Annonce
Sport

Bakken Bears åbner døren for årgang nul

Sylvester Berg stopper i Bakken Bears og arbejder på at finde en klub i udlandet. Arkivfoto: Kim Haugaard
Tre teenagere bliver en del af truppen hos de danske basketballmestre. De erstatter to mere erfarne talenter, der begge fortsætter karrieren i udlandet.

BASKETBALL: Det er sin sag som ung dansker at blive god nok til at få spilletid hos Bakken Bears.

De tredobbelte danske mestre og faste deltagere i Europa har et hold fyldt med udlændinge og danske landsholdsspillere. Det siger sig selv, at det er svært at gøre sig gældende i den forsamling som 18-årig.

Men tre teenagere skal gøre forsøget i den komme sæson.

Som i de senere år 'fylder' Bakken Bears truppen op med talenter på de yderste pladser i truppen. Og det er nogle store sko, de nye skal udfylde.

I de seneste sæsoner har de unge talenter heddet David Kristensen og Sylvester Berg, nu henholdsvis 20 og 21 år. De udviklede sig til spillere, der var i fast rotation på holdet og flyver nu begge fra reden denne sommer. Kristensen skal på college i Davidson, North Carolina, og Berg forsøger at finde en klub i udlandet.

Og det giver altså plads til tre nye talenter.

Magnus Møllgaard, Liam Churchil og Anton Harbo. Alle årgang 2000. Henholdsvis 18, 18 og 19 år.

De har har erfaring fra Basketligaen, men må formodes først og fremmest at spille en rolle i de hjemlige kampe mens førnævnte profiler skal trække læsset i Europa Cup-kampene.

- Det er jo lidt en cyklus. I begyndelsen er talenterne meget unge og så bider de sig forhåbentligt fast og bliver til sidst så gode, at de skifter videre. Sådan er det i hvert fald gået med de seneste, siger Michael Piloz, der er sportsdirektør i Bakken Bears.

Han så et par af de unge spillere i et par kampe mod slutningen af den forgangne sæson hvor de kom på banen for Bakken Bears.

- Vi opdagede, at niveauet ikke faldt, selvom de kom på banen. Selvfølgelig har de nogle ungdomsbasket-tendenser, som vi skal have ryddet ud i, men de kunne godt være med.

- Derfor kommer de tre spillere også til at indgå som en fast del af førsteholdstruppen, der kommer til at bestå af 12-13 spillere. Vi skal spille mange kampe og kommer til at rotere, siger Michael Piloz.

Annonce

Unge bjørne

  • Anton Harbo
  • Født: 10. marts 2000
  • Position: Guard
  • Tidligere klubber: Viby Basketball og Svendborg Rabbits
  • Liam Churchil
  • Født: 15. november 2000
  • Position: Guard
  • Tidligere klubber: Ebaa
  • Magnus Møllgaard
  • Født: 20. november 2000
  • Position: Forward
  • Tidligere klubber: Ebaa

Besejrede Næstved

Liam Churchil og Magnus Møllgaard spiller begge på guard-positionen og fik begge tre kampe for Bakken Bears i foråret.

Især imponerede de i en udekamp mod Team FOG Næstved hvor mange profiler blev sparet, da holdet netop var vendt hjem fra en kamp i Europa. Churchil spillede 27 minutter i kampen og noterede sig for 18 point og fire assits. Møllgaard fik 12 minutter og scorede otte point i kampen, som de unge Bears-spillere vandt.

Desuden spillede begge spillere for Ebaa i sidste sæson, Bakken Bears' talenthold.

Anton Harbo kommer fra Viby Basket og har spillet i ligaen for Svendborg Rabbits. Faktisk fik han debut allerede som 16-årig for det fynske hold og scorede blandt andet ti point og tog tre rebounds i en kamp mod Randers Cimbria hvor han fik 19 minutter på banen.

Alle tre spillere kommer til at spille på en såkaldt dobbeltlicens, så de udover kampe for Bakken Bears må spille for pro B-holdet Ebaa.

Talenterne og resten af Bakken Bears-truppen begynder officielt træningen mod den kommende sæson 5. august.

Bakken Bears-truppen

Bakken Bears' trup for den kommende sæson mangler stadig et par spillere. Sådan ser den ud i skrivende stund:

Guards

  • Adama Darboe, Thomas Lærke, Liam Churchil og Magnus Møllgaard.

Forwards

  • Darko Jukic, Ryan Evans (USA), Tylor Ongwae (Kenya), Morten Sahletz, Simon Bjørnebo og Anton Harbo.

Center

  • Michel Diouf (Senegal).
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kronik

Kronik: Fra lorterende til cafégade

Genopretning af vandløbene og tilbagekomsten af smådyr og ørreder er et af få lyspunkter i udviklingen af Danmarks natur gennem de seneste 200 år. Aarhus Å er et af eksemplerne. Vi blev oprindeligt inspireret til at skrive bogen "Så forandret – Danmarks natur gennem 200 år" (netop udkommet, red.) om naturens udvikling ved at sammenligne gamle og nye fotografier, taget fra samme sted i landskabet. Vi blev slået med forundring, nogle gange med forfærdelse og færre gange med fornøjelse, over at se de store forskelle mellem dengang og nu. Især for agerlandet, der dækker 60 procent af Danmarks areal, er forandringer omfattende, og biodiversiteten helt i bund. Her fortæller vi i stedet den positive historie om vandløbenes genopretning gennem de seneste 30 år med eksempler fra Aarhus Å. Smådyrene er vendt tilbage, dambrug og spærringer er nedlagt, og gydestrygene er genetableret til glæde for naturinteresserede og lystfiskere. Få naturtyper har måttet stå så meget igennem som vandløbene. De har måttet tåle at blive rettet ud, lagt i dybe kanaler eller forsvinde i rør under jordoverfladen, så vel blot en tredjedel af de oprindelige vandløbs-kilometer i dag løber fuldt synlige. Et langt stykke op i 1900-tallet betragtede borgere og bønder udelukkende vandløbene som nyttige modtagere af alskens affald fra dambrug, mejerier, møddinger, slagterier, vaskerier og toiletter på vej til endemålet i det endeløse hav, hvor forureningen skulle forsvinde. Alle byer havde deres egen lorterende, som kunne skifte farve fra blodrød, over vaskehvid til møddingssort afhængig af, hvem der lukkede mest affald ud. Men bevægede man sig langt op i åen, bort fra det beskidte og stinkende vand ved åens udløb gennem byen, kunne man førhen finde et myldrende liv i de små bække. Skolelærer J. Kr. Findal skriver i 1915 om Aarhus Å: ”Betragter man den stinkende og snavsede strøm, der gyder sit vand ud i Aarhus Havn, kommer man ikke umiddelbart på den tanke, at der er noget interessant (..) og dog er det således, at visse partier af åen (..) ikke alene besidder stor naturskønhed, men tillige er hjemsted for en dyre- og planteverden, der udmærker sig ved sin mangfoldighed og ejendommelighed.” Aarhus Å var dengang befolket af mange fantastiske rentvandsdyr blandt andet døgnfluer (15 arter), slørvinger (12 arter) og vårfluer (88 arter), som Findal satte navn på. Den stejle Jeksen Bæk syd for Aarhus havde stærk strøm med stenbund og husede mange smådyr herunder døgnfluen, Rhitrogena germanica. Den er tilpasset til at holde fast på stenoverflader i strømmen, mens den rasper mikroskopiske alger som føde. Da Jeksen Bæk blev forurenet, forsvandt døgnfluen, og den lever i dag blot i Højen Bæk ved Vejle. I Aarhus blev åen langs Ågade overdækket i 1930’erne på grund af lugtgener og tiltagende trafik. Dermed kunne Ågade lægge afstand til sit dårlige rygte og skifte navn til det pompøse Åboulevarden. Tres år senere var åen renset for den værste forurening, og i 2005 kunne den igen løbe frit gennem Aarhus, nu omgivet af et blomstrende restaurant- og cafémiljø. Sådan har udviklingen været til det bedre for mange vandløb. Først en voldsom forurening med organisk stof fra by og land, som fremkaldte stank og iltsvind i vandet og forarmede bestandene af smådyr og ørred frem til 1970. Siden har spildevandsrensning og kontrol med ulovlige afløb efterhånden nedbragt forureningen. I Aarhus Å kan man nu genfinde mange af de arter, som Findals fandt for 100 år siden. Et tilbageværende problem for dyrelivet i vandløbene er pesticider, der siver ud fra dyrkede marker eller tilføres i pulse efter skybrud. Et andet aktuelt problem er håndteringen af lavbundsjordene, hvor dyrkning bliver stadigt vanskeligere på grund af sætning af jordene efter dræning og fortsat stigende nedbør og havniveau. Med Brabrand Sø og den genetablerede Årslev Engsø i de flade nedre strækninger af Aarhus Å har man en buffer, som sikrer mod oversvømmelser af de store værdier i Aarhus Midtby. Inden åens udmunding i Aarhus Bugten har man etableret en sluse, som sikrer byen mod oversvømmelse ved stormflod. Da de hyppigere høje vandføringer i Aarhus Å, som følge af ekstremt regnvejr, kan skabe risiko for oversvømmelse af Aarhus Midtby, er der endvidere etableret pumper ovenfor slusen, der kan pumpe 18.000 liter per sekund fra åen ud i Bugten. Aarhus har herved reduceret risikoen for fremtidige ulykker i modsætning til de fleste danske byer.

Annonce