Annonce
Erhverv

Bag disken: Glenn laver skæg i Hospitalsgade

Salonindehaver Tina Jeanett Kristiansen er glad for, at der igen er kommet en hane i hønsegården. Frisør Glenn Grupner er tiltrådt med stor erfaring i herreklip og skægtrimning. Foto: Lone Bering
Salon Rolf Jonsson i Hospitalsgade har igen fået en mandlig frisør blandt alle de kvindelige. Et mix er nemlig bedst, siger salonejer Tina Jeanett Kristiansen.

Horsens: Frisør Tina Jeanett Kristiansen købte sidste år den snart 100-år gamle frisørsalon i Hospitalsgade 21, Salon Rolf Jonsson. Hun fortæller, at der de sidste par måneder ikke har været ansat en mandlig frisør, og det har de øvrige frisører, der er kvinder, manglet:

- Det er uundværligt for os, har vi fundet ud af. Der skal også være en mand i salonen. De kan noget andet, og det giver en helt anden energi - både personalemæssigt og af hensyn til kunderne, fortæller Tina Jeanett Kristiansen.

Derfor blev frisør Glenn Grupner, 39 år, ansat 5. februar som ene hane i hønsegården. Han har de seneste fire år arbejdet hos anerkendt frisør og barber på Sct. Clemens Torv i Aarhus.

Annonce
Frisør Glenn Grupner skal til at lære sine nye kvindelige kolleger barbertraditionen. Foto: Lone Bering

Skæg-nørd

Glenn Grupner kommer til at stå for al skægtrimning i salonen, indtil hans kvindelige kolleger også har lært det. Han skal nemlig lære dem op:

- Jeg er specielt interesseret i herreklip, skæg og skæg-trimning. Jeg er lidt af en skæg-nørd. Når jeg har fri, så surfer jeg på internettet for at finde ud af, hvad der rører sig. Jeg vil være med på beatet. Jeg vil vide, hvor trenden er lige nu - og på vej hen. Det lever og ånder jeg for. Min hobby er det samme som mit job, fortæller Glenn Grupner, der fortæller, at han er ud af en frisørfamilie.

Hans oldefar og oldemor drev i sin tid fælles barbershop og frisørsalon i Givskud, og hans mor driver frisørsalon i Hedensted. Han har selv den fire årige frisøruddannelse bag sig og eksamen fra Kolding Tekniske Skole.

Kan godt lide udfordringer

Salon Rolf Jonsson er Tina Jeanett Kristiansens salon nummer tre. Hun driver ligeledes salon i henholdsvis Grindsted og Varde:

Hun pendler mellem de tre saloner. Det kan sagtens lade sig gøre, for hendes personale er alle steder dygtige, fortæller hun.

- Jeg kan godt lide udfordringer, derfor synes jeg, det er spændende at drive tre saloner sideløbende. Jeg kan godt lide at have flere ansatte under samme tag. Desuden synes jeg, at der sker så mange spændende ting her på østkysten. Og jeg har altid haft lyst til at åbne salon i en stor by.

Der er ti ansatte i Horsens-salonen og fem i alt i de to øvrige saloner.

Værktøj til herreklip...Foto: Lone Bering

Eneste hane

Glenn Grupner er glad for at være ene hane i hønsegården. Det har han faktisk ikke været vant til:

- Jeg har i flere år været vant til at arbejde udelukkende sammen med mænd. Så det er rart at komme til en salon, hvor der er blandet køn. Det giver den bedste faglige kvalitet, en bedre og mere nuanceret stemning i salonen - og det gavner jo både os selv og kunderne.

- Men jeg har fået stor erfaring med herreklip og skægtrimning fra gamle, erfarne barberer. De har lært mig op. Og grunden til at jeg nu er her er, at jeg tror på, at barbertraditionen også kan passe ind i en frisørsalon som denne. Derfor skal jeg nu tilsvarende lære mine kolleger op, siger Glenn Grubner.

Værktøn til skæg...Foto: Lone Bering
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Kunstværk er vigtigere end kunstkøn

Lad os bare slå det fast fra start: ja, der er stadig åbenlyse udfordringer med ligestilling i dagens Danmark. Det er der på mange områder, og på mange områder er der heldigvis også bevægelser mod mere ligestilling. Måske ikke på alle områder, og måske er der heller ikke lige meget fart i bevægelserne mod det bedre, men der er bevægelse mange steder. Et af de steder er i kunstens verden, og seneste eksempel er hentet i hovedstaden, hvor Københavns Kommune har et udvalg; Rådet for Visuel Kunst, der støtter og køber kunst af "høj kvalitet" (som der står skrevet på kommunens hjemmeside) Rådet for Visuel Kunst køber kunst til kommunens mange institutioner og kontorer og har nu besluttet, at der fremover skal være kønskvoter på den kunst, som Københavns Kommune køber. Det vil sige, at der fra nu af skal være en kønslig ligefordeling mellem de indkøbte værker. At kunstnerens køn skal være et parameter, når der købes et kunstværk. Men måske burde Rådet for Visuel Kunst vende øjnene 180 grader og kigge nærmere på kønsfordelingen blandt dem selv. Der er nemlig otte medlemmer af rådet, hvoraf kun to er kvinder. De seneste seks år har rådets seks mænd og to kvinder købt 190 kunstværker, hvoraf 109 er udført af en mand, og 81 er udført af en kvinde. Det er ikke kønslig ligefordeling til sidste decimal, men det er vel ikke et udtryk for et kønsligt fravalg af kvinder. Havde den kønslige fordeling af kunstværker været mere lige, hvis rådet havde været mere lige kønsfordelt? Måske. Måske ikke. Men når det drejer sig om kunst, så bør kunstnerens køn ikke spille nogen rolle overhovedet. Kunstværket er vigtigere end kunstnerens køn, og selv om intentionen bag beslutningen om et ligeligt kønsfordelt indkøb af kunstværker er prisværdig, så er beslutningen også latterlig, netop fordi den siger, at kønnet er vigtigere end værket - og hvorfor så købe værket? Nu risikerer Københavns Kommune at købe kunstværker af "mindre høj kvalitet", fordi der er truffet en beslutning om kønslig ligefordeling, og dermed kommer kunsten i anden række. Det er vel ikke meningen.

Danmark

Første dansker er blevet ramt: TV2-medarbejder er konstateret smittet med coronavirus

Aarhus For abonnenter

Nelson boede 14 år i en flygtningelejr: - Det betyder alt for mig at blive dansk statsborger

Annonce