Annonce
Aarhus

Banebrydende beslutning: Snart er en blå bus også velkommen i Busgaden

Nu får de gule bybusser selskab af en blå regional bus i Busgaden i Aarhus. Det er aldrig tidligere sket. Foto: Axel Schütt
I årevis blokerede Aarhus Kommune for regional buskørsel i Busgaden. Men kommunen er vendt på en tallerken, og nu skal Rute 100 som et forsøg benytte den særlige gade. Dermed undgår bussen med 2,3 millioner årlige kunder at sidde fast i den tætte trafik i Aarhus C.

AARHUS: For første gang nogensinde får en regional blå bus rute gennem Busgaden i Aarhus.

Søndag 11. august begynder rute 100 at benytte Busgaden, og dermed gøres der op med årtiers tradition for at lade de gule bybusser og hyrevogne have monopol på strækningen midt i Aarhus.

Rute 100 benyttes årligt af 2,3 millioner kunder på strækningen mellem Odder og Hornslet gennem Aarhus.

Men i løbet af de seneste år har passagerne i stigende grad oplevet forsinkelser på grund af den tætte trafik i det centrale Aarhus. Derfor skal Rute 100 nu benytte Busgaden for at opnå en mere stabil drift.

- Vi forventer, at vi kan reducere forsinkelserne betydeligt, når rute 100 får lov at køre gennem Busgaden, fortæller planlægningschef i Midttrafik Ole Sørensen.

Annonce

Vi forventer, at vi kan reducere forsinkelserne betydeligt, når rute 100 får lov at køre gennem Busgaden.

Ole Sørensen, Midttrafik

Kovending i kommunen

Midttrafik står for driften af de blå busser.

Trafikselskabet har i årevis ønsket at benytte Busgaden i Aarhus, men den idé er ikke faldet i god jord i Aarhus Kommune.

Men i slutningen af marts i år tog sagen en ny drejning.

Aarhus Kommune skiftede kurs, da rådmand Bünyamin Simsek (V) efter en omtale af sagen i denne avis gik i offensiven for at indlede et forsøg med regionale busser i Busgaden.

Rådmandens initiativ er nu blevet til virkelighed. Rute 100 skal på de fleste afgange som et forsøg benytte Busgaden til at komme i gennem Aarhus.

- Med de særlige tiltag, der gennemføres på ruten, forventer vi også, at betydningen for bybustrafikken bliver så beskeden, at forsøget kan gøres permanent. Det vil være en stor forbedring for kunderne, og vi glæder os til at komme i gang med forsøget, fortæller Ole Sørensen.

En stribe ændringer

I forbindelse med omlægningen af Rute 100 til Busgaden gennemføres der flere ændringer.

De gennemgående ture kommer til at køre gennem Busgaden, mens de ekstra ture, der indsættes morgen og eftermiddag, fortsat vil køre til og fra Rutebilstationen - og fra nord vil de fortsat køre via Kystvejen.

Desuden indsættes der laventré-busser på alle afgange. Det betyder, at bussen ikke skal holde så længe ved stoppestederne, fordi det er hurtigere at komme af og på. Ændringen betyder, at cykler ikke længere kan medbringes.

Endelig bliver der fri ind- og udstigning ad alle døre, hvilket også er med til, at bussen kan komme hurtigt videre fra stoppestederne.

Det betyder, at kunderne ikke længere skal vise deres billet eller kort til chaufføren, når de stiger på bussen. I stedet bliver der gennemført billetkontroller af G4S-kontrollører, ligesom i bybusserne i Aarhus.

Rute 100 i Busgaden

Søndag 11. august begynder Rute 100 at benytte Busgaden i Aarhus.

Forholdene på Rute 100 kommer i høj grad til at ligne bybusserne i Aarhus. Men der er nogle forskelle, som kunder skal vænne sig til:

I Busgadeforløbet standser bussen kun på Klostertorvet af hensyn til køretiden, og fordi der skal være plads til bybusserne. Før og efter Busgaden stopper Rute 100 kun ved henholdsvis Park Allé/Banegårdspladsen og Nørreport/Nørregade.

I modsætning til bybusserne i Aarhus vil der ikke være billetautomater i busserne på Rute 100. Enkeltbilletter kan fortsat købes med kontanter hos chaufføren.

Den eneste undtagelse er på Klostertorvet. På Klostertorvet opstiller Midttrafik to billetautomater ved stoppestederne, hvor kunderne kan købe billet med betalingskort.

Løsningen på Klostertorvet skyldes, at bussen skal hurtigt videre fra stoppestedet af hensyn til bybusserne. Det har kun betydning for de kunder, der køber billet med kontanter i bussen. I stedet kan kunderne købe en billet på Klostertovet med betalingskort eller bruge Midttrafik app.

Busgade fra 1971

Indvielsen af Busgaden i november 1971 blev overværet af flere tusinde borgere.

Ifølge Aarhus Stiftstidendes arkiv kørte den sidste sporvogn afskedstur sent på aftenen. Orla Hyllested og Olav P. Christensen var på forperronen i sporvognen, og der blev undervejs til remisen kastet fyrværkeri ud på ruten. Busgaden var egentlig forbeholdt bybusser. Men i 2003 blev der indledt et forsøg, så taxaer også måtte køre i Busgaden. Forsøget blev efterfølgende gjort permanent. I 2004 fik Aarhus endnu en busgade. Den nye busgade forbinder byens første af slagsen - ved Telefontorvet - med den næste, Emil Vetts Passage, bag om Magasin.

De regionale blå busser har store problemer med at overholde køreplanerne i den tætte trafik i Aarhus. Foto: Axel Schütt
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
AGF

AGF gik mål-amok i Farum

Leder For abonnenter

Kloge ord om vanddragen: Vent med at flytte den

Vanddragen synger nu på sidste vers på Store Torv, efter at Aarhus Byråd onsdag besluttede, at den skal fjernes fra torvet og formentlig erstattes med noget andet kunst på stedet. Tilsyneladende har beslutningen bred opbakning i befolkningen - på en afstemning på stiften.dk forleden stemte 60 procent af deltagerne for, at den skal væk. Så det giver ikke nogen mening at diskutere længere, om den skal blive stående eller ej. Den sag er afgjort. Til gengæld giver det masser af mening at se fremad og diskutere, hvad der skal ske med torvet, når 'Torvenes Brøndsløjfe', som Vanddragen rettelig hedder, er væk. Den diskussion startede så småt på byrådsmødet, hvor et par klarsynede politikere hævede stemmen. SF's Jan Ravn Christensen manede til besindighed og advarede mod, at Vanddragen bliver fjernet over hals og hoved og efterlader et stort hul i torvets belægning, som derefter skal repareres for igen at blive brudt op, når en ny udsmykning er klar. Dér har han en vigtig pointe. Det vil være spild af penge at fjerne Vanddragen, før noget nyt er klar. DF's Knud N. Mathiesen har også en pointe i, at det er uværdigt og uhensigtsmæssigt at gemme dragen væk i et depot. Så han slår til lyd for, at der med det samme findes en ny placering, hvor kunstværket spiller bedre sammen med omgivelserne, end det var tilfældet på Store Torv. Og at private bygherrer kunne tænkes at ville sponsorere en flytning til et nyt område, hvor de har gang i noget byggeri, er vel heller ikke utænkeligt. Så lad os følge deres gode råd og få gang i en proces, som både handler om at give Store Torv en indretning og noget kunst eller udsmykning, som kan give mere liv på torvet, samt finder et nyt og bedre sted til Vanddragen. Lad os straks komme i gang med at diskutere det. Knud N. Mathiesen nævner selv Aarhus Ø, som et oplagt sted til Vanddragen, men ville det ikke bare blive samme historie dér, som det var på Store Torv: at vinden spreder vandet ud over et større område. Måske et kommende torv eller grønt område på Godsbane-området ville være mere velegnet?

Annonce