Annonce
Østjylland

Balletskole i New York suspenderer Peter Martins midlertidigt

New York City Ballet og American Ballet School undersøger en anonym beskyldning mod det danske balletikon Peter Martins om seksuel chikane. Det er Peter Martins til højre.

Balletikonet har fået et midlertidigt undervisningsforbud, mens en anonym anklage om chikane undersøges.

Den danske balletstjerne Peter Martins, der er mangeårig leder af den verdensberømte New York City Ballet, har fået midlertidigt forbud mod at undervise sin ugentlige klasse på American Ballet School.

Det sker, mens New York City Ballet og American Ballet School undersøger en beskyldning mod ham om seksuel chikane.

Det skriver The New York Times.

Beskyldningen kommer i kølvandet på en lang række beskyldninger om sexchikane i amerikansk kulturliv, hvor især filmbranchen har været ramt. Anklagen mod den 71-årige Martins er dog foreløbigt kun fremsat i et anonymt brev.

- Vores studerendes sikkerhed og velbefindende er vores absolutte førsteprioritet, oplyser American Ballet School i en erklæring ifølge The New York Times.

Balletskolen tilføjer, at den "for nylig modtog et anonymt brev, hvori der bliver fremsat generelle og uklare beskyldninger om seksuel chikane begået i fortiden af Peter Martins på både New York City Ballet og skolen".

- Vi har sammen med New York City Ballet omgående involveret et uafhængigt advokatfirma, som specialiserer sig i sådanne sager, for at gennemføre en grundig undersøgelse. Også selv om brevet er anonymt, og det mangler detaljer.

American Ballet School understreger i udtalelsen, at undersøgelsen indtil videre ikke underbygger påstandene i brevet eller har fundet nogen grund til at være bekymret for de studerendes sikkerhed.

Samme melding lyder fra New York City Ballet.

- Den igangværende undersøgelse har ikke underbygget påstandene, oplyste talsmand for balletten Rob Daniels mandag aften.

Talsmanden tilføjer, at Peter Martins fortsætter i stillingen som balletmester på New York City Ballet.

Da The New York Times kontakter den 71-årige dansker om den anonyme beskyldning, svarer han, at balletkompagniet allerede er i gang med at undersøge sagen, og at han ikke har yderligere kommentarer på nuværende tidspunkt.

Peter Martins fik sin debut på Det Kongelige Teater i 1964.

Samme år, som han blev solodanser på den hjemlige scene, blev han tilbudt hovedrollen i George Balanchines "Apollo" i New York City Ballet. Rollen blev begyndelsen på en lang karriere hos det berømte balletkompagni.

Der gik ikke længe, før han blev udnævnt til solodanser og på den måde skrev sig ind i verdenseliten blandt balletdansere.

I 1981 udnævnte Martins chef, George Balanchine, danskeren til balletmester sammen med ham selv og to andre.

To år senere ved Balanchines død overtog Martins ansvaret sammen med kollegaen Jerome Robbins, som trak sig i 1989. Siden har Peter Martins stået i spidsen for den verdensberømte ballet.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kronik

Kronik: Fra lorterende til cafégade

Genopretning af vandløbene og tilbagekomsten af smådyr og ørreder er et af få lyspunkter i udviklingen af Danmarks natur gennem de seneste 200 år. Aarhus Å er et af eksemplerne. Vi blev oprindeligt inspireret til at skrive bogen "Så forandret – Danmarks natur gennem 200 år" (netop udkommet, red.) om naturens udvikling ved at sammenligne gamle og nye fotografier, taget fra samme sted i landskabet. Vi blev slået med forundring, nogle gange med forfærdelse og færre gange med fornøjelse, over at se de store forskelle mellem dengang og nu. Især for agerlandet, der dækker 60 procent af Danmarks areal, er forandringer omfattende, og biodiversiteten helt i bund. Her fortæller vi i stedet den positive historie om vandløbenes genopretning gennem de seneste 30 år med eksempler fra Aarhus Å. Smådyrene er vendt tilbage, dambrug og spærringer er nedlagt, og gydestrygene er genetableret til glæde for naturinteresserede og lystfiskere. Få naturtyper har måttet stå så meget igennem som vandløbene. De har måttet tåle at blive rettet ud, lagt i dybe kanaler eller forsvinde i rør under jordoverfladen, så vel blot en tredjedel af de oprindelige vandløbs-kilometer i dag løber fuldt synlige. Et langt stykke op i 1900-tallet betragtede borgere og bønder udelukkende vandløbene som nyttige modtagere af alskens affald fra dambrug, mejerier, møddinger, slagterier, vaskerier og toiletter på vej til endemålet i det endeløse hav, hvor forureningen skulle forsvinde. Alle byer havde deres egen lorterende, som kunne skifte farve fra blodrød, over vaskehvid til møddingssort afhængig af, hvem der lukkede mest affald ud. Men bevægede man sig langt op i åen, bort fra det beskidte og stinkende vand ved åens udløb gennem byen, kunne man førhen finde et myldrende liv i de små bække. Skolelærer J. Kr. Findal skriver i 1915 om Aarhus Å: ”Betragter man den stinkende og snavsede strøm, der gyder sit vand ud i Aarhus Havn, kommer man ikke umiddelbart på den tanke, at der er noget interessant (..) og dog er det således, at visse partier af åen (..) ikke alene besidder stor naturskønhed, men tillige er hjemsted for en dyre- og planteverden, der udmærker sig ved sin mangfoldighed og ejendommelighed.” Aarhus Å var dengang befolket af mange fantastiske rentvandsdyr blandt andet døgnfluer (15 arter), slørvinger (12 arter) og vårfluer (88 arter), som Findal satte navn på. Den stejle Jeksen Bæk syd for Aarhus havde stærk strøm med stenbund og husede mange smådyr herunder døgnfluen, Rhitrogena germanica. Den er tilpasset til at holde fast på stenoverflader i strømmen, mens den rasper mikroskopiske alger som føde. Da Jeksen Bæk blev forurenet, forsvandt døgnfluen, og den lever i dag blot i Højen Bæk ved Vejle. I Aarhus blev åen langs Ågade overdækket i 1930’erne på grund af lugtgener og tiltagende trafik. Dermed kunne Ågade lægge afstand til sit dårlige rygte og skifte navn til det pompøse Åboulevarden. Tres år senere var åen renset for den værste forurening, og i 2005 kunne den igen løbe frit gennem Aarhus, nu omgivet af et blomstrende restaurant- og cafémiljø. Sådan har udviklingen været til det bedre for mange vandløb. Først en voldsom forurening med organisk stof fra by og land, som fremkaldte stank og iltsvind i vandet og forarmede bestandene af smådyr og ørred frem til 1970. Siden har spildevandsrensning og kontrol med ulovlige afløb efterhånden nedbragt forureningen. I Aarhus Å kan man nu genfinde mange af de arter, som Findals fandt for 100 år siden. Et tilbageværende problem for dyrelivet i vandløbene er pesticider, der siver ud fra dyrkede marker eller tilføres i pulse efter skybrud. Et andet aktuelt problem er håndteringen af lavbundsjordene, hvor dyrkning bliver stadigt vanskeligere på grund af sætning af jordene efter dræning og fortsat stigende nedbør og havniveau. Med Brabrand Sø og den genetablerede Årslev Engsø i de flade nedre strækninger af Aarhus Å har man en buffer, som sikrer mod oversvømmelser af de store værdier i Aarhus Midtby. Inden åens udmunding i Aarhus Bugten har man etableret en sluse, som sikrer byen mod oversvømmelse ved stormflod. Da de hyppigere høje vandføringer i Aarhus Å, som følge af ekstremt regnvejr, kan skabe risiko for oversvømmelse af Aarhus Midtby, er der endvidere etableret pumper ovenfor slusen, der kan pumpe 18.000 liter per sekund fra åen ud i Bugten. Aarhus har herved reduceret risikoen for fremtidige ulykker i modsætning til de fleste danske byer.

Aarhus

'Juldamperen' Svanen sejler igen efter ulykke: - De nødvendige sikkerhedstiltag er afsluttet

Annonce