Annonce
Debat

Banegravsprojektet vil fortætte midtbyen markant: Giv din mening til kende nu

"Aarhus Kommunes motto er at skabe "byliv før byrum før bygninger". Det giver mening, fordi den gode by skabes ud fra værdier om og forskning i livet mellem husene. Men i det her projekt kan man godt få indtrykket af, at udviklingsprocessen er vendt om: At konsortiet skulle finde ud af, hvor meget bygningsmasse, der skal skabes for at gøre det rentabelt (de 110.000 kvadratmeter) og derefter udlede, hvor meget plads der er til byrum, og sluttelig, hvordan de så optimerer bylivet i disse byrum", skriver kronikørerne. Tegning: Jens Nex
Annonce

KRONIK: Grundejerne DSB og Aarhus Kommune er gået sammen med MT Højgaard og PensionDanmark for at undersøge, hvordan man kan overdække banegraven i Aarhus. Ideen er at bygge boliger, kontorer, butikker og caféer sammen med nye gang- og cykelforbindelser, der binder sammen med de eksisterende bykvarterer. Hvis projektet skal kunne lade sig gøre, skal projektet vedtages endeligt primo 2022.

Torsdag 24. september er sidste mulighed for at komme med input til det markante skitseprojekt over banegraven mellem Bruuns Bro og Frederiks Bro. Efter høringsfristens udløb er det op til byrådet at træffe en "principbeslutning" om forslagets videre behandling. Byrådets beslutning vil bl.a. tage afsæt i de høringssvar, borgerne indsender. Derfor har din mening også betydning!

Vi i Frederiksbjerg og Langenæs Fællesråd vil naturligvis skrive vores høringssvar. Men vi er også optaget af, at så mange borgere, institutioner og foreninger som muligt deltager i høringen og engagerer sig i debatten. Vi ønsker med kronikken her at fremhæve nogle af de spørgsmål, dilemmaer og udfordringer, vi ser i realiseringen af så omfattende et projekt i byens hjerte - og samtidig pege på alternative muligheder for at åbne debatten yderligere op.

Projektet er omfattende og vil forandre Aarhus midtby betydeligt uanset, hvad man måtte mene om det. Udgangspunktet er at bygge 110.000 etagekvadratmeter og skabe en kompakt og meget tæt ny bydel.

Nogle mener, det lyner eksisterende bydele sammen samt skaber bedre sammenhænge og synergier i forhold til bevægelse og byliv.

Andre, at det fjerner banegraven som en grøn kile og et historisk træk i bystrukturen - en vital lunge og et mellemrum i midtbyen med vild natur.

Metaforer er forførende, men hvad er vigtigst og bedst?

Områdets areal er ca. 33.800 kvadratmeter, svarende til den tætbebyggede bydel ved Marstrandsgade. Til sammenligning er arealet ved Marstrandsgade bebygget med 42.000 kvadratmeter i fem etager inklusiv tagetage. Så hvis der bebygges med de 110.000 kvadratmeter oven på banegraven, bliver bygningerne i gennemsnit mere end dobbelt så høje som den allerede tætte og relativt mørke bebyggelse ved Marstrandsgade med samme grundplan.

Alternativt kan man forestille sig, at der bygges i fem etager ligesom de høje dele af den omkringliggende midtby og derudover to højhuse med et grundplan på 700 kvadratmeter i 55 etager (kommunens eksempler).

Projektet lægger også op til at bygge højhuse. Et højhus defineres som en bygning, der er højere end seks etager. Kommunens højhuspolitik omfatter ikke banegravsområdet, så her skal der tages ekstraordinært stilling. Vi har brug for visualiseringer, der viser, hvordan højhusenes placering påvirker sigtelinjer i forhold til byprofilen og særlige ikoniske og historiske bygninger.


Selv hvis hovedgaden ned gennem den nye bydel har samme bredde som Hans Broges Gade, og projektets "banehave" har samme størrelse som Klostertorvet, er bygningerne omkring dem i banegravsbydelen langt højere, og spørgsmålet er så, hvorvidt det skaber gode byrum for mennesker?


Det meste af arealet er privatejet (DSB Ejendomme), hvilket er en grundpræmis for projektets økonomiske incitamenter. Hertil kommer, at overdækning af området er fordyrende, hvilket også skaber en særlig præmis for projektøkonomien. Aarhus Kommune har også noget at skulle have sagt i konsortiet som ejer af en mindre del af arealet. Det åbner for ekstra politisk indflydelse på projektets værdimæssige ambitioner.

Projektet har som ambition at skabe "en af verdens mest bæredygtige bydele", og det lyder lovende. Hvis projektet gennemføres, hvordan sikrer vi så, at de nævnte grønne og klimamæssige ambitioner holdes i hævd, og projektet ikke bliver udvandet, som det så ofte sker, når f.eks. pengene bliver knappe, eller tidsplanerne skrider? Hvordan får vi i det hele taget vished for og tillid til, at projektet ikke i realiteten er et stort hasarderet eksperiment med vores kære midtby, hvor tidsplanen er forhastet og visualiseringerne evt. manipulerende, som de var det ved beslutningen om Bruuns Galleri og senest ved renoveringen af Skansepalæet?

Overdækningsprojektet kobler sig med sin grundplan direkte til Frederiksbjerg som bydel. Området omkring Jægergårdsgade har i dag et populært og blomstrende byliv, og det er intentionen at udbrede det. Men vil projektet positivt udvikle det gode byliv, handelsliv, mobilitet og fremkommelighed - eller vil det skabe negative effekter og yderligere pres på områderne omkring? Hvad giver projektet tilbage af værdi til midtbyen?

Aarhus Kommunes motto er at skabe "byliv før byrum før bygninger". Det giver mening, fordi den gode by skabes ud fra værdier om og forskning i livet mellem husene. Men i det her projekt kan man godt få indtrykket af, at udviklingsprocessen er vendt om: At konsortiet skulle finde ud af, hvor meget bygningsmasse, der skal skabes for at gøre det rentabelt (de 110.000 kvadratmeter) og derefter udlede, hvor meget plads der er til byrum, og sluttelig, hvordan de så optimerer bylivet i disse byrum.

Selv hvis hovedgaden ned gennem den nye bydel har samme bredde som Hans Broges Gade, og projektets "banehave" har samme størrelse som Klostertorvet, er bygningerne omkring dem i banegravsbydelen langt højere, og spørgsmålet er så, hvorvidt det skaber gode byrum for mennesker?

Der projekteres endvidere med et kælderdæk med plads til beboernes biler, cykelparkering og taxaer. De sidste to elementer skal sikre bedre mobilitet for alle omkring banegården. At kalde den nye bydel for "bilfri" er derfor en sandhed med modifikationer, selvom tænkningen er, at der kun skal være gående og cyklister i gaderne. For bilerne skal jo til og fra p-dækket, der pt. forventes at rumme 500-700 p-pladser. Hvad skal man mene om disse "nye biler" i midtbyen og den øgede trafikbelastning, det må afstedkomme?

Der er således mange svære dilemmaer, udfordringer og spørgsmål at forholde sig til. Som nævnt ønsker vi også at pege på, at der kan være alternative veje at gå.

En lokal borgergruppe ønsker f.eks. med initiativet www.takmennejtak.net at bibeholde og udvikle banegraven som et særegent og stærkt topografisk træk, kendetegnende for Aarhus - den grønne kile ind i byens hjerte. De ser banegraven som et stort friareal midt i byen med vild natur og en biodiversitet, der også skaber frisk luft, lys og udsyn. De ønsker at sende et signal til byrådet om at undersøge potentialerne i at skabe aktivitetsmuligheder og attraktive uderum på området, i sammenhæng med den kommende elektrificering af tognettet og nedgravning af banelegemet.

På Aarhus Kommunes høringsportal www.deltag.aarhus.dk kan du skrive dit høringssvar senest på torsdag. Det er let at skrive ind - kort eller langt - finde projektmaterialet og andres høringssvar.

Jo flere vi ytrer os og blander os i debatten, jo stærkere bliver budskaberne til politikerne, som har brug for input til, hvordan vi bedst passer på og udvikler Aarhus med klima, miljø, mobilitet, sundhed og det gode byliv som fælles ledestjerner.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
AGF For abonnenter

Bagkanten: 19-årig AGFer er gået fra ukendt til profil på fire måneder

Annonce