Annonce
Navne

Badehotellets forfatter er blevet danskernes krønikeskriver

"Badehotellet" er blevet en sikker tv-succes. Nu fylder forfatteren bag den, Stig Thorsboe, 70 år. Foto: Katrine Emilie Andersen/Scanpix

Manuskriptforfatter Stig Thorsboe har relativt sent i sin karriere scoret et stort hit hos publikum med den folkelige serie "Badehotellet". Nu fylder han 70 år.

Brødrene Peter og Stig Thorsboe har været faste leverandører af danske tv-serier op gennem 1990'erne og 2000'erne, og onsdag 7. februar fylder sidstnævnte 70 år.

De begyndte med at levere manuskripter. De skrev sammen fem episoder af Erik Ballings tv-serie "Anthonsen". Det var med Ove Sprogøe i hovedrollen som den forkølede detektiv Anthonsen, der første gang var dukket op i Erik Ballings "Rend mig i revolutionen" fra 1970.

Siden skrev de den meget populære "Landsbyen", der blev lavet til fire sæsoner i perioden 1991-1996. Serien var en bred familiefortælling, der finder sted i de tidlige 1990'ere, og som følger en familie i provinsen og blev optaget i landsbyen Grumløse i Sydsjælland.

Efterfølgende skiltes makkerparret, og mens Peter Thorsboe stod bag en bølge af krimier som "Rejseholdet", "Ørnen" og "Livvagterne", fik Stig Thorsboe et stort folkeligt gennembrud med "Taxa", der af mange anses for at være en tidlig hjørnesten i de danske tv-seriers guldalder.

Lektor i medievidenskab, Peter Schepelern, har identificeret Thorsboes portræt af vores land som "det socialdemokratiske Danmark", hvor det typisk er "den lille mands synspunkt", der bliver hyldet, og selv om nogle af karaktererne godt kan være ud af overklassen, ligger manuskriptets sympati hos den lille mand. Altså materiale, der følelsesmæssigt ikke ligger langt fra danske tv-klassikere som "Huset på Christianshavn" og "Matador".

Ikke desto mindre var "Taxa" et nybrud i dansk tv-dramatik. Hvor tidligere tv-serier typisk var optaget i studier, fik "Taxa" et råt storbypræg, hvor biljagter og action i byens gader spillede en vis rolle. For første gang så man også glimt af de lange karakterforløb, der siden prægede amerikanske serier som "The Sopranos" og "Mad Men". I "Taxa" gik karaktererne gennem kriser og forløsning, der strakte sig over en hel sæson, mens karakterer i tidligere tv-serier ofte var statiske i deres udvikling.

Stig Thorsboe blev inspireret af sin egen families historie, da han skrev den danmarkshistoriske "Krøniken", der i 22 afsnit skildrede efterkrigstiden gennem en fortælling om en radiofabrikant.

Med komedieserien "Lykke" demonstrerede Stig Thorsboe, at han kunne udfolde sig i flere genrer samtidig med, at serien med sit tema om medicinsk behandling af livskriser havde mere end en rem af alvor.

Men sit største hit fik Stig Thorsboe relativt sent i sin karriere, da han i 2013 skiftede arbejdsgiver og for TV 2 skrev "Badehotellet". Over foreløbig fire sæsoner har "Badehotellet" leveret en sikker blanding af folkekomedie og drama, der er blevet en overordentlig effektiv seermagnet, som DR har haft svært ved at matche. Den lette nostalgiske tone om intrigerne blandt personale og gæster på et badehotel var tilsyneladende præcis, hvad forjagede tv-seere havde brug for til at stresse af.

Annonce

Stig Thorsboe

Født 7. februar 1948. Bosat i København.Bror til Peter Thorsboe, der som Stig er manuskriptforfatter og dramatiker. Brødreparret arbejdede ofte sammen for år tilbage.

Hovedforfatter på tv-serier som "Taxa", "Krøniken", "Lykke" og "Badehotellet" - ofte i samarbejde med hustruen Hanna Lundblad - samt episodeforfatter til bl.a. "Rejseholdet".

Forfatter Stig Thorsboe fylder 70 år onsdag 7. februar. Foto: Jørgen Jessen/Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus

'Juldamperen' Svanen sejler igen efter ulykke: - De nødvendige sikkerhedstiltag er afsluttet

Leder For abonnenter

Forudsigelig blæst om vindmøller

Aarhus Kommune har et ædelt mål: At blive CO2-neutral i 2030. Det får vidtrækkende konsekvenser. Vi kommer både til at spare, hvor vi kan på alt, som udleder CO2. Vi kommer til at dyrke meget mere særligt CO2-opslugende natur. Og så kommer vi selvfølgelig til at bidrage, hvor vi kan til at fremme vedvarende energi - vindmøller, for eksempel. At vi både skal og bør byde ind på en omstilling til vedvarende energi, det er vi næppe uenige om, vel? Men når det kommer til, hvor for eksempel vindmøllerne kan stå i vores kommune, så har vi balladen. Lige nu er tre placeringer i offentlig høring, og ikke overraskende er der blæst om alle tre. For det første ser kommunen for sig, at der godt kan stå nogle kæmpevindmøller på Aarhus Havn. Det har udløst protester fra beboere på Aarhus Ø, hvilket bestemt ikke kan overraske. Som vi tidligere har skrevet i en leder i denne avis: Hvis man leder efter ballade, så kan man være sikker på at få det ved at rejse vindmøller midt i den udsigt, som beboerne i de nye prestigebydele nær havnen i Aarhus har betalt kassen for. Og egentlig er det jo heller ikke fair at spolere deres havudsigter med snurrende og blinkende møllevinger, som de ikke lige havde set komme, da de købte deres lejligheder, vel? Dernæst har kommunen behændigt foreslået andre vindmøller så tæt op ad kommunegrænsen mod Favrskov og Syddjurs, at det ikke generer ret mange af Aarhus Kommunes egne borgere. I Syddjurs har de dog set, hvad der er i gære ved Vosnæs - og fra Syddjurs' borgmester Ole Bollesen (S) er der kommet en officiel protest: Det vil ødelægge landskabsoplevelsen med mere ved Kalø Vig, skriver han. Hvilket flugter fuldstændigt med, hvad borgere i nærområdet også påpeger. Og de har jo ret. Heller ikke her vil møllerne pynte. Tilbage er placeringen tæt på trafikknudepunktet, hvor Djurslandsmotorvejen møder E45. Den synes umiddelbart mest oplagt af de tre, for her er i forvejen en vis støj fra trafikken og i øvrigt planer om at plante masser af vild, CO2-opslugende natur til glæde for både klima, grundvand og friluftsvenner, uanset om de går op i flora, fauna eller bruger naturen til motion eller hundeluftning. Men også her er der ballade om planerne, som går ud over særligt beskyttet natur. Så her foreslår Danmarks Naturfredningsforening, at Aarhus Kommune laver aftale om, at møllerne kan rykkes lidt ind i Favrskov, hvilket vores gode naboer her næppe vil være med til. For det vil begrænse mulighederne for at byudvikle ved Søften. Så hvad nu? Vi har skrevet det før: Drop planerne om møller nær Aarhus og send dem til havs, hvor de generer mindst.

Annonce