Annonce
forside

Børns Vilkår: Flere pædagoger må ikke drukne snak om kvalitet

K-forslag om tryghedsdækning i ydertimer i institutioner er et vigtigt skridt, siger direktør i Børns Vilkår.

Bedre normeringer er et vigtigt skridt på vejen, men gør det ikke alene. Foruden flere pædagoger er der også brug for at tale om kvaliteten.

Det mener Rasmus Kjeldahl, der er direktør i Børns Vilkår.

- Normeringer skal selvfølgelig være der. Men man ved også fra forskellige undersøgelser, at med de samme normeringer kan man få et vidt forskelligt resultat.

- Derfor må snakken om kvalitet i vores dagtilbud ikke drukne i snakken om normeringer, siger han.

Han reagerer på, at børne- og socialminister Mai Mercado (K) har foreslået at indføre tryghedsdækning på landets dagtilbud i ydertimerne.

Det medfører, at en, der er pædagogisk ansat, ikke skal være helt alene, når institutionen åbner og lukker, eller hvis der er flere end fem børn.

Det er et forslag, der ifølge Rasmus Kjeldahl er præget af meget sund fornuft og løser et konkret problem i forhold til normeringer.

- Det er en utrolig usikker situation, der desværre er mange steder, hvor pædagoger står alene med en større børnegruppe. Der skal gå meget lidt galt, før det kan blive farligt og gå galt for børnene.

- Hvis man for eksempel har et uheld og skal på hospitalet, eller hvis der sker to alvorlige ting på samme tid, så kan man faktisk ikke magte det, siger direktøren.

Men ifølge direktøren er det stadig svært at komme til at diskutere kvaliteten i daginstitutionerne.

Det handler om at se på, om pædagoguddannelserne er gode nok, om der er nok fagudlært personale, og om ledelsen fungerer.

- Det er vigtigt med de ressourcer, der nu er, at man også sikrer sig at få mest ud af det, siger han.

Børn i Danmark er ifølge Børns Vilkår de børn i verden, der tilbringer flest timer i institution.

Flere værdier, der tidligere blev skabt i familien, omkring værdier, opførsel, normer og social adfærd er blevet en større del af institutionerne, vurderer Rasmus Kjeldahl.

- Så skal vi også sikre, at det er et kvalitetstilbud, der er omkring børnene, siger han.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Østjylland For abonnenter

Udsigt og indblik: Den nye nationalparkdirektør har stået på toppen af Kilimanjaro og mæglet mellem offer og gerningsmand

Læserbrev

Læserbrev: Det koster at lade være med at investere i tilstrækkelig psykiatrisk hjælp

Der er behov for et akut livreddende løft af psykiatrien – både den kommunale og regionale del. Psykiatrien og den mentale sundhed er massivt underprioriteret, og selvom jeg ser frem til arbejdet med en 10-års plan, så er der akut behov for at understøtte disse områder nu. I øvrigt har der også været tale om at udskyde 10-årsplanen foreløbig. 10 ud af 13 partier kom dog med løfter om at løfte psykiatrien i de sidste dage af valgkampen op til folketingsvalget - løfterne er ikke indfriet! Jeg trøster mig dog ved, at der er sat 2,1 milliarder i forhandlingsreserve, og at psykiatrien også er et vigtigt tema for både støttepartier og dele af oppositionen. Mennesker kan dø af psykisk sygdom, og andre kan ende ud i sociale derouter, der kunne være undgået ved rettidig og tilstrækkelig hjælp. Det er dyrere for samfundet ikke at investere i tilstrækkelig psykiatrisk hjælp. Selvom en ambitiøs investering i både forebyggelse, behandling og rehabilitering og støtte koster, så koster det tifold mere at lade stå til bl.a. i form af afledte udgifter som overførselsindkomster, sygefravær og nedsat arbejdsevne. Indirekte omkostninger pga. psykisk sygdom koster hvert år samfundet omkring 100 milliarder kroner ved siden af udgifterne til behandling. Der kan frigøres mange af disse midler, hvis vi får vendt udviklingen til større fokus på forebyggelse og på hurtig og tilstrækkelig behandling og støtte. Vi ved, at vi kan redde en masse menneskeskæbner, og at vi kan spare samfundet for en masse udgifter, hvis vi aktivt vælger at prioritere området. Vi skal heller ikke glemme de ringe i vandet, det bringer for de pårørende, som ofte står desperate på sidelinjen. I psykiatrien er den basale omsorg skåret væk. Og det er der, skoen trykker. Det kræver ro, samtale, indhold og omsorg at blive rask efter psykisk sygdom. Derfor er der brug for flere ansatte til flere syge patienter, og det skal være sådan, at er man syg, skal det være muligt at blive indlagt - det er i virkeligheden ret enkelt. Jeg kan fortælle så mange forfærdelige historier fra psykiatrien. Virkelige historier om mennesker, der kunne være hjulpet, såfremt rammerne var til det, og området var politisk prioriteret i anstændig grad. Lige nu skal de lavthængende frugter plukkes, så liv kan reddes. Det betyder mere personale ansat både i ambulatorier, på sengeafsnit, på bosteder, flere bostøtter og brobyggere. Derudover skal der være nok sengepladser og aflastningspladser, så den syge ikke afvises, til trods for akut behov for hjælp. Det er det, man kan gøre lige nu! Det vil ret hurtig have effekt på anvendelsen af tvang, antallet af selvmord, antal genindlæggelser, antallet af gode behandlingsforløb, og flere der kommer sig hurtigere af deres sygdom.

Danmark For abonnenter

Skandaleramt omskæringslæge er tilbage i Aarhus: Styrelse kæmper for at stoppe ham

112

19-årig kvinde røvet midt om natten: Elefanthuer skjulte røvernes ansigt

Annonce