Annonce
Aarhus

Banebrydende forsøgsprojekt: Medicin mod muskeltab nærmer sig

Jean Farup har været tilknyttet Aarhus Universitet siden 2005. Foto: Nicolai Foldgast
Forskere ved Aarhus Universitet og Stanford University har foretaget et succesfuldt forsøgsprojekt omkring muskelstamceller på mus, hvilket nu skal overføres til mennesker. På længere sigt kan medicin mod muskeltab hos syge og ældre være på vej.

AARHUS: Forskere fra Stanford University og Aarhus Universitet har lavet et banebrydende forsøgsprojekt, som kan kan bane vejen for medicin mod muskeltab hos syge og ældre. Her er det vigtigt at pointere, at muskeltab ikke er det samme som sygdommen muskelsvind. Muskeltab giver sig nemlig til udtryk ved tab af muskelmasse hos personen - for eksempel ved længerevarende sygdom, sengeliggende perioder samt aldring.

Helt konkret har forskerne undersøgt en række laboratoriemus, og hvordan et bestemt protein i stamcellerne - kaldet for Pax3 - har en indflydelse på muskelmassen hos disse forsøgsdyr.

- Vi fjernede Pax3 fra stamcellerne i musenes muskler, og når vi gjorde dette, så vi, at musklen var blevet mindre og svagere. Det tyder på, at Pax3 har en vigtig rolle i reguleringen af stamceller og dermed også for muskelmassen, siger Jean Farup, som var en del af forskningsprojektet.

Han er til dagligt adjunkt ved Institut for Biomedicin ved Aarhus Universitet, og han slår fast, at der at tale om dyreforsøg, og at man skal være påpasselig med at drage forhastede konklusioner, og at vi endnu ikke ved om mere Pax3 giver mere muskelmasse.

- Vi ved endnu ikke, om man kan øge muskelmassen og reducere muskeltab ved at give mere Pax3 ind i stamcellerne, lyder det fra den 35-årige forsker.

Annonce

Vi skal først til at undersøge dette på mennesker, men hvis det virkelig virker, er det sandsynligt, at der på længere sigt vil være medicin mod muskeltab på vej. Det er nok ikke indenfor fem-ti år, men i hvert fald på sigt.

- Jean Farup.

Overførelse til menneskekroppen

Forskningsprojektet var et såkaldt in vivo dyrestudie, hvilket betyder at undersøgelserne af muskelstamcellerne blev foretaget i såkaldte normale forhold og på levende dyr, fremfor at undersøge effekterne i en petriskål.

Dette er en vigtig grundsten i forhold til at kunne drage forskningsresultaterne over til menneskekroppen.

- Denne undersøgelsesmetode er tættere på virkeligheden, og det gør koblingen til mennesker mere direkte og nemmere, siger Jean Farup.

Han kan desuden berette om, at de på Aarhus Universitet allerede er gået i gang med næste skridt i processen - at prøve at overføre resultaterne til menneskekroppen.

Medicin på vej

Hvis alt går efter planen og disse banebrydende fund viser sig at holde stik på menneskekroppen, kan der i form af medicin være hjælp på vej til alle dem, som lider af muskeltab. Jean Farup er dog meget påpasselig med at sætte en tidshorisont på, da der først skal undersøges på mennesker.

- Vi skal først til at undersøge dette på mennesker, men hvis det virkelig virker, er det sandsynligt, at der på længere sigt vil være medicin mod muskeltab på vej. Det er nok ikke indenfor fem-ti år, men i hvert fald på sigt, siger han.

Hvis denne medicin kommer på markedet, vil det kunne gavne en masse mennesker i fremtiden, eftersom muskeltab oftest rammer ældre og svage mennesker, og andelene af ældre mennesker i samfundet er i vækst.

Muskeltab

  • Rammer oftest ældre og syge.
  • Hvor meget muskelmasse, man taber og hastigheden derpå, afhænger blandt andet, hvor godt man tager vare på sin krop.
  • Forringelse og tab af muskelmasse kan medføre:
    • En forringet evne til at udføre dagligdagsfunktioner, langsom og usikker gang samt problemer med at gå på trapper.
    • En forhøjet risiko for at falde samt generel skrøbelighed og risiko for at brække lemmer.
    • Nedsat overlevelse i forbindelse med kritiske sygdomme- for eksempel en række kræftsygdomme.
    • Øget risiko for at udvikle andre sygdomme - det kan blandt andet være type 2 diabetes.
Næste skridt i processen er at lave forsøg på mennekser for at se, om man kan spore de samme tendesner som ved mus. Foto: Nicolai Foldgast
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Cigaretpriser: Forhåbentlig er prisstigning et stærkere våben end skrækbilleder

En kulsort rygerlunge. Rådne tænder. Eller en person, der hoster blod op. Det er billeder, som siden starten af 2012 har prydet cigaretpakker, og som altså i mere end syv år har skullet få folk til at holde op med at ryge, for - som billederne så tydeligt viser - det er nemlig dødsensfarligt. Men der er ikke kommet færre rygere de senere år. Og desværre er endnu flere unge begyndt at ryge. Faktum må altså være, at folk er fuldstændig ligeglade med skrækbilleder og skræmmekampagner; de ryger, hvis de har lyst til at ryge. Og faktum er altså også, at folk selv må bestemme, om de vil ryge eller ej. Om ganske få måneder bliver det dyrere at være ryger i Danmark. Fra 1. april 2020 stiger en pakke cigaretter til 55 kroner, og fra 1. januar 2022 stiger den igen til 60 kroner. Det er en del af finansloven, hvor det er blevet politisk bestemt. Men hvorfor ikke endnu dyrere, når nu det er så usundt at ryge? Det simple og hurtige svar er, at rygerne også er vælgere, og ikke ret mange - hvis nogen - politikere ønsker at blive for meget uvenner med vælgerne. Derfor en mindre prisstigning, så de rygende vælgere kun bliver lidt sure og måske glemmer det igen efter et stykke tid. En mindre prisstigning er bedre end ingen prisstigning, når det skal ses med sundhedsbriller på. Og en mindre prisstigning er et skridt på vejen mod færre rygere, og selv om skridtet ikke umiddelbart ser særligt stort ud, så er det trods alt et skridt i den rigtige retning. Næste skridt tages i 2022, hvor prisen stiger til 60 kroner for en pakke cigaretter. Om det så er nok til at skræmme de unge rygere væk vides ikke, det må tiden vise. For det er primært de unge og de kommende rygere, der skal skræmmes fra at ryge. For de ældre rygere - og dem, der har råd - betyder så lille en prisstigning formentlig ikke noget. De ryger, fordi de har lyst, og fordi, de har råd til det. Men vi skal - igen med sundhedsbrillerne på - have stoppet de yngre rygere, så de ikke bliver en del af den statistik fra Sundhedsstyrelsen, der fortæller os, at der årligt dør 13.600, hvor rygning kan angives som årsag. Skrækbilleder og skræmmekampagner virker ikke, men forhåbentlig kan en prisstigning vise sig mere effektiv.

Aarhus

Kulturrådmanden svarer igen: P-kaos på fiskerihavnen er ikke mit bord

Aarhus

Så skete det igen: Kvinde snydt af falsk bank-sms

Annonce