Annonce
Aarhus

Bag om Rigmor-klummen: Jeg kunne ikke lave den som objektiv fortælling

Niki Ranch og familien fik uventet besøg af Rigmor fredag aften - det blev til en klumme i avisen onsdag. Vi skal lige understrege, at venstre halvdel af billedet er et genrefoto.

Et uventet besøg tidligt fredag aften blev til en facebook-opdatering, som efterfølgende blev til en klumme i avisen. Hør Niki Ranch fortælle om sit møde med demente Rigmor her.

AARHUS: Da det fredag aften ringede på døren hjemme hos journalist Niki Ranch og hans familie, stod der en ældre dame udenfor. Rigmor. Hun vidste ikke, hvor hun boede og var i øvrigt ikke helt sikker på, hvorfor hun havde ringet på netop der.

Rigmor er dement, var gået fra et nærliggende lokalcenter og kunne nu ikke finde hjem igen. Efter lidt snak frem og tilbage blev Niki og familien enige om at ringe efter politiet, som sørgede for at Rigmor kom hjem i god behold.

Men oplevelsen afstedkom en snak med familiens to små børn om demens, og efterfølgende skrev Niki en Facebook-opdatering og efterfølgende en klumme, som du kan læse i onsdagens avis - og naturligvis på stiften.dk.

Men hvorfor skulle det være en klumme og ikke en artikel om udfordringerne med demens? Det kan du høre Niki Ranch fortælle om her:

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Kunstværk er vigtigere end kunstkøn

Lad os bare slå det fast fra start: ja, der er stadig åbenlyse udfordringer med ligestilling i dagens Danmark. Det er der på mange områder, og på mange områder er der heldigvis også bevægelser mod mere ligestilling. Måske ikke på alle områder, og måske er der heller ikke lige meget fart i bevægelserne mod det bedre, men der er bevægelse mange steder. Et af de steder er i kunstens verden, og seneste eksempel er hentet i hovedstaden, hvor Københavns Kommune har et udvalg; Rådet for Visuel Kunst, der støtter og køber kunst af "høj kvalitet" (som der står skrevet på kommunens hjemmeside) Rådet for Visuel Kunst køber kunst til kommunens mange institutioner og kontorer og har nu besluttet, at der fremover skal være kønskvoter på den kunst, som Københavns Kommune køber. Det vil sige, at der fra nu af skal være en kønslig ligefordeling mellem de indkøbte værker. At kunstnerens køn skal være et parameter, når der købes et kunstværk. Men måske burde Rådet for Visuel Kunst vende øjnene 180 grader og kigge nærmere på kønsfordelingen blandt dem selv. Der er nemlig otte medlemmer af rådet, hvoraf kun to er kvinder. De seneste seks år har rådets seks mænd og to kvinder købt 190 kunstværker, hvoraf 109 er udført af en mand, og 81 er udført af en kvinde. Det er ikke kønslig ligefordeling til sidste decimal, men det er vel ikke et udtryk for et kønsligt fravalg af kvinder. Havde den kønslige fordeling af kunstværker været mere lige, hvis rådet havde været mere lige kønsfordelt? Måske. Måske ikke. Men når det drejer sig om kunst, så bør kunstnerens køn ikke spille nogen rolle overhovedet. Kunstværket er vigtigere end kunstnerens køn, og selv om intentionen bag beslutningen om et ligeligt kønsfordelt indkøb af kunstværker er prisværdig, så er beslutningen også latterlig, netop fordi den siger, at kønnet er vigtigere end værket - og hvorfor så købe værket? Nu risikerer Københavns Kommune at købe kunstværker af "mindre høj kvalitet", fordi der er truffet en beslutning om kønslig ligefordeling, og dermed kommer kunsten i anden række. Det er vel ikke meningen.

Aarhus

Nye patienter i isolation: Danskere testes for coronavirus i Aarhus

Aarhus For abonnenter

Vandchef vil forebygge katastrofer: Ønsker flere engsøer ved Aarhus

Aarhus For abonnenter

Ombudsmand trækkes ind i sag om privatisering af veje i Aarhus: Er der sket lovbrud og fiflet med sandheden?

Annonce