bestemt interesse. Til gengæld fyldte drenge meget, og da hormonerne begyndte at pumpe, startede jeg til fodbold, for der var der jo mange af det modsatte køn. Senere begyndte jeg så til guitar, fordi der var en sød fyr, men jeg har aldrig haft en hobby, som jeg gik vildt meget op i. Det fede ved Odder var, at der var drenge fra andre skoler, som man ikke så til hverdag - men vi vidste, hvem de var. Så det var altid lidt spændende,« forklarer hun grinende.
I 8. klasse så hun et opslag i Århus Stiftstidende om, at Nils Malmros søgte skuespillere til en ny film. Selvom hun aldrig havde drømt om at blive skuespiller, sendte hun alligevel en ansøgning og kom til casting. Det var dog først, da hun gik i 1.g, at hun blev tilbudt en rolle. Derefter blev det til tre år som Liselotte, veninden til hovedpersonen Agnete i filmen »Kærestesorger«.

Fra London til Ramasjang

Efter gymnasiet tog Sofie Linde Lauridsen til London for at arbejde og have det sjovt. Her blev hun kontaktet af DR, der havde set hende i forbindelse med en casting som 14-årig og nu ville de have hende hjem til Danmark til en casting som børnevært:
»Jeg tænkte bare, at det var fedt med en gratis billet hjem,« griner Sofie.
Og så er vi tilbage i bilen med Mikkel Kryger, som forudså, at de fik det job, der skulle blive hendes drømmejob og livsvej:
»Udgangspunktet var jo 'en appelsin i turbanen', for pludselig var der en masse mennesker, der syntes, at jeg var sjov og god, og det kom meget nemt til mig. Men på et tidspunkt gik det op for mig, at det var det her, jeg ville lave, og så satte jeg en stor ære i at dygtiggøre mig. Jeg er blevet voksen i den proces på DR, og det har både været hårdt arbejde og sjovt. Jeg har jo ingen uddannelse, så det er learning by doing,« understreger hun.

TV til børn

At lave TV til børn kan være en udfordring, og det kan også være utrolig sjovt, forklarer Sofie Linde Lauridsen. Men hvordan formidler man til børn på en både underholdende og troværdig måde?
»Jeg tror, at man skal lære at omfavne børns interesser. Man skal aldrig tale ned til dem, for unger er vildt skarpe. I stedet skal man være med på legen. Man skal sætte sig ind i det og med ægte nysgerrighed spørge 'Hvorfor er Justin Bieber den bedste?' og 'Hvad er det, One Direction kan?',« understreger hun og fortsætter:
»Jeg føler mig så heldig, for jeg har en hverdag, som kan byde på alt fra tissende blebørn til vilde faldskærmsudspring. Det fede ved at lave børne-TV er, at alting er så uforudsigeligt.«
I dag bor Sofie Linde Lauridsen i København med kæresten og deres hund. Hun tænker ikke så meget på, hvad fremtiden skal bringe - og lige nu tænker hun mest på at skabe den bedste finale til Børnenes MGP i Odense. Derefter må tiden vise, hvad der så skal ske.
Du kan følge Sofie Linde Lauridsen i Børnenes MGP Live på DR1 i aften kl. 20.
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kronik

Kronik: Fra lorterende til cafégade

Genopretning af vandløbene og tilbagekomsten af smådyr og ørreder er et af få lyspunkter i udviklingen af Danmarks natur gennem de seneste 200 år. Aarhus Å er et af eksemplerne. Vi blev oprindeligt inspireret til at skrive bogen "Så forandret – Danmarks natur gennem 200 år" (netop udkommet, red.) om naturens udvikling ved at sammenligne gamle og nye fotografier, taget fra samme sted i landskabet. Vi blev slået med forundring, nogle gange med forfærdelse og færre gange med fornøjelse, over at se de store forskelle mellem dengang og nu. Især for agerlandet, der dækker 60 procent af Danmarks areal, er forandringer omfattende, og biodiversiteten helt i bund. Her fortæller vi i stedet den positive historie om vandløbenes genopretning gennem de seneste 30 år med eksempler fra Aarhus Å. Smådyrene er vendt tilbage, dambrug og spærringer er nedlagt, og gydestrygene er genetableret til glæde for naturinteresserede og lystfiskere. Få naturtyper har måttet stå så meget igennem som vandløbene. De har måttet tåle at blive rettet ud, lagt i dybe kanaler eller forsvinde i rør under jordoverfladen, så vel blot en tredjedel af de oprindelige vandløbs-kilometer i dag løber fuldt synlige. Et langt stykke op i 1900-tallet betragtede borgere og bønder udelukkende vandløbene som nyttige modtagere af alskens affald fra dambrug, mejerier, møddinger, slagterier, vaskerier og toiletter på vej til endemålet i det endeløse hav, hvor forureningen skulle forsvinde. Alle byer havde deres egen lorterende, som kunne skifte farve fra blodrød, over vaskehvid til møddingssort afhængig af, hvem der lukkede mest affald ud. Men bevægede man sig langt op i åen, bort fra det beskidte og stinkende vand ved åens udløb gennem byen, kunne man førhen finde et myldrende liv i de små bække. Skolelærer J. Kr. Findal skriver i 1915 om Aarhus Å: ”Betragter man den stinkende og snavsede strøm, der gyder sit vand ud i Aarhus Havn, kommer man ikke umiddelbart på den tanke, at der er noget interessant (..) og dog er det således, at visse partier af åen (..) ikke alene besidder stor naturskønhed, men tillige er hjemsted for en dyre- og planteverden, der udmærker sig ved sin mangfoldighed og ejendommelighed.” Aarhus Å var dengang befolket af mange fantastiske rentvandsdyr blandt andet døgnfluer (15 arter), slørvinger (12 arter) og vårfluer (88 arter), som Findal satte navn på. Den stejle Jeksen Bæk syd for Aarhus havde stærk strøm med stenbund og husede mange smådyr herunder døgnfluen, Rhitrogena germanica. Den er tilpasset til at holde fast på stenoverflader i strømmen, mens den rasper mikroskopiske alger som føde. Da Jeksen Bæk blev forurenet, forsvandt døgnfluen, og den lever i dag blot i Højen Bæk ved Vejle. I Aarhus blev åen langs Ågade overdækket i 1930’erne på grund af lugtgener og tiltagende trafik. Dermed kunne Ågade lægge afstand til sit dårlige rygte og skifte navn til det pompøse Åboulevarden. Tres år senere var åen renset for den værste forurening, og i 2005 kunne den igen løbe frit gennem Aarhus, nu omgivet af et blomstrende restaurant- og cafémiljø. Sådan har udviklingen været til det bedre for mange vandløb. Først en voldsom forurening med organisk stof fra by og land, som fremkaldte stank og iltsvind i vandet og forarmede bestandene af smådyr og ørred frem til 1970. Siden har spildevandsrensning og kontrol med ulovlige afløb efterhånden nedbragt forureningen. I Aarhus Å kan man nu genfinde mange af de arter, som Findals fandt for 100 år siden. Et tilbageværende problem for dyrelivet i vandløbene er pesticider, der siver ud fra dyrkede marker eller tilføres i pulse efter skybrud. Et andet aktuelt problem er håndteringen af lavbundsjordene, hvor dyrkning bliver stadigt vanskeligere på grund af sætning af jordene efter dræning og fortsat stigende nedbør og havniveau. Med Brabrand Sø og den genetablerede Årslev Engsø i de flade nedre strækninger af Aarhus Å har man en buffer, som sikrer mod oversvømmelser af de store værdier i Aarhus Midtby. Inden åens udmunding i Aarhus Bugten har man etableret en sluse, som sikrer byen mod oversvømmelse ved stormflod. Da de hyppigere høje vandføringer i Aarhus Å, som følge af ekstremt regnvejr, kan skabe risiko for oversvømmelse af Aarhus Midtby, er der endvidere etableret pumper ovenfor slusen, der kan pumpe 18.000 liter per sekund fra åen ud i Bugten. Aarhus har herved reduceret risikoen for fremtidige ulykker i modsætning til de fleste danske byer.

Annonce