Annonce
Aarhus

Banebrydende beslutning: Snart er en blå bus også velkommen i Busgaden

Nu får de gule bybusser selskab af en blå regional bus i Busgaden i Aarhus. Det er aldrig tidligere sket. Foto: Axel Schütt
I årevis blokerede Aarhus Kommune for regional buskørsel i Busgaden. Men kommunen er vendt på en tallerken, og nu skal Rute 100 som et forsøg benytte den særlige gade. Dermed undgår bussen med 2,3 millioner årlige kunder at sidde fast i den tætte trafik i Aarhus C.

AARHUS: For første gang nogensinde får en regional blå bus rute gennem Busgaden i Aarhus.

Søndag 11. august begynder rute 100 at benytte Busgaden, og dermed gøres der op med årtiers tradition for at lade de gule bybusser og hyrevogne have monopol på strækningen midt i Aarhus.

Rute 100 benyttes årligt af 2,3 millioner kunder på strækningen mellem Odder og Hornslet gennem Aarhus.

Men i løbet af de seneste år har passagerne i stigende grad oplevet forsinkelser på grund af den tætte trafik i det centrale Aarhus. Derfor skal Rute 100 nu benytte Busgaden for at opnå en mere stabil drift.

- Vi forventer, at vi kan reducere forsinkelserne betydeligt, når rute 100 får lov at køre gennem Busgaden, fortæller planlægningschef i Midttrafik Ole Sørensen.

Annonce

Vi forventer, at vi kan reducere forsinkelserne betydeligt, når rute 100 får lov at køre gennem Busgaden.

Ole Sørensen, Midttrafik

Kovending i kommunen

Midttrafik står for driften af de blå busser.

Trafikselskabet har i årevis ønsket at benytte Busgaden i Aarhus, men den idé er ikke faldet i god jord i Aarhus Kommune.

Men i slutningen af marts i år tog sagen en ny drejning.

Aarhus Kommune skiftede kurs, da rådmand Bünyamin Simsek (V) efter en omtale af sagen i denne avis gik i offensiven for at indlede et forsøg med regionale busser i Busgaden.

Rådmandens initiativ er nu blevet til virkelighed. Rute 100 skal på de fleste afgange som et forsøg benytte Busgaden til at komme i gennem Aarhus.

- Med de særlige tiltag, der gennemføres på ruten, forventer vi også, at betydningen for bybustrafikken bliver så beskeden, at forsøget kan gøres permanent. Det vil være en stor forbedring for kunderne, og vi glæder os til at komme i gang med forsøget, fortæller Ole Sørensen.

En stribe ændringer

I forbindelse med omlægningen af Rute 100 til Busgaden gennemføres der flere ændringer.

De gennemgående ture kommer til at køre gennem Busgaden, mens de ekstra ture, der indsættes morgen og eftermiddag, fortsat vil køre til og fra Rutebilstationen - og fra nord vil de fortsat køre via Kystvejen.

Desuden indsættes der laventré-busser på alle afgange. Det betyder, at bussen ikke skal holde så længe ved stoppestederne, fordi det er hurtigere at komme af og på. Ændringen betyder, at cykler ikke længere kan medbringes.

Endelig bliver der fri ind- og udstigning ad alle døre, hvilket også er med til, at bussen kan komme hurtigt videre fra stoppestederne.

Det betyder, at kunderne ikke længere skal vise deres billet eller kort til chaufføren, når de stiger på bussen. I stedet bliver der gennemført billetkontroller af G4S-kontrollører, ligesom i bybusserne i Aarhus.

Rute 100 i Busgaden

Søndag 11. august begynder Rute 100 at benytte Busgaden i Aarhus.

Forholdene på Rute 100 kommer i høj grad til at ligne bybusserne i Aarhus. Men der er nogle forskelle, som kunder skal vænne sig til:

I Busgadeforløbet standser bussen kun på Klostertorvet af hensyn til køretiden, og fordi der skal være plads til bybusserne. Før og efter Busgaden stopper Rute 100 kun ved henholdsvis Park Allé/Banegårdspladsen og Nørreport/Nørregade.

I modsætning til bybusserne i Aarhus vil der ikke være billetautomater i busserne på Rute 100. Enkeltbilletter kan fortsat købes med kontanter hos chaufføren.

Den eneste undtagelse er på Klostertorvet. På Klostertorvet opstiller Midttrafik to billetautomater ved stoppestederne, hvor kunderne kan købe billet med betalingskort.

Løsningen på Klostertorvet skyldes, at bussen skal hurtigt videre fra stoppestedet af hensyn til bybusserne. Det har kun betydning for de kunder, der køber billet med kontanter i bussen. I stedet kan kunderne købe en billet på Klostertovet med betalingskort eller bruge Midttrafik app.

Busgade fra 1971

Indvielsen af Busgaden i november 1971 blev overværet af flere tusinde borgere.

Ifølge Aarhus Stiftstidendes arkiv kørte den sidste sporvogn afskedstur sent på aftenen. Orla Hyllested og Olav P. Christensen var på forperronen i sporvognen, og der blev undervejs til remisen kastet fyrværkeri ud på ruten. Busgaden var egentlig forbeholdt bybusser. Men i 2003 blev der indledt et forsøg, så taxaer også måtte køre i Busgaden. Forsøget blev efterfølgende gjort permanent. I 2004 fik Aarhus endnu en busgade. Den nye busgade forbinder byens første af slagsen - ved Telefontorvet - med den næste, Emil Vetts Passage, bag om Magasin.

De regionale blå busser har store problemer med at overholde køreplanerne i den tætte trafik i Aarhus. Foto: Axel Schütt
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Indland

Henriette Zobel er død 

Læserbrev

Læserbrev: Byhistorie - vi siger det ikke til nogen

På Rækker Mølle Skoles skolebibliotek var der et relativt begrænset udvalg af læsestof. Det lykkedes dog at finde nogle bøger, hvis fortælling jeg har taget med mig siden hen. Bøgerne er skrevet af Hjørdis Varmer og handler om Peter Sabroe. En af bøgerne har titlen ”Børnenes Ven”, og derfor har statuen af netop Peter Sabroe altid givet så god mening for mig, når jeg er kørt forbi Østbanetorvet i Aarhus. På torvet står Sabroe hugget i granit, mens han holder en lille pige i hånden. Fra Varmers bog genkendte jeg historien om den århusianske socialdemokrat, som værnede om de udsatte børn, og som ofte lykkedes med at forbedre disse børns vilkår på nærmest heroisk vis. Når jeg bringer Peter Sabroe på banen, skyldes det i høj grad, at det er et godt eksempel på, hvordan Aarhus holder munden lukket, når historiens vingesus findes i bybilledet. Hvorfor formidler vi ikke i højere grad hvem, hvad, hvor i vores by? Eksempelvis byens jødiske kirkegård. Den står lige i nærheden af rådhuset, men den står der bare og forfalder. Hvorfor fortæller vi ikke om, hvordan det jødiske samfund har bidraget til vores by? Står kirkegården endnu blot i vores by, fordi den er fredet, eller står den der, fordi det giver mening? Kirkegården er et eksempel på vigtig kulturhistorie, som også i dag har sin berettigelse, men som ikke nødvendigvis giver mening for forbipasserende, fordi historien bag ikke bliver fortalt. Samme fortælling er det med lapidariummet, som findes i bunden af Rådhusparken (betegnelse for en samling af gravstene i bunden af Rådhusparken). I ny og næ er jeg vært for en rundvisning på rådhuset, og da jeg første gang skulle stå for sådan en, fik jeg en folder stukket i hånden. Heri kunne jeg læse om Rådhusparken, hvori der står en samling gravstene, hvis navne, repræsenterer betydningsfulde mennesker for vores by – gid jeg kendte mere til den historie! Men det gør jeg ikke, for stenene står der uden at fortælle, hvilke fantastiske individer de repræsenterer, og hvad de har betydet for vores by. Min datter Ellen er otte måneder, og jeg glæder mig så umanerligt til at lære hende Aarhus at kende, men det kommer til at kræve en indsats. Når vi går nede i Volden, Latinerkvarteret eller på Bispetorv, så vil jeg gerne kunne fortælle hende, hvorfor de steder hedder, som de gør. Tænk, hvis det ikke krævede grundig forberedelse af give kærligheden til vores by videre, men i stedet var formidlet som en naturlig del af byindretningen. Sådan er det for eksempel i Odense. På skiltene med gadenavne er der en lille notits om, hvorfor de hedder netop sådan. Det er slet ikke så svært, og det giver mening at formidle mere. På et lidt større plan går vi en fremtid i møde, hvor flere shopper på nettet, og hvor vores bymidte derfor skal byde på noget andet, end det som hjemmesiderne kan. Der bliver længere mellem specialbutikkerne i vores by, formentligt fordi det er svært at holde huslejen hjemme. Det er en tendens, som er svær at gå imod, men tænk, hvis Aarhus Byråd hjalp byens detailhandel, turister og forældre ved at tilrettelægge en levende bymidte, hvor det er spændende at komme, og hvor man har lyst til at befinde sig. Vi bor i en historisk spændende by, som indbyder til både leg og læring, og derfor er det nemt for Aarhus med en lille indsats at differentiere sig i forsøget på at tiltrække turister, kunder og børn på eventyr. For nylig kom vikingerne i vores lyssignaler. Jeg smilede faktisk lidt, da jeg så tiltaget, som Venstres politiske leder, Bünyamin Simsek, har indført. Ved nærmere eftertanke mener jeg faktisk, at det er et rigtig godt eksempel på, hvordan vi levendegør vores by på en spændende måde. Lad os sige det til nogen – sige det videre! Vi bor i en fantastisk by, som rummer en fantastisk fortælling, lad os nu få den historie fortalt! Det giver mening at dyrke en bys særpræg. Det er jo netop en af årsagerne til, at vi, som bor i Aarhus, er stolte af at bo lige her.

Aarhus

Spritkontrol i weekenden: Mor kørte med sit tre-årige barn på skødet

112

15-årig dreng faldt om med hjertestop: Motorcykelbetjent og livredder kæmpede side om side

Annonce