Annonce
Aarhus

Banebrydende DNA-forskning i havet: Aarhus Universitet kortlægger fiskelivet i Danmark

Institut for Bioscience på Aarhus Universitet skal kortlægge livet i havene langs de danske kyster ved hjælp af DNA-materiale. Projektet er det første af sin slags. Arkivfoto
En ny metode skal skabe et detaljeret kort over Danmarks fiskearter i havet. Frivillige vil indsamle vandprøver, som forskere på universitetet i Aarhus for første gang kan lave DNA-analyser af.

AARHUS: DNA-spor er blevet helt afgørende i efterforskningen af alt fra indbrud til mord.

Men nu kan DNA-materiale også bruges til at kortlægge fiskelivet omkring de danske kyster, og den nye opdagelse er Aarhus Universitet klar til at tage i brug.

Sammen med Danmarks Naturfredningsforening gennemfører universitetet projektet "HavBlitz", der kommer til at hvile på DNA-analyser af vandprøver fra 100 forskellige lokaliteter langs de danske kyster.

Prøverne skal indsamles af et korps af frivillige.

- Det er en unik mulighed for de frivillige at deltage i et stort videnskabeligt projekt og dermed bidrage til vores viden om livet i det danske havmiljø, siger Philip Francis Thomsen, der er lektor ved Institut for Bioscience på Aarhus Universitet.

Annonce

Havmiljøet er under stort pres i øjeblikket, og vi håber, at resultaterne fra projektet kan bidrage til en bedre beskyttelse af det i fremtiden.

Maria Reumert Gjerding, Danmarks Naturfredningsforening

En enkelt vandprøve

Traditionelt er det vanskeligt at undersøge livet under havets overfalde.

Men det har ændret sig med opdagelsen af miljø-DNA, der udpeger fiskearter og andre organismer i havet. Det sker ud fra blot en enkelt vandprøve.

Ved at analysere DNA-molekylerne kan forskerne fra Aarhus Universitet bestemme, præcis hvilken art det enkelte molekyle stammer fra.

Derfor rummer en vandprøve et væld af informationer, og forskerne kan bruge denne information til at skabe en artsliste for det område, hvor vandprøven er taget.

Miljø under pres

Forskerne vil bruge informationerne til at skabe et nationalt kort over Danmarks fiskearter i havet.

Planen er, at medlemmer fra Danmarks Naturfredningsforening skal indsamle vandprøverne. Der skal mobiliseres 400 frivillige blandt foreningens medlemmer, og tilmeldingen for de første 200 frivillige åbner 8. april.

Projektet vækker begejstring hos Maria Reumert Gjerding, præsidenten for Danmarks Naturfredningsforening

- Miljø-DNA er fremtiden inden for naturovervågning. Havmiljøet er under stort pres i øjeblikket, og vi håber, at resultaterne fra projektet kan bidrage til en bedre beskyttelse af det i fremtiden, siger hun.

Hvad gemmer der sig under havoverfladen ved kysterne i Østjylland og resten af Danmark? Det skal nøje kortlægges ved hjælp af en ny forskningsmetode, der hviler på DNA. Arkivfoto
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus

Alle tiders jul med pressefotograferne

Læserbrev

Parkering på fiskerihavnen. Er vi blot en stime gubbier i akvariet?

Det forekommer mig ret bizart, at to rådmænd offentligt diskuterer, hvem der mon er skyldig i den ene fejl efter den anden, samtidig med at vi borgere blot ser på cirkusset. Det var i ingens interesse, at parkeringsforholdene blev ændret på Fiskerihavnen. Men af en eller anden finurlig bureaukratisk grund ændrede man det uden argumentatorisk grund. Vi så det også med projekt Aarhus Folkepark, hvor der heldigvis blev oprettet borgergrupper mod indgriben i vores grønne områder. Burde det overhovedet være nødvendigt at oprette protestgrupper? Burde borgerdemokrati/-inddragelse ikke være en ren selvfølge? Heldigvis landede Lind Invest og Salling Fondene lidt ro på bølgen i akvariet. Men også her går det stærkt, og før vi fik set os om, hed projektet pludselig Kongelunden. Jo, demokratiets vej i akvariet vil ingen ende tage. Gubbierne svømmer konstant rundt og følger bare strømmen af fodringen fra oven. Det er, som om byrådets aktører i akvariet helt har glemt, at de er medaktører og skal varetage miljøet i vandet til gavn for alle. Det kunne være ønskeligt, at man lyttede noget mere til borgerne og stillede dem overfor flere valg, så det ganske enkelt var flertallet, der havde en sidste stemme, i forhold til om det skal være den ene eller den andens byudviklers forslag, der bliver realiseret i de forskellige enormt store projekter, der skal udvikle byen. Vi skal alle være her, og vi skal alle behandles med respekt.

Aarhus For abonnenter

Tøfting går til Herning: Men Gå-Petersen gik fra Aarhus til Paris og tilbage igen med to øl og en serveringsbakke

Annonce