Annonce
Sport

Bakken Bears avancerer i Europa: - Men vi skal blive bedre, hvis vi vil videre fra anden runde

Med onsdagens sejr over Kataja i Finland er Darko Jukic (th) og Bakken Bears klar til næste runde i FIBA Europe Cup. Foto: FIBA
Efter den tredje udebanesejr i træk i Europe Cup er Bakken Bears klar til andet gruppespil. Men det holdt lige hårdt nok onsdag i Finland.

BASKETBALL: I første halvleg af onsdagens Europe Cup-kamp i Joensuu, Finland, spillede Bakken Bears som et hold, der var klar til at melde sig ind i kampen om titlen i Europe Cup.

I store dele af anden halvleg spillede de som et hold, der var på vej ud af turneringen.

Efter en føring på 51-37 over bundholdet Kataja ved pausen vandt de 85-82.

I de første 13 minutter af anden halvleg scorede Bears blot 11 point og gik fra en stor føring til at være bagud 62-71.

- Vi havde nogle lange stræk uden at score. Personligt brænder jeg på nogle skud, jeg skal score på. Og når vi ikke scorer får de nogle hurtige omstillinger, nogle nemme point og momentum. Det er simpelt at forklare men det var sværere at gøre noget ved. Men da vi først fik nogle scoringer i fjerde periode, fulgte vores forsvarsspil med. Men det skal helst være omvendt, sagde Bears-forwarden Darko Jukic efter kampen.

Danskerne tabte igen-igen reboundstatistikken, 36-47, og den del af spillet skal blandt andet forbedres, når anden runde begynder om et par uger.

- Vi skal blive bedre til at diktere kampen fra forsvaret og ikke angrebet. Og så skal vi stadig blive bedre til at rebounde. Der var flere gange i kampen, hvor vi faktisk spillede flot forsvar, men så fik vi ikke rebounden. Kan vi blive bedre til det, kan vi komme ud at løbe med dem.

Annonce

FIBA Europe Cup

Kataja - Bakken Bears 82-85

Periodecifre: (21-20), (16-31), (23-11), (22-23)

Kataja: Omar Caljoun 26, Jarred Ogungbemi-Jackson 21, Brandon Cortez Walters 13

Bears: Ryan Evans 21, Darko Jukic 14, Nimrod Hilliard 14, Thomas Lærke 12, Adama Darboe 6, Michel Diouf 6, Tylor Ongwae 5, Jonathan Galloway 3, Morten Sahlertz 2, Chris Ortiz 2

Rebounds: Kataja 47, Bears 36

Tilskuere: Cirka 800 i Areena, Joensuu, Finland

Dermed er Bakken Bears sikre på avancement til anden runde.

Gruppe H:

  1. Bakken Bears 4 sejre, 1 nederlag
  2. Egis Körmend 3, 1
  3. Legia Warszawa 1, 3
  4. Kataja 1, 4

Videre til næste runde

Med sejren i Finland er Bakken Bears kvalificeret til anden runde i FIBA Europe Cup. Efter at have tabt den første kamp, på hjemmebane, har de vundet fire i træk, heraf de seneste tre uden for landets grænser.

- Vi var igennem en ret hård periode i begyndelsen med et nederlag i første kamp og nederlag i Champions League-kvalifikationen lige inden. Jeg nåede da at tænke, hvad det lige var, der skete og at vi hurtigt skulle have det vendt. Og det har vi heldigvis hurtigt nået og så må vi ud og sikre førstepladsen i næste uge (mod Legia Warszawa, red.).

- Men vi skal blive bedre hvis vi vil noget i anden runde. Vi vinder, men der er plads til en masse forbedring. Den følelse tror jeg, vi alle sammen har. Selvfølgelig er vi fucking glade for at vinde, men vi lukkede dem ind i kampen som vi har gjort mange gange før, og det skal vi gøre bedre, sagde Darko Jukic.

Bakken Bears møder onsdag Legia Warszawa om førstepladsen, der giver en bedre seedning i anden runde.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus

Træer med rødder i historien

Kronik

Kronik: Kulturpolitik er hardcore kapitalisme

I disse dage hyldes finansloven for at afskaffe besparelser på kultur og humaniora. Og selvom det utvivlsomt er et skridt i den rigtige retning, så er det ikke ligefrem modig kultur- eller uddannelsespolitik. Det er et tilbagevendende fænomen, at kunstens fortalere forsøger at overbevise politikere om kunstens værdi og muligheder. Først og fremmest handler det om, at kunsten har værdi i sig selv. Der er en værdi i den kunstneriske undersøgelse, som ikke er underlagt specifikke mål, lyder opråbet. Men i samme åndedrag er det for den samme gruppe af kunstfaglige vigtigt at pointere, at det ikke betyder, at kunsten ingen evner har politisk og kommercielt. For at tale politikernes sprog, påpeger branchen ofte de sociale og økonomiske fordele ved satsninger på kulturområdet. Når staten giver penge til kunsten, resulterer det i mere meningsfulde tilværelser og et overskud i statskassen. Det er ikke den mest interessante tilgang, men offentligt støttet kunst kan betragtes som en investering, der på langt sigt giver profit - både fra turisme og fra handel med kunstværker, men også fra længerevarende følger, som kan være svære at måle. Et rigt kulturliv i et bestemt område kan påvirke prisen på ejendomme. Det kan have betydning for menneskers lykke og sundhed. Det kan afføde innovation i erhvervslivet. Selv Dansk Industri har udgivet en rapport om kulturens vækstpotentialer. Et besøg til et af verdens epicentre for økonomisk vækst har sat kulturpolitikken i den danske andedam i et interessant perspektiv. Jeg er netop hjemvendt fra en rejse organiseret af Mondriaan Fonden og Statens Kunstfond. Med en europæisk gruppe af kunstfaglige rejste jeg rundt og besøgte de mange nye kunstinstitutioner i Forenede Arabiske Emirater. Som navnet betoner, er Emiraterne en føderal sammenslutning af syv arabiske familiedynastier. Landet har de seneste årtier oplevet en rivende udvikling, muliggjort af enorme mængder af oliepenge. I Emiraterne taler man om tre perioder i regionens historie: før og efter olien og fremtiden. Her er ”fremtiden” et gennemtrængende tema, og lederne ved, at olie ikke er en del af den. Ligesom i andre totalitære lande oplever man et styre, som tænker langsigtet. Måske fordi de ved, at de sidder på magten i generationer. For at sikre deres internationale position satser sheikerne på massive investeringer i alt fra bæredygtig energi til infrastruktur. Man kan se væksten for ens øjne, når man bevæger sig rundt. Man kan høre utopierne for fremtiden udfolde sig i entusiastiske skåltaler. Det interessante er, at Emiraterne har forstået, hvad mange danske kulturpolitikere ikke har. Samtidig med at man bygger handelscentraler, luksushoteller, indkøbscentre med indendørs skibakke, skyskrabere og gigantiske solcelleanlæg, så bygger man også universiteter, kunstmuseer, teaterskoler og biblioteker. Her har man forstået kunstens betydning og evne til at skabe forandring kulturelt, økonomisk og politisk - og man udnytter den. Alt er ikke fryd og gammen i Emiraterne, tværtimod. Landet er involveret i død og ødelæggelse i Yemen. Millioner af udlændinge arbejder under usle forhold. Der er massiv hvidvask. Ytringsfriheden er begrænset. Demokrati er en by i Rusland. Landet er dog i stort omfang lykkeligt befriet for kritik og sanktioner fra de såkaldte frie demokratier. En del af strategien for Emiraterne handler om at skabe enorme kulturelle samarbejder, som gør det belejligt for samarbejdspartnerne at se igennem fingre med tragedier og korruption. Det klinger i hvert fald hult, når USA, Frankrig og andre sælger våben og kulturarv med denne ene hånd og peger fingre med den anden. Som eksempel blev det i 2007 vedtaget i det franske parlament, at kunstmuseet Louvre kunne åbne en afdeling i Abu Dhabi. Emiraterne betalte den nette sum af 3,5 milliarder kroner bare for at låne det prestigefyldte navn i 30 år. Louvre Abu Dhabi åbnede i 2017 og ligger i et område, hvor bystyret har planlagt at bruge over 180 milliarder på at skabe et kulturelt turistparadis. Handlen er blevet kritiseret for at være en usmagelig måde at behandle århundredes kulturhistorie og for at forvanske kunstnerisk åndelighed til brand-marketing, hardcore kapitalisme og geopolitik. New Yorks Universitet i Abu Dhabi er endnu et eksempel på en importeret vestlig kulturinstitution. Rektoren er en hollandsk kunsthistoriker, og hun fortalte om universitets satsning på rekruttering af elitestuderende fra hele verden. I det tætpakkede program, som var lagt for os, så vi den ene nybyggede og topmoderne kulturinstitution efter den anden. Fælles for dem alle er, at ambitionerne for det kunstneriske niveau er skyhøje, faciliteterne er dyre og den kulturelle målstok er vestlig. At opleve denne udvikling får mig til at spekulere på, om denne målestok med tiden vil forskyde sig. Fortællingen om vestens forfald fra den globale verdenstinde er velkendt og facetteret. Groft sagt er det den, der har affødt Trumps slogan om at gøre Amerika stor igen. USA står med tiden til at miste sin status som verdens største økonomi, og andre har længe gjort sig klar til at blive de nye supermagter. I lyset af de makropolitiske forskydninger i samtidens verdensorden giver de langsigtede kulturinvesteringer i Emiraterne stof til eftertanke angående den manglende vilje til at satse på kunst og humaniora i vores andedam. Hele denne rejse har gjort mig underligt desillusioneret. På den ene side er jeg blevet bekræftet i, at kunst ikke bør være underlagt politiske målsætninger. På den anden er det mere tydeligt end før, hvor stor en politisk og økonomisk magt kunsten kan bære med sig. Selvom danske politikere fra tid til anden holder fine taler om kulturens betydning, så tales der ofte om kunsten som den overflødige glasur på toppen af kransekagen. På trods af Emiraternes sympatiske tilgang til kunstens magt, så virker det til, at de har forstået, at de såkaldt ”bløde” fag er grundstenene i vores samfund. Jeg har set, hvad der sker, hvis hardcore kapitalister køber præmissen om, at kunst kan betale sig. Emiraterne har spændt kunsten for en vogn, som den får sår af at trække. Alligevel må jeg indrømme, at jeg oplevede meget god kunst på turen. Ikke mindst oplevede jeg potentialer, som på langt sigt kan skubbe ved den måde, vi betragter kunstverdenen på internationalt. Danske kulturinstitutioners kamp for bedre økonomiske forhold er en paradoksal kamp for at vise, at det betaler sig i kroner og ører at lade kunsten udfolde sig på egne præmisser uden blik for de økonomiske følger. Men på trods af at kulturlivet argumenterer for kunsten på erhvervspolitikkens præmisser, har kulturpolitikken stadig laveste prioritet for mange byråd og ikke mindst for den nye regering. Økonomisk vækst bør ikke være argumentet for at investere i kunst og humaniora, men uanset hvilket argument man ønsker at forfægte, så synes det indlysende, at vi bør investere mere modigt og ikke nøjes med at afskaffe besparelser.

Aarhus

Natligt overfald på Brabrandstien: Gerningsmænd krævede penge

Annonce