Annonce
112

BaneDanmark: Bomme skulle sættes op for at hæve hastigheden på tog

Det var ved denne overskæring ved Trustrup på Djursland, at en norsk far og hans søn lørdag mistede livet. Foto: LocalEyes
Anlægsdirektør hos BaneDanmark forklarer at overskæring 102 er defineret som et sikkert anlæg.

GRENAA: Efter dødsulykken lørdag hvor et letbanetog kolliderede med en personbil, og to personer blev dræbt, har der i lokalsamfundet været frustration over, at bomme var indkøbt men ikke sat op.

Det er BaneDanmark, der ejer overgangene og derfor har ansvaret for bommene. Århus Stiftstidende har været i kontakt med anlægsdirektør Steen Neuchs.

- Driften er Letbanens ansvar, det vil sige også om signalerne virker. Men det er korrekt, at det er BaneDanmark, der har ansvaret for bommene. Vi er i gang med et opgraderingsprojekt på hele strækningen, sådan at sikkerheden er i orden til, at togene kan komme til at køre 100 kilometer i timen på strækningen, og dermed kan der køre to tog i timen. Det er et projekt, hvor vi opgraderer nogle af overgangene, og derfor er der indkøbt bomme, siger Steen Neuchs til Århus Stiftstidende og fortsætter:

- Men fordi bommene ligger der, kan man ikke bare sætte dem op. Sikringsanlægget skal også ændres, og der skal bygges en helt ny sikringshytte, og så skal vi teste, om det virker, om det nye sikringssystem snakker sammen med bommene. For at gå ind og ændre i det gamle sikringssystem skal vi have en tilladelse af Trafikstyrelsen, som vi forventer at modtage medio juli, og så kan vi gå i gang med arbejdet. Men det er vigtigt for mig at understrege, at opgraderingerne skyldes, at togene i fremtiden skal kunne køre 100 kilometer i timen. Overgang 102 er og har været defineret som et sikkert anlæg, fordi der er lyd og lys ved overskæringen, siger anlægsdirektøren.

Opgraderingsprojektet, der betyder at togene skal kunne køre 100 kilomter i timer, har hele tiden været planlagt med et slutdato 1. oktober 2019.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Spørgsmål om habilitet: Jamen, er det ikke bare politik

Bünyamin Simsek er en kontant mand, rap og skrap i replikken. Som medlem af Venstres gruppe på syv er hans indflydelse i Aarhus Byråd begrænset. Blokken af socialdemokraterne og deres medspillere SF, Enhedslisten og Radikale kan skabe flertal, så rådmanden for teknik og miljø kan have svært ved at komme igennem med sine ideer. Sådan er politik. Så Simsek forsøger at markere sig på andre måder. Han har ikke spor imod at diske op med anderledes og provokerende ideer og forslag, og han går ikke af vejen for en god diskussion og et verbalt slagsmål. For eksempel som da han gik ind i sagen om p-pladserne ved fiskeforretningerne på havnen for nylig. Her tog han parti for de erhvervsdrivende, helt i pagt med Venstres holdninger. Det er også, hvad han gør i den sag, der nu er til diskussion. To medlemmer af byrådet mener, at Simsek har været lovlig tæt på erhvervsmanden Martin Busk, der har interesser i Risskov. De to byrådskolleger mener, at Simsek har været lidt for langt fremme i skoene i en sag, hvor Busk har søgt om lov til at udstykke en grund på Rolighedsvej 16 A i Risskov i to. Juridisk Afdeling i Aarhus Kommune har behandlet klagen fra de to politikere, og svaret er utvetydigt: Simsek er ikke inhabil i sagen. Rådmanden har holdt møder med Busk, de to er medlemmer af den samme forening, Det Borgerlige Skydeselskab, og de har været på rejser i Tyrkiet sammen med en del andre. Så de to klagere fra Enhedslisten og Radikale synes, de taler rigeligt meget sammen. Men er det ikke bare politik, det Simsek har gjort? Politikere går ind i et parti, der passer med deres synspunkter, og plejer interesser for de mennesker, som er på samme politiske linje. Det gør vel ikke kun Simsek, men det gør alle andre politikere. Det er en del af deres job. Og de forsøger at fremme de synspunkter, som deres parti og de selv repræsenterer. Så længe indstillinger til byrådet og afgørelser, de træffer, er inden for de gældende love og regler er der ingenting at komme efter. Det er vel også det, juridisk afdeling siger med afgørelsen.

Aarhus For abonnenter

Mads mistede sin lillebror til sjælden kræftsygdom: 'Jeg har aldrig oplevet noget, der var mere smertefuldt'

Annonce