Annonce
Kronik

'Badehotellet' og besættelsen – historier og historie

Der er ikke noget galt i at gentage de gode historier. Dér består Badehotellet med bravour.
Annonce

Med Badehotellets sæson 7 er TV2 gået ind i krigen på 80-året for Danmarks besættelse. For de uvidende og dem, der skulle have glemt det: Sæson 1 indledte sin fortælling om det idylliske badehotel nær Skagen sent i de sorgløse 1920'ere. I 1928 lå den økonomiske krise lige om hjørnet, men gæsterne på Andersens Badehotel var domineret af priviligerede københavnere, som havde råd til at spendere penge på fire ugers sol, sommer og strand i den nordjyske idyl.

Scenografien cementerer idyllen. Produktionsselskabet, svenske SF Film, satsede fra start med at bygge Andersens Badehotel op fra grunden på studieadressen i det lidet glamourøse Albertslund. Men strandene, de er såmænd helt ægte og behøver ingen historisk make-over. Svinkløv, Grønnestrand og Slettestrand, Jammerbugtens perler. står som dengang. Har man ikke haft privilegiet at gæste det legendariske Svinkløv Badehotel før den fatale, altødelæggende brand i 2016, er Andersens Badehotel den perfekte illusion. Nu er Svinkløv Badehotel i øvrigt genopbygget miljørigtigt.

Ligesom badehotellet i Svinkløv er blevet et veritabelt tilløbsstykke med ventelister, har TV2 også fået fat i seerne. Mavesure kritikere har imidlertid siden premieren i 2013 været noget karrige med ros over for den baderomantiske pastiche. Måske smagsdommerne også har haft lidt svært ved at finde ud af seriens identitet, der turnerer lystigt rundt mellem Matador Light, en tilsandet Morten Korch, Far til Fire ved Vesterhavet og et strejf af Halløj på Badehotellet/Fawlty Towers. Dog uden John Cleeses maniske hotelvært, for helt i tråd med tidens krimi-trend styres Andersens Badehotel af en kvinde.

Tydeligste lån har den pastelfarvede TV2-serie fra Svend Methlings fine, sort-hvide folkekomedie Sommerglæder, en vellykket fortolkning af Herman Bangs novelle fra 1902. Sommerglæder udspiller sig på Clasens Hotel i Sæby, så der har ikke været langt til Andersens Badehotel cirka 10 km syd for Skagen.

Makkerparret Stig Thorsboe og Hanna Lundblad er ferme manuskriptforfattere. Ingen tvivl om det! Og med alvorens indtog, blev anmeldelserne mildere og stjernerne flere. Besættelsestidens historie bliver bugseret ind på det computeranimerede badehotel ad flere kanaler. Datidens toner virker som altid og eksekveres af overkrukke, egoist og skuespiller, Edward Weyse. Samme Weyse må meget mod sin vilje og som kompensation for en afbrændt, tysk soldaterbog underholde Værnemagten på forlægningen i Skagen. Senere, lige så modvilligt, må Weyse til alsang for at genoprette sit image. Hans forhold er lige så turbulent til produceren, Gerhard Flügelhorn. Denne personificeres af Thure Lindhardt, der manierer, som havde han spist alle de opkvikkende piller, han ikke slugte i ”Broen”. Dansk films samarbejde med besættelsesmagten fremstilles i øvrigt med noget mere dybde i DR-serien Mørklægning, hvor Ole Ernst er filmbossen Otto Baumann. Pudsigt med de tyske navne.

Klichéerne/lånene fortsætter: Værnemagerne, grosserer Madsen og vekselerer Molin bygger lufthavn i Aalborg for tyskerne, fordi statsministeren bakker op om samarbejdet. Stuepigen Nana mistede sin mand efter militærets håbløse kamp mod tyskerne. Værnemagtsofficereren Kiessling kopierer Henning Jensens Ghita Nørby-beundrer i Den Korte Sommer, og lægger bastant an på den hårdt kærlighedsudfordrede hotelværtinde Bergreen, hvis tidligere mand, den homoseksuelle grev Ditmar, er arving til Frijsenholm. Er det en reference til Scherfigs ”Frydenholm”, den satiriske nøgleroman med det let genkendelige galleri fra besættelsestiden? Grisehandler Larsen er nu bonden Peter Andreas Kjær, og Elisabeth Friis har sit frøkenlige alter ego i den sympatiske Otilia

Der er ikke noget galt i at gentage de gode historier. Dér består Badehotellet med bravour.

Men igen lægges der op til en besættelseshistorie, hvor samarbejds-/forhandlingspolitikken udstilles som opportunistisk følgagtighed, helt i Anders Foghs ånd:

- Sådan var det fra 1864 til 1945, hvor vi lydigt tilpassede os signalerne fra den store tyske nabo. Det førte til hykleriet under Første Verdenskrig og den usle samarbejdspolitik med tyskerne under Anden Verdenskrig.

Et år efter rejste samme Fogh til New York for at modtage The Lyndon B. Johnson Prize for Danmarks indsats for at redde jøder under Anden Verdenskrig. Hvor havde 6000 danske jøder været uden den ”usle samarbejdspolitik”?

Hans-Henrik Christensen, cand.mag, løbeinstruktør, forfatter
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Lyt med: For to år siden kørte Jesper sin kone på plejehjem: - Jeg følte mig som det mest utro væsen over for Hanne

Danmark

'Træls', 'tåbeligt' og 'det vil vi ikke tolerere': DF-bagland kritiserer degradering af Kofod og Kjærsgaard

Annonce