Annonce
Navne

Børnenes TV-vært fra Odder

Sofie Linde Lauridsens lyst til nye eventyr har ført hende fra en rolle i en Malmrosfilm til vært på »Sommer Summarum« og »Ramasjang«, og i aften er hun vært sammen med Martin Brygmann på Børnenes MGP på DR1. Foto: DR Presse.

Sofie Linde Lauridsen, kendt fra Nils Malmrosfilmen »Kærestesorger« og fra DRs børnekanal Ramasjang, er opvokset i Odder. Lørdag er hun vært ved Børnenes MGP sammen med Martin Brygmann.

»Du er godt klar over, at vi får det her job ikke?«
Annonce
Ordene kom ud af munden på Mikkel Kryger (tidligere børnevært på DR og i dag kendt fra Go'morgen Danmark), da Sofie Linde Lauridsen kørte ham til banegården efter en fælles casting hos DR i 2009. Hun kiggede bare på ham, mens hun tænkte: »Hvad snakker du om?« »Jo,« nikkede han. »De ringer snart til os.«
Som så mange andre gange var Sofie Linde Lauridsen uden overvejelser hoppet ud i et nyt eventyr, og det var ikke rigtigt gået op for den 18-årige østjyde, at castingen kunne give hende et rigtigt job med det samme.
Men Mikkel Kryger fik ret, for castingen var gået godt, og to uger efter var de begge faste og kendte værter på DRs populære børneprogram »Sommer Summarum«.
I dag er hun 24 år og har arbejdet med børne-TV i fem år, og hun elsker sit job. I dag står hun på scenen og styrer slagets gang til Børnenes MGP i Odense.

På jagt efter drenge

Sofie Linde Lauridsen er født i Aarhus, og efter en kort periode i Sønderborg bosatte familien sig i Odder, hvor hun voksede op sammen med tre yngre søskende. På Skovbakkeskolen i Odder samt på Odder Gymnasium sværmede Sofie for mange forskellige fritidsinteresser, men hun kunne ikke holde interessen for noget i særlig lang tid:
»Set oppefra var jeg nok lidt et DAMP-barn, for jeg kunne ikke samle mig om én bestemt interesse. Til gengæld fyldte drenge meget, og da hormonerne begyndte at pumpe, startede jeg til fodbold, for der var der jo mange af det modsatte køn. Senere begyndte jeg så til guitar, fordi der var en sød fyr, men jeg har aldrig haft en hobby, som jeg gik vildt meget op i. Det fede ved Odder var, at der var drenge fra andre skoler, som man ikke så til hverdag - men vi vidste, hvem de var. Så det var altid lidt spændende,« forklarer hun grinende.
I 8. klasse så hun et opslag i Århus Stiftstidende om, at Nils Malmros søgte skuespillere til en ny film. Selvom hun aldrig havde drømt om at blive skuespiller, sendte hun alligevel en ansøgning og kom til casting. Det var dog først, da hun gik i 1.g, at hun blev tilbudt en rolle. Derefter blev det til tre år som Liselotte, veninden til hovedpersonen Agnete i filmen »Kærestesorger«.

Fra London til Ramasjang

Efter gymnasiet tog Sofie Linde Lauridsen til London for at arbejde og have det sjovt. Her blev hun kontaktet af DR, der havde set hende i forbindelse med en casting som 14-årig og nu ville de have hende hjem til Danmark til en casting som børnevært:
»Jeg tænkte bare, at det var fedt med en gratis billet hjem,« griner Sofie.
Og så er vi tilbage i bilen med Mikkel Kryger, som forudså, at de fik det job, der skulle blive hendes drømmejob og livsvej:
»Udgangspunktet var jo 'en appelsin i turbanen', for pludselig var der en masse mennesker, der syntes, at jeg var sjov og god, og det kom meget nemt til mig. Men på et tidspunkt gik det op for mig, at det var det her, jeg ville lave, og så satte jeg en stor ære i at dygtiggøre mig. Jeg er blevet voksen i den proces på DR, og det har både været hårdt arbejde og sjovt. Jeg har jo ingen uddannelse, så det er learning by doing,« understreger hun.

TV til børn

At lave TV til børn kan være en udfordring, og det kan også være utrolig sjovt, forklarer Sofie Linde Lauridsen. Men hvordan formidler man til børn på en både underholdende og troværdig måde?
»Jeg tror, at man skal lære at omfavne børns interesser. Man skal aldrig tale ned til dem, for unger er vildt skarpe. I stedet skal man være med på legen. Man skal sætte sig ind i det og med ægte nysgerrighed spørge 'Hvorfor er Justin Bieber den bedste?' og 'Hvad er det, One Direction kan?',« understreger hun og fortsætter:
»Jeg føler mig så heldig, for jeg har en hverdag, som kan byde på alt fra tissende blebørn til vilde faldskærmsudspring. Det fede ved at lave børne-TV er, at alting er så uforudsigeligt.«
I dag bor Sofie Linde Lauridsen i København med kæresten og deres hund. Hun tænker ikke så meget på, hvad fremtiden skal bringe - og lige nu tænker hun mest på at skabe den bedste finale til Børnenes MGP i Odense. Derefter må tiden vise, hvad der så skal ske.
Du kan følge Sofie Linde Lauridsen i Børnenes MGP Live på DR1 i aften kl. 20.
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Mere tilskud til hurtigt internet - hvor der er behov for det

Som vi fortalte mandag, så vil Aarhus fortsætte med at vokse i vildskab i de kommende år. Med hvad deraf følger. Trafikkaos, for eksempel. Af samme grund arbejder kommunen med trafikplaner, som skal sikre, at vi også i fremtiden kan komme på arbejde. De handler blandt andet om Marselistunnel, flere spor på motorvejen, Kattegatbro og andre, hamrende dyre investeringer, som kan tage spidsen af trængslen. En idé, som af gode grunde ikke indgår i planen - fordi det selvfølgelig ikke primært bør være storbyen, som tager det initiativ - kunne oplagt handle om at sikre, at der er hurtige netforbindelser i kommunerne rundt om byen. Det vil give flere mulighed for at etablere højteknologiske firmaer i udkanten af metropolen, og det vil give flere ansatte i Aarhus-virksomheder mulighed for at arbejde hjemme, hvilket også vil bidrage til mindre trængsel på vejene. Hidtil har staten faktisk interesseret sig for at udbrede hurtigt internet i udkantområderne qua bredbåndspuljen, som giver tilskud til at sætte fart på internetforbindelserne i områder, hvor det dårligt betaler sig for netudbyder-selskaberne. Men den ordning var kun en hårsbredde fra at blive skrottet, da den nye S-regering fremlagde sit første finanslovsudkast. Heldigvis er regeringen nu - efter at Avisen Danmark har stillet kritiske spørgsmål til beslutningen - kommet på andre og bedre tanker. Nu er den parat til at lade puljen fortsætte - dog med den tilføjelse, at den vil fremskynde en evaluering af, hvordan pengene er blevet brugt hidtil. Hvilket er en rigtig god idé. For det er en kendsgerning, at i hvert fald det første år røg masser af tilskudskronerne til adresser i byområder, mens ensomt liggende huse på bl.a. Djursland ikke kunne få tilskud, fordi der var forrygende fejl i kortmaterialet over bredbåndsmulighederne landet over. Ret skal være ret. Med tiden blev kortmaterialet justeret, så Djursland har fået en pænt stor portion af støttekronerne i de seneste år. Men hvor mange husstande og virksomheder på Djursland og i andre udkantsegne af landet, der stadig hænger i netbremsen, er der næppe nogen, der har overblik over. Så lad os få det kortlagt i en fart, så pengene ryger derhen, hvor der er mest behov for dem, når regeringen atter åbner for kassen.

Annonce