AARHUS: DNA-spor er blevet helt afgørende i efterforskningen af alt fra indbrud til mord.
Men nu kan DNA-materiale også bruges til at kortlægge fiskelivet omkring de danske kyster, og den nye opdagelse er Aarhus Universitet klar til at tage i brug.
Sammen med Danmarks Naturfredningsforening gennemfører universitetet projektet "HavBlitz", der kommer til at hvile på DNA-analyser af vandprøver fra 100 forskellige lokaliteter langs de danske kyster.
Prøverne skal indsamles af et korps af frivillige.
- Det er en unik mulighed for de frivillige at deltage i et stort videnskabeligt projekt og dermed bidrage til vores viden om livet i det danske havmiljø, siger Philip Francis Thomsen, der er lektor ved Institut for Bioscience på Aarhus Universitet.
Havmiljøet er under stort pres i øjeblikket, og vi håber, at resultaterne fra projektet kan bidrage til en bedre beskyttelse af det i fremtiden.
Maria Reumert Gjerding, Danmarks Naturfredningsforening
En enkelt vandprøve
Traditionelt er det vanskeligt at undersøge livet under havets overfalde.
Men det har ændret sig med opdagelsen af miljø-DNA, der udpeger fiskearter og andre organismer i havet. Det sker ud fra blot en enkelt vandprøve.
Ved at analysere DNA-molekylerne kan forskerne fra Aarhus Universitet bestemme, præcis hvilken art det enkelte molekyle stammer fra.
Derfor rummer en vandprøve et væld af informationer, og forskerne kan bruge denne information til at skabe en artsliste for det område, hvor vandprøven er taget.
Miljø under pres
Forskerne vil bruge informationerne til at skabe et nationalt kort over Danmarks fiskearter i havet.
Planen er, at medlemmer fra Danmarks Naturfredningsforening skal indsamle vandprøverne. Der skal mobiliseres 400 frivillige blandt foreningens medlemmer, og tilmeldingen for de første 200 frivillige åbner 8. april.
Projektet vækker begejstring hos Maria Reumert Gjerding, præsidenten for Danmarks Naturfredningsforening
- Miljø-DNA er fremtiden inden for naturovervågning. Havmiljøet er under stort pres i øjeblikket, og vi håber, at resultaterne fra projektet kan bidrage til en bedre beskyttelse af det i fremtiden, siger hun.
