x
Annonce
Erhverv

Bang & Olufsen mister omsætning og taber mange millioner kroner

Arkivfoto: Johan Gadegaard
Elektronikselskabet fra Struer er ved at ændre sin salgsmodel. Det påvirker omsætningen.

Et faldende salg har været med til at give et underskud hos Bang & Olufsen i selskabets andet kvartal.

Det fremgår af Struer-selskabets halvårsregnskab, der er offentliggjort tirsdag morgen.

I kvartalet, der løber fra september til november, har Bang & Olufsen tabt 60 millioner kroner.

Til sammenligning tjente selskabet, der er kendt for sin produktion af blandt andet fjernsyn og højttalere, 68 millioner kroner i andet kvartal året før.

Med til at trække indtjeningen ned har været et fald i omsætningen. Den er faldet til 627 millioner kroner fra 909 millioner kroner.

- Det var et skuffende kvartal, hvor omsætningen faldt med 31 procent sammenlignet med sidste år, og det var mere, end vi forventede.

- Resultatet var påvirket af den igangværende omstilling til en mere efterspørgselsdrevet salgsmodel, og det relativt lave antal produktlanceringer vi har haft i de foregående kvartaler, siger Kristian Teär, der er administrerende direktør hos Bang & Olufsen, i en pressemeddelelse.

Skiftet til et mere efterspørgselsdrevet salgsmodel lyder fornuftig, vurderer Per Hansen, investeringsøkonom hos børsmægleren Nordnet. Han tror dog, at det ikke bliver helt nemt at ændre i forretningen på den måde.

- Det vanskelige er, at Bang & Olufsen ikke laver produkter, som har en produktionstid på en dag eller en uge. Det tager længere tid.

- Så strategien lyder rigtig. Men jeg tror bare, at den i praksis er sværere at gennemføre, end det umiddelbart ser ud til på papiret, siger Per Hansen.

Annonce

Peter Bang og Svend Olufsen startede B&O i 1925  

Bang & Olufsen blev grundlagt i 1925 i Struer af to unge ingeniører - Peter Bang og Svend Olufsen.

Historien om Bang & Olufsen begynder med to unge ingeniører i Struer i 1925.

Siden er det gået op og ned for virksomheden, der producerer lyd- og fjernsynssystemer, og i dag har butikker mange steder i verden.

På det seneste har selskabet ikke haft det nemt, og tirsdag offentliggjorde det et regnskab, der viste et underskud på 60 millioner kroner for det senest afsluttede kvartal.

Læs mere om hvor designklenodiet stammer fra her:

* Bang & Olufsen blev grundlagt i 1925 i Struer af to unge ingeniører, Peter Bang og Svend Olufsen.

* De første produkter var højttalere og mikrofoner. Siden er radioer, grammofoner, TV-apparater, telefoner, stereoanlæg og lydudstyr til biler kommet til.

* Den første store succes kom i 1929, da de to ingeniører fik skabt en radio, der kunne modtage strøm direkte fra stikkontakten i stedet for at være drevet af batterier.

* Bang & Olufsen lagde fra begyndelsen vægt på designet, og gennem årene har nogle af selskabets produkter fået ikonstatus. Nogle har været udstillet på kunstmuseet MoMa i New York.

* Op gennem 1960'erne satte selskabet fart på eksporten, og i 1970'erne fik Bang & Olufsen for alvor slået sig fast som leverandør til et købestærkt segment.

* Virksomheden har samtidig haft svært ved at tjene penge og har i perioder haft store underskud på bundlinjen. I det seneste fulde regnskabsår, 2018/19, fik B&O dog sit første reelle overskud i flere år.

* De senere år har Bang & Olufsen solgt dele af forretningen fra for igen at koncentrere sig om den klassiske forretning med lyd- og fjernsynssystemer til forbrugerne.


Kilder: Bang & Olufsen, Aarhus Universitet, Ritzau.

Resultaterne fra Bang & Olufsen følger, efter at selskabet i december nedjusterede sine økonomiske forventninger for fjerde gang inden for ét år.

Gennem noget tid har elektronikproducenten kæmpet med at opretholde salget på grund af øget konkurrence, og det har sat sine spor på indtjeningen.

- Det er helt tydeligt, at vi er nødt til at lave ændringer i vores salgs- og marketingsetup og rykke tættere på vores kunder og partnere.

- Disse ændringer vil tage tid, men vi har allerede igangsat flere salgs- og marketingsinitiativer for at adressere de udfordringer, siger Kristian Teär.

Han fortæller, at i kombination med flere produktlanceringer i de kommende kvartaler vil ændringerne bidrage til en forbedret indtjening.

Om små tre måneder kommer Bang & Olufsen desuden med en strategiplan for de næste tre år.

/ritzau/

Link til pressemeddelelse
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus

Vilhelmsborg Festspil er gået konkurs: - Det ville være uansvarligt at bruge penge på en ny opsætning

Kronik

Hvad vil vi beGÆRe i fremtiden?

Knap havde statsministeren sagt ”ikke hamstre”, før alt gær og toiletpapir var væk fra hylderne. Reptilhjernen tog åbenbart over og fik folk til at styrte ned i det lokale supermarked eller til at kaste hele familien ind i Toyota'en og bestorme den nærmeste megastore. Alt det, som forskellige eksperter så smukt havde udtalt på TV om den fælleskabsorienterede danske folkesjæl i krisetider, blev overmandet af et akut, nærmest dyrisk behov, for gær, godter og gifler. Når det tordnede om natten, da jeg var barn, stod min tante Ester op og lavede tordenkaffe og sad stiv på en stol med en stor køkkenkniv i hånden. Hun skulle være klar til at skære køerne løs, hvis lynet slog ned. Nu var der ikke så mange køer i vores parcelhus, men Ester var opvokset på et fattigt husmandssted, og her var køernes overlevelse helt afgørende for familiens overlevelse. Hendes reptilhjerne var kodet til kniv og køer – i dag er vi åbenbart kodet til GÆR. Gad vide, hvad det er med gær? Lidt lommepsykologisk kunne man overveje, om den lille pakke symboliserer en potentiel magt over situationen; jeg kan få ting til at voksne i en krisesituation og beskytte min familie med eget brød. Eller er det et kollektivt traume, der siddet fast i os, der oplevede gærkrisen? Under storkonflikten på arbejdsmarkedet i 1998 var der problemer med adgang til dagligvarer som brød, smør og gær, og udenlandsk gær blev det nye guld og solgt til overpris. En nordmand skulle ligefrem have fløjet gær til København i et privatfly som tak for alle de øl, nordmændene i tidens løb havde nydt i Danmark. Gad vide, om det mest er det ældre segment, der har fået gær på reptilhjernen, og hvad vil så blive det ypperste symbol på sikkerhed i fremtiden? Café latte to go? Veganerprodukter? Wi-Fi? For lige at lufte et par letkøbte fordomme om den unge generation. Når jeg er ude på opgaver, ender dialogen ofte om udfordringerne med individualiseringen i samfundet. Især offentligt ansatte føler sig presset af borgere og brugere, der forventer det bedste for MIG og MINE. Det er svært, når alle forældre forventer, at deres barn skal være i centrum blandt de øvrige 25 børn i 5.b. Både på offentlige og private arbejdspladser udtrykker mange bekymringer over for især den unge generations MIG-kultur. Andre er mere optimistiske og mener, at de unge har fået nok af forældrenes forbrugerkultur og vil søge nye fællesskaber, ikke mindst ppå grund af klimaudfordringerne, der kun kan løses kollektivt. Måske sidder de unge og ryster på hovedet over deres skammelige forældre, der selvcentreret rydder hylderne. Hævnen er heldigvis sød. Mens jeg sad og gøs over mine mange corona-aflysninger og dermed tabt indtægt i foråret, kunne jeg på de sociale medier fornøje mig over sarkasmen, der bredte sig over for gær- og toiletpapir-hamstrene i form af afslørende foto. For eksempel storsmilende Søren med overfyldt indkøbsvogn, der flasher sig i Berlingske tidende: ”Den der kommer først til mølle, får mest.” Noget, der medførte mange muntre kommentarer på Facebook, og som nok skal få Søren til at fortryde det billede rigtig mange gange i den kommende tid. Faktisk kan man føle sig som et særligt godt menneske, når man formåede at udvise samfundssind og lod gær være gær. Jeg indrømmer, at også min reptilhjerne rørte lidt på sig, da Statsministeren sagde ”ikke hamstre” på TV. Heldigvis var jeg mageligt bedøvet af den flaske rødvin og corona-lignende kæmpe romkugle, som jeg netop havde delt med min unger. Og da jeg nævnte muligheden for at styrte ned i Fakta i underetagen i min datters lejlighedsblok, udbrød begge min unger: ”Nu stopper du, Mor!” Måske der vitterligt er et håb om, at de unge er mere solidariske og vil være knap så beGÆRlige i fremtiden.

Kultur

C.V. Jørgensen-teaterkoncert stables på benene via videotjenester: Hvis skuespillerne ikke kan komme til øvelokalet ...

Kultur

Aflyse, udskyde eller gennemføre? Samlet status på arrangementer som Northside og Aarhus City Halvmarathon

Annonce