Annonce
Aarhus

Banedanmark tager fat igen: Næste år bliver ikke sjov for pendlere

I 2020 tager Banedanmark fat på at rejse master og trække ledninger, så der kan køre eltog fra Fredericia til Aarhus - og senere også til Aalborg. På Sjælland skal flere kilometer skinner og næsten alle signaler ved Slagelse Station udskiftes. Arbejdet vil kunne mærkes af pendlerne, siger DSB. Arkivfoto: Michael Bager.
15 broer skal udskiftes, spor skal graves ned, og sporene bliver totalt spærret i 10 dage, når Banedanmark næste år indleder arbejdet med at elektrificere jernbanen fra Fredericia til Aalborg. Også på Sjælland går et stort sporarbejde i gang næste år.

På fem år har DSB mistet hver fjerde passager på Fyn og i Jylland.

Og når Banedanmark næste år begynder arbejdet med at rejse elmaster og trækker ledninger, så der kan køre eltog hele vejen til Aarhus - og senere Aalborg - risikerer DSB at miste flere passagerer.

Men der er ingen vej udenom, siger transportminister Benny Engelbrecht (S) til Jyllands-Posten. I 2000 blev det besluttet at købe IC4-tog, som kører på diesel, og derfor blev elektrificeringen af jernbanelinjerne gennem landet standset, så det i dag ikke er muligt at køre med eltog længere nordpå i Jylland end Fredericia.

- Hvis vi ikke elektrificerer, får vi heller ikke bedre tog, konkluderer Benny Engelbrecht.

Ifølge trafikdirektør i Banedanmark Peter Svendsen bliver det nødvendigt at fjerne mindst 15 vejbroer over jernbanen og erstatte dem med nye broer, og andre steder skal skinnerne graves længere ned for at give plads til elledninger og tog under broerne.

Informationschef hos DSB, Tony Bispeskov, er ikke i tvivl om, at arbejdet kommer til at påvirke de togrejsende.

- Ingen af de busser, vi kommer til at sætte ind, kan konkurrere med tog, der kan køre 180 kilometer i timen. Derfor vil rejsetiden blive påvirket, konstaterer han.

Banedanmark er ved at planlægge, hvordan arbejdet skal forløbe, og trafikdirektør Peter Svendsen siger til Jyllands-Posten, at Banedanmark vil forsøge at lave hovedparten af arbejdet om aftenen og om natten, når det generer færrest rejsende.

- Men der vil i 2020 samlet være 10 dage, hvor vi spærrer jernbanen totalt, siger han.

Annonce

Der skal også arbejdes på Sjælland

I foråret begyndte DSB en større udskiftning af skinnerne mellem Korsør og Ringsted - det var et arbejde, som varede to en halv måned og betød, at blandt andre rejsende fra Fyn i en periode havde færre tog, og at de i påsken skulle med bus mellem Nyborg og Roskilde.

Og arbejdet på Sjælland er slet ikke slut. Mens passagerer mellem Fredericia og Aarhus fra næste år må forudse længere rejsetid og i perioder buskørsel i stedet for en togrejse, får togrejsende over Sjælland ligeledes testet tålmodigheden, når Banedanmark i 2020 går i gang med at forny Slagelse Station.

Det bliver et gennemgribende arbejde, blandt andet med fjernelse af 23 sporskifter og 1000 meter køreledningsanlæg, sporforlængelser, fem kilometer nye skinner og flytning af næsten alle signaler.

Derefter får de togrejsende lidt fred, indtil sidste del af sporfornyelsen mellem Korsør og Ringsted begynder i 2022. Det arbejde er planlagt til at vare til 2024.

DSB vil kompensere pendlere

De pendlere, som holdt ud under forårets sporarbejde på Sjælland, blev tilbudt at få refunderet 30 dage på rejser med pendlerkort. Samme model er i spil til de pendlere, som bliver berørt af arbejdet med at elektrificere strækningen mellem Fredericia og Aarhus.

Det kan ifølge Jyllands-Posten også komme på tale at kompensere de rejsende for den spildte tid i form af gratis rejsetid - således kan 10 timers ekstra rejsetid med bus udløse en togbillet, der gælder til 10 timers rejse med tog.

Transportminister Benny Engelbrecht konstaterer, at der er ingen vej uden om det langvarige arbejde i Jylland, fordi det er forudsætningen for fremtidens jernbane. Han opfordrer de togrejsende til at udvise tålmodighed.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Favrskov

Terapihunde henter pris til Hammel

Læserbrev

Læserbrev: Kombineret Ungdomsuddannelse (KUU) går i glemmebogen som kæmpe succes

Alt imens de nye, store FGU-institutioner (FGU = Forberedende Grund Uddannelse) kæmper for at finde fodfæste, viser det sig, at forløberen, Kombineret Ungdomsuddannelse (KUU), har været en stor succes (https://www.uvm.dk/aktuelt/nyheder/uvm/2019/sep/190927-syv-ud-af-ti-unge-kommer-godt-videre-efter-kombineret-ungdomsuddannelse). FGU-institutionerne er opbygget som meget store institutioner (Aarhus ca. 700 elever) og skal løse opgaven med at hjælpe unge uden forudsætninger for at gennemføre en anden ungdomsuddannelse. KUU havde samme målsætning, men uddannelsen var baseret på institutionssamarbejder og dermed mindre pædagogiske miljøer med plads til individuelle forskelle. I Aarhus havde vi gennem pilotforsøg gjort positive erfaringer, med at forskellige mindre institutioner (bl.a. produktionsskoler og daghøjskoler) arbejdede sammen i respekt for indbyrdes forskelligheder og med plads til forskelligheden i målgruppen. Det førte naturligt frem til et forbilledligt samarbejde omkring den KUU, der nu viser sig at have været en stor succes, og hvor syv ud af ti unge er kommet godt videre. Lovgivningsprocessen bagved KUU var desværre præget af politisk uenighed, så opbakningen var ikke bred. Derfor blev KUU-lovgivningen tidsbestemt med udløb i 2021. Lovgiverne på Christiansborg købte sig tid til at blive enige om en løsning på den udfordring, man vidste var der. Resultatet blev FGU, en stor og samlende lovgivning med bred opbakning, hvilket naturligvis er positivt og helt nødvendigt. Desværre levner FGU-loven umiddelbart ikke plads til undervisningssamarbejder med mindre, selvstændige institutioner (f.eks. daghøjskoler), der dermed afskæres fra at bidrage med massiv erfaring og kompetencer, der nu ses dokumenteret gennem den succes, som KUU har været. Politiske ønsker om indflydelse og styrbarhed gik forud for hensynet til den sårbare målgruppe; systemkrav trumfer menneskehensyn og sund fornuft. Alt imens vi slikker sårene og kæmper for at holde os på benene, efter at have investeret massivt i at gøre det godt til gavn for målgruppen, ønsker vi FGU-institutionerne held og lykke med at løse opgaven. Men vi savner en forklaring på, hvorfor eksempelvis daghøjskolerne i Aarhus, der nu gennem fem år har bidraget massivt til en sjælden set succes på uddannelsesområdet, atter skal kæmpe for overlevelse efter at have spillet rollen som nyttige idioter. Når det så viser sig, hvor FGU oplever problemer, er vi naturligvis klar til at indgå i samarbejder, til glæde for de mange, der ikke lige er skabt til at trives på kæmpe institutioner.

Aarhus For abonnenter

Kursskifte i Aarhus: 2.300 beboere på plejehjem kan få mulighed for privat rengøring

Annonce