Annonce
Debat

Bandepakkerne virker

Kriminelle: Bandepakkerne virker. Det er konklusionen, når man læse de nyeste tal fra Justitsministeriet. Tallene viser nemlig, at bandemedlemmer i dag tilbringer mere tid i fængsel end på fri fod.

Især er det bandepakke 3 - "Bander bag tremmer " - som blev vedtaget i 2017, der har vist sig at være effektiv. Opholdsforbud/visitationszoner, mindre prøveløsladelse og hårdere straffe har været en effektiv cocktail. Forøgelse af straffen med 50 pct. for banderelateret kriminalitet holder i hvert fald bandemedlemmerne længere bag tremmer.

Og det var på tide. I 2016 var der 54 skudepisoder i det offentlige rum, der havde relation til bandemiljøet. I en by som Odense viste flere bander deres magt med paradekørsel og fælles optræden i gadebilledet, hvor de i samlet flok og med rygmærker gik gennem byens gader.

Den slags er slut nu. Bandepakken har givet banderne kamp til stregen og slår hårdt ned på dem, som har skabt utryghed blandt helt almindelige borgere.

Derfor bør det nu være tid til at tænke langsigtet. Det vil sige fokusere på de forebyggende indsatser. Det handler om at bryde fødekæden, der skaffer nye unge bandemedlemmer. Banderne går målrettet efter at rekruttere ensomme unge der mangler voksne relationer i deres liv. Den bandeleder Nedim Yasar, der selv blev rekrutteret som 15-årig, udtrykte det således: ”… de går ind og tager denne faderskikkelse over for den unge mand. Og lige pludselig bliver han ekstrem loyal over for de her mennesker".

Et vigtigt element i den forebyggende indsats er således at skabe positive rollemodeller i de unges liv. Kan vi få forældrene kommer i job eller uddannelse og stille krav til deres forældreansvar er vi nået langt. Som forældre skal man reagere, hvis ens børn og unge færdes ude sent om aftenen. Vi skal også styrke de unges motivation til at gennemføre en uddannelse. Ligesom fritidsjob kan holde unge væk fra kriminalitet. Det handler om at styrke deres bånd til det omgivende samfund, så de vælger kriminaliteten fra.

Og så skal vi blive ved at stramme op på udvisninger af kriminelle udlændinge - herunder bandemedlemmer. Knap halvdelen af de indsatte i fængslerne er udlændinge, der ikke har dansk baggrund. Og et udtræk fra Rigspolitiets banderegister viser, at knap hvert tredje bandemedlem i Danmark ikke har dansk statsborgerskab. Der er altså mulighed for at udvise flere. Og mange har endda allerede fået en betinget udvisningsdom.

Alene prisen på næsten 700.000 kroner om året for en fængselsplads burde være incitament nok. Og læg dertil, at mange af disse bandemedlemmer hænger så dybt fast i gentagen kriminalitet, at der intet håb er om, at de kommer til at bidrage til samfundet.

I 2017 blev der udvist 14 udlændinge, og selv om det var flere end tidligere, så er der stadig plads til opstramninger. Påstanden om at forskellige konventioner skulle beskytte hårdkogte kriminelle mod udvisning er for længst skudt ned. Vores budskab er klart: kriminelle udlændinge hører ikke hjemme i Danmark.

Annonce
Roya Moore
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Her er sigtelserne i terrorsag

Blog

Blog: Julen varer ikke ret meget længere

For os, der nu er den ældste generation, er det ikke noget problem i hukommelsen at genskabe barndommens lykkeland i 1950’erne. Om man boede i midtbyen, på Trøjborg eller på Frederiksbjerg var et fedt, for det var det samme alle steder: boligblokke i fire-fem etager, der lå i karréer med gaderne på kryds og tværs. Og forsynings-centralerne lå lige henne på gadehjørnerne. Der lå en købmandsbutik på det ene hjørne, en bager på det andet, en slagter på det tredje og endelig en grønthandler på det fjerde. Og der var snesevis af dem, for de lå på hvert eneste gadehjørne overalt i byen. Men i 1960’erne og 1970’erne forsvandt alle disse småhandlende i løbet af en forholdsvis kort årrække; facaderne blev muret til og der blev indrettet hjørnelejligheder i de tidligere butikker. De store supermarkeder tog dem, gik vi og sagde – endskønt købmandens, slagterens og grønthandlerens butikslukning kun kunne tilskrives os selv. Det var jo os – kunderne – som holdt op med at handle hos dem, da vi i stedet søgte indenfor i det spændende supermarked med de bugnende varehylder og de deraf nødvendige indkøbsvogne. Og vi fik da også en form for personlig kontakt med den søde kassedame. Det var dét, der slog købmanden ihjel. Men det var kun indirekte supermarkedets skyld! Og nu gentager historien sig, men denne gang er det udvalgsforretningerne det går ud over. Tøj, sko, isenkram, smykker, bøger and-you-name-it bliver nu ligesom i 1960’erne solgt i nye og anderledes ”butikker” – nu kaldes de bare internettet. Nu skal folk end ikke rejse sig fra sofaen længere for at handle, hvorfor historien gentager sig: det er heller ikke nyheden e-handel, som nu er skyld i at de små fysiske butikker får det sværere og sværere – det er og bliver os, kunderne, der er begyndt at handle anderledes. Det hele skal naturligvis ses i sammenhæng med, at handels-uvidende byrådsmedlemmer og deres tilsvarende embedsmænd ommøblerer byen, så den sidste lyst, kunderne måtte have for at tage ind i city for at købe varer, nok også skal blive elimineret. Det bliver gjort vanskeligere og vanskeligere at køre rundt i byen – og det bliver efterhånden komplet umuliggjort at finde parkeringspladser. Det sidste fordi kommunen fjerner alle gammelkendte p-pladser for at tvinge bilisterne til at bruge kommunens egne p-misfostre Navitas og Dokk1 – som dog aldrig, aldrig, aldrig nogensinde bliver rentable, fordi de er placeret komplet tåbeligt i forhold til byens handelsliv. Butikker lukker vedvarende i hobetal. Det sker på daglig basis. Og som noget helt nyt ser vi nu også gamle, fine, velanskrevne og –konsoliderede firmaer indskrænke og lukke tabsgivende filialer, simpelthen for at rebe sejlene. Noget de store kædefirmaer af prestigemæssige årsager ikke tidligere har beskæftiget sig for alvor med – men nu udvises rettidig omhu og damage control. Så kig dig derfor godt rundt omkring på alle juledekorationerne, når du i disse dage er ud at købe julegaver. For det er meget tænkeligt, at julen ikke varer så meget længere. I takt med at der bliver færre butikker med næsten ingen omsætning fordi vi køber det meste på nettet, så bliver der heller ikke råd til for gadeforeningerne at sætte julepynt op. Flere af byens kendte handelsgader har jo allerede for længst fravalgt juledekorationerne, og indenfor en kort årrække kommer Strøgets flotte stjernehimmel formentlig heller ikke op. Det koster hvert år en halv million kroner, men med flere og flere ikke-betalende medlemsbutikker, bliver det jo umuligt for Strøgforeningen at finde økonomi til at bruge så mange penge på julelys. Men vi kan ikke stoppe det. Man har aldrig kunne stoppe naturlig udvikling. I 1960’erne buldrede supermarkederne frem og nu om dage er det så handlen på nettet. Det står ikke til at ændre. Det eneste vi så bare skal huske på, når vi om nogle år savner de hyggelige julelys i gaderne, er årsagen til, at der ikke længere er råd til den glædelige julehygge. Der er for få fysiske butikker til at betale.

Danmark

Live: Seks mænd og to kvinder kræves fængslet i terrorsag efter omfattende politiaktion - følg forløbet her

Aarhus

Ulovlige overhalinger og al for høj fart: 19-årig mistede kørekortet efter hasarderet kørsel på ringvejen

Annonce