Annonce
Sport

Bakken Bears spiller gruppefinale om en tur til Lissabon

Bakken Bears er for tredje år i træk gået videre til anden runde i FIBA Europe Cup. Foto: FIBA
Onsdagens Bears-kamp i Europe Cup er flyttet en halv time så den spilles samtidig med gruppens anden kamp. Førstepladsen afgøres nemlig af, hvem af Bakken Bears og Egis Körmend, der vinder med størst margin.

BASKETBALL: For folk, der romantiserer dong-service på Superliga-stadions i halvfemserne og skuddueller i det gamle vesten, er onsdagens gruppefinale i FIBA Europe Cup en lækkerbisken.

Bakken Bears er allerede kvalificeret til anden runde, men de kæmper stadig for at sikre sig førstepladsen i gruppe H foran ungarske Egis Körmend. De to hold ligger helt lige, og derfor afgøres førstepladsen af, hvem der har den bedste pointscore. Eller sagt med andre ord; hvem kan besejre sin respektive modstander med flest point i sidste runde?

Prisen for at blive nummer et er en – på papiret – nemmere pulje i andet gruppespil og nogle mere lukrative destinationer.

Før sidste runde er ungarerne syv point bedre end Bakken Bears. Så århusianerne skal altså besejre sin modstander Legia Warszawa med syv point flere end ungarerne besejrer Kataja med i Finland. Taber et af holdene giver fordelingen af første- og andenpladsen sig selv.

På grund af den særlige gruppefinale er kamptidspunktet i sidste runde flyttet, så begge kampe nu spilles klokken 18.00. Oprindeligt ville Bakken Bears have kendt slutresultatet i Finland når deres kamp gik i gang i Aarhus, hvilket unægteligt havde været en fordel.

Denne form for afgørelse af en placering er sjælden i basketball hvor indbyrdes opgør tæller først. Men fordi Bakken Bears og Egis Körmend hver især slog hinanden på udebane med seks point, skal slutplaceringen afgøres af den samlede pointscore.

Annonce

Gruppe H

  1. Egis Körmend - 4 sejre, 1 nederlag, pointscore +30
  2. Bakken Bears - 4 sejre, 1 nederlag, pointscore +23
  3. Legia Warszawa - 1 sejre, 4 nederlag, pointscore -1
  4. Kataja - 1 sejre, 4 nederlag, pointscore -52

6. runde, onsdag klokken 18.00

  • Bakken Bears – Legia Warszawa
  • Kataja – Egis Körmend

Lissabon - eller Østeuropa

Prisen for at blive nummer ét kan mærkes både sportsligt og i administrationen.

Etteren parres med én anden etter og to, der er endt på andenpladsen i sin gruppe. Kvaliteten varierer dog fra gruppe til gruppe i FIBA Europe Cup, så derfor kan et hold, der er blevet toer, sagtens vise sig at være på niveau med ét, der har vundet sin gruppe.

Men der er også en anden gevinst ved at vinde sin gruppe, og det handler om de byer, modstanderne holder til i.

Vinderen kan se frem til en tur til varmen i Lissabon for at møde Benfica samt formentlig en tysk og en belgisk modstander. Generelt destinationer, der er relativt nemme – og billige – at komme til fra Aarhus.

Toeren, til gengæld, kan se frem til en tur til Letland, Hviderusland eller Ukraine samt et andet belgisk hold. En noget mere besværlig omgang, der involverer flere rejsedage og visum. Sidstnævnte skal klubbens to afrikanere sågar til enten Finland eller Sverige for at hente.

Gruppe H afgøres på onsdag når Bakken Bears tager imod polske Legia Warszawa i Aarhus og Egis Körmend møder Kataja i Finland.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Læserbrev: Byhistorie - vi siger det ikke til nogen

På Rækker Mølle Skoles skolebibliotek var der et relativt begrænset udvalg af læsestof. Det lykkedes dog at finde nogle bøger, hvis fortælling jeg har taget med mig siden hen. Bøgerne er skrevet af Hjørdis Varmer og handler om Peter Sabroe. En af bøgerne har titlen ”Børnenes Ven”, og derfor har statuen af netop Peter Sabroe altid givet så god mening for mig, når jeg er kørt forbi Østbanetorvet i Aarhus. På torvet står Sabroe hugget i granit, mens han holder en lille pige i hånden. Fra Varmers bog genkendte jeg historien om den århusianske socialdemokrat, som værnede om de udsatte børn, og som ofte lykkedes med at forbedre disse børns vilkår på nærmest heroisk vis. Når jeg bringer Peter Sabroe på banen, skyldes det i høj grad, at det er et godt eksempel på, hvordan Aarhus holder munden lukket, når historiens vingesus findes i bybilledet. Hvorfor formidler vi ikke i højere grad hvem, hvad, hvor i vores by? Eksempelvis byens jødiske kirkegård. Den står lige i nærheden af rådhuset, men den står der bare og forfalder. Hvorfor fortæller vi ikke om, hvordan det jødiske samfund har bidraget til vores by? Står kirkegården endnu blot i vores by, fordi den er fredet, eller står den der, fordi det giver mening? Kirkegården er et eksempel på vigtig kulturhistorie, som også i dag har sin berettigelse, men som ikke nødvendigvis giver mening for forbipasserende, fordi historien bag ikke bliver fortalt. Samme fortælling er det med lapidariummet, som findes i bunden af Rådhusparken (betegnelse for en samling af gravstene i bunden af Rådhusparken). I ny og næ er jeg vært for en rundvisning på rådhuset, og da jeg første gang skulle stå for sådan en, fik jeg en folder stukket i hånden. Heri kunne jeg læse om Rådhusparken, hvori der står en samling gravstene, hvis navne, repræsenterer betydningsfulde mennesker for vores by – gid jeg kendte mere til den historie! Men det gør jeg ikke, for stenene står der uden at fortælle, hvilke fantastiske individer de repræsenterer, og hvad de har betydet for vores by. Min datter Ellen er otte måneder, og jeg glæder mig så umanerligt til at lære hende Aarhus at kende, men det kommer til at kræve en indsats. Når vi går nede i Volden, Latinerkvarteret eller på Bispetorv, så vil jeg gerne kunne fortælle hende, hvorfor de steder hedder, som de gør. Tænk, hvis det ikke krævede grundig forberedelse af give kærligheden til vores by videre, men i stedet var formidlet som en naturlig del af byindretningen. Sådan er det for eksempel i Odense. På skiltene med gadenavne er der en lille notits om, hvorfor de hedder netop sådan. Det er slet ikke så svært, og det giver mening at formidle mere. På et lidt større plan går vi en fremtid i møde, hvor flere shopper på nettet, og hvor vores bymidte derfor skal byde på noget andet, end det som hjemmesiderne kan. Der bliver længere mellem specialbutikkerne i vores by, formentligt fordi det er svært at holde huslejen hjemme. Det er en tendens, som er svær at gå imod, men tænk, hvis Aarhus Byråd hjalp byens detailhandel, turister og forældre ved at tilrettelægge en levende bymidte, hvor det er spændende at komme, og hvor man har lyst til at befinde sig. Vi bor i en historisk spændende by, som indbyder til både leg og læring, og derfor er det nemt for Aarhus med en lille indsats at differentiere sig i forsøget på at tiltrække turister, kunder og børn på eventyr. For nylig kom vikingerne i vores lyssignaler. Jeg smilede faktisk lidt, da jeg så tiltaget, som Venstres politiske leder, Bünyamin Simsek, har indført. Ved nærmere eftertanke mener jeg faktisk, at det er et rigtig godt eksempel på, hvordan vi levendegør vores by på en spændende måde. Lad os sige det til nogen – sige det videre! Vi bor i en fantastisk by, som rummer en fantastisk fortælling, lad os nu få den historie fortalt! Det giver mening at dyrke en bys særpræg. Det er jo netop en af årsagerne til, at vi, som bor i Aarhus, er stolte af at bo lige her.

Annonce