Annonce
Danmark

Danske Bank: Corona har vendt op og ned på at drive bank

Da coronakrisen tog fart, ville Danske Bank ikke gentage fejlene fra finanskrisen, hvor mange kunder blev ladt i stikken. Niels Bang-Hansen, direktør for erhvervskunderne, lovede hurtigt at være ekstra frisk ved kredithavelågen. Arkivfoto: Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix
Danske Bank lovede at være frisk ved kredithavelågen, når erhvervskunderne kom i problemer. I virkeligheden er udlånet til de mindre virksomheder faldet igennem det første år med corona.

Finans: Da finanskrisen rasede for 10 år siden, fik bankerne tæsk for at tænke mere på sig selv end på de erhvervskunder, der pludselig mistede hele deres forretning.

Coronakrisen skulle håndteres på en anden måde. "Husk samfundssindet," lød det hurtigt fra erhvervsminister Simon Kollerup (S), der opfordrede bankerne til at strække sig langt for at hjælpe virksomhederne igennem coronaen.

For næsten et år siden bragte Avisen Danmark et interview med Danske Banks erhvervskundedirektør Niels Bang-Hansen. Dengang, i slutningen af marts, var coronakrisen helt ny, og ingen kendte dybden eller varigheden af den nedtur, som dansk erhvervsliv stod midt i.


Hvis gælden bliver for høj, så er det ikke kun banken, der har en risiko, men også virksomhedsejerne, fordi de ofte har en privatøkonomi, der står og falder med virksomheden.

Niels Bang-Hansen, direktør, Danske Bank


Alligevel lovede Niels Bang-Hansen, at hans bank ville være "frisk ved kredithavelågen" for at hjælpe sunde virksomheder igennem krisen.

Men hvordan er det så gået?

Ja, selvom coronakrisen med sygdom, tvangslukkede virksomheder og lukkede grænser har klæbet sig fast i meget længere tid, end selv pessimisterne forudså, så har erhvervslivet overordnet klaret sig godt. Antallet af konkurser var i 2020 en tredjedel lavere end året før, selvom mange talte om uundgåelige konkursbølger.

- Vi har heldigvis haft en regering og et næsten enigt Folketing, der har spændt et virkelig stort sikkerhedsnet ud under de danske virksomheder. Det er rigtigt mange penge, der er lagt på bordet i form af støttekroner og lånemuligheder, siger Niels Bang-Hansen i dag til Avisen Danmark.

Annonce

Rente på nul procent

Udover de mange hjælpepakker med lønkompensation, kompensation for faste udgifter og meget andet har virksomhederne haft adgang til at skubbe moms og skat foran sig og tage statslån til en rente til nul procent.

- Det har vendt op og ned på at drive bank i Danmark. Vi har oplevet, at vores bankudlån til virksomheder er blevet markant mindre i de sidste 12 måneder. Til gengæld er vores indlån tordnet i vejret. Det er nogle helt modsatrettede effekter i forhold til, hvad vi havde forestillet os for et år siden, siger Niels Bang-Hansen.

Har bankerne vist samfundssind?

Har bankerne strakt sig langt for at hjælpe erhvervskunderne igennem coronakrisen? Her er svarene fra tre erhvervsorganisationer.

  1. SMVdanmark
    I starten af coronakrisen var SMVdanmark, der har landets små og mellemstore virksomheder som medlemmer, ude med riven i forhold til banker, der afviste af hjælpe de mindre firmaer eller forlangte høje renter.
    - Men problemet blev mindre, da rigtigt mange virksomheder fik noget likviditet igennem moms- og skattelånspakkerne. Nu begynder jeg at høre om tilfælde, hvor kassekreditten bliver lukket i, fordi banken tror, at det ender i en konkurs, og så vil den begrænse sit tab. Det er superuheldigt, hvis samfundet har holdt hånden under nogen i et år, og man så hiver stikket så tæt på målstregen, siger Jakob Brandt, direktør i SMVdanmark.
  2. Dansk Erhverv
    Erhvervsorganisationen Dansk Erhverv mener, at bankerne har løftet deres ansvar i forbindelse med coronakrisen.
    - Når det er sagt, er der selvfølgelig tilfælde, hvor virksomheder er kommet i klemme. Men overordnet set mener vi, at bankerne har håndteret coronakrisen fornuftigt. Det har været vanskelige forhold at arbejde under for alle, da den manglende horisont i forhold til hvornår og hvordan, der bliver genåbnet, har gjort det svært at navigere hele vejen rundt, siger Morten Langager, direktør i Dansk Erhverv.
  3. Horesta
    Hotel- og restauranterhvervet er hårdt ramt af coronanedlukningerne, og undervejs har der været gode og dårlige oplevelser med bankerne.
    - Det er både en opgave for staten og for bankerne som samfundsinstitutioner at hjælpe de erhverv, som tager coronaregningen lige nu, igennem krisen. Men billedet er noget broget. Vi har spurgt vores medlemmer, og nogle melder tilbage, at de har store problemer og kan ikke få lov til at låne mere i banken, mens andre har et godt samarbejde. Langt de fleste af vores medlemmer er sunde og rentable virksomheder, som har ramt en kæmpe krise og derfor har behov for hjælp i en årrække, indtil vi kommer tilbage til noget, der er normalt, siger Kristian Nørgaard, politisk chefkonsulent i Horesta.

Han vurderer, at bankudlånet til små og mellemstore virksomheder er faldet med 10-20 procent siden marts sidste år. Til gengæld er virksomhedernes indlån i banken vokset med over 25 procent.

- Det er voldsomme udsving på 12 måneder. Mange af de virksomheder, der har det rigtigt skidt og ikke har tjent penge, har en rigtig fin likviditet. Udfordringen for dem kommer, når støttekronerne stopper, og de skal betale gælden tilbage til det offentlige, siger Niels Bang-Hansen.

Han understreger, at situationen er forskellig fra virksomhed til virksomhed. En stor del af dansk erhvervsliv har klaret sig virkelig godt igennem coronakrisen, har opdaget nye forretningsmodeller og taget digitaliseringen til nye højder.

Annonce

Ramt af nedlukning

I den modsatte grøft findes de virksomheder, der er ramt af langvarige nedlukninger. Det gælder i særlig grad oplevelsesindustrien med alt fra hoteller, restauranter, barer og hele rejsebranchen samt de tusindvis af tvangslukkede butikker, frisørsaloner og fitnesscentre.

Men selv i denne gruppe er der mange virksomheder, der med statens udstrakte hænder har bevaret en stor opsparing i banken. Det stiller store krav til bankhåndværket, for normalt er det manglende likviditet - altså en tom pengekasse - hos en erhvervskunde, der udløser advarselslamperne i banken.

I dag skal bankrådgiveren tage højde for, at en virksomhed med en tilsyneladende sund økonomi måske skubber et enormt gældsbjerg til det offentlige foran sig.

Men hvordan gik det med kredithavelågen? Huskede Danske Bank at udvise samfundssind og hjælpe de virksomheder, der kom i nød? Niels Bang-Hansen mener, at svaret er ja.

- Vi har sagt ja til en hel del flere virksomheder, som vi måske tidligere ville have sagt nej til. Det er simpelthen for at hjælpe dem om på den anden side af coronaen, siger Niels Bang-Hansen, direktør for erhvervskunder i Danske Bank. Arkivfoto: Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix

Da coronakrisen var en realitet, gik masser af virksomheder nemlig i banken for at sikre sig kreditter til at overleve en periode med en historisk stor usikkerhed.

- Hvis jeg ser på, hvad vi har bevilget af kreditter i de seneste 12 måneder, så har vi alene til små og mellemstore virksomheder bevilget over 40 milliarder kroner i Danmark. Det er voldsomt og ligger langt over, hvad vi normalt ville bevilge på 12 måneder, siger Niels Bang-Hansen.

Dertil kommer i øvrigt 50 milliarder kroner, der blev bevilget til de helt store virksomheder i bankens kundekartotek.

- Situationen er bare den, at virksomhederne ikke har trukket på de kreditter, fordi de har fået likviditet andre steder fra. Vi har faktisk leveret ved havelågen, som jeg stillede i udsigt, og vi har bevilget rigtig meget af det, som vi sagde, at vi ville, siger Niels Bang-Hansen og tilføjer:

- Vi kan se, at kreditkvaliteten på de selskaber, som vi har givet tilsagn til inden for de sidste 12 måneder, er dårligere end tidligere. Det er også et udtryk for, at vi har sagt ja til en hel del flere virksomheder, som vi måske tidligere ville have sagt nej til. Det er simpelthen for at hjælpe dem om på den anden side af coronaen, siger Niels Bang-Hansen.

Annonce

Hjælp til de sunde

På lørdag er det årsdagen for, at den første dansker blev konstateret smittet med covid-19. I dag forstår vi sygdommen langt bedre, end vi gjorde for et år siden. Det samme gælder de massive økonomiske bivirkninger, der følger med.

Men vil Danske Bank fortsat gøre lidt ekstra for de virksomheder, der bliver ved med at gispe efter vejret?

Svaret er ikke helt enkelt. Niels Bang-Hansen gentager, hvad både bankerne og regeringen hele tiden har sagt: Det er de sunde virksomheder, der bliver hjulpet. En sund virksomhed kan kendes på, at den kan tjene penge på den lange bane og svare sine forpligtelser undervejs.

Derfor vil der være virksomheder, der har udsigt til en ubehagelig snak i banken. Bankdirektøren kalder det for "gode råd og vejledning".

- Hvis gælden bliver for høj, så er det ikke kun banken, der har en risiko, men også virksomhedsejerne, fordi de ofte har en privatøkonomi, der står og falder med virksomheden, siger Niels Bang-Hansen.

Annonce

Drejer nøglen om

I bedste fald giver det mening, at ejeren - eller en investor udefra - spytter flere penge ind i virksomheden.

- Men det kan også være, at udsigten til at håndtere gælden på den længere bane er så lille, at det bedste alternativ er at dreje nøglen om. Det er helst virksomhedsejeren, der skal træffe den beslutning. Men det er ulykkeligt, hvis vi bliver ved med at læsse mere og mere gæld ind i en virksomhed, som ikke har udsigt til at kunne betale pengene tilbage, siger Niels Bang-Hansen.

Han afstår fra at gætte på antallet af virksomheder, der ender i så dybe problemer, at det ender med en nedlukning eller konkurs. Det afhænger af, hvordan politikerne kommer erhvervslivet til undsætning, for eksempel ved at give virksomhederne ekstra lange frister til at betale statslånene tilbage.

- Jeg sidder ikke med en frygt for, at vi ryger ind i en kæmpemæssig konkursbølge. Men efter det forholdsvist lave konkursniveau igennem det seneste år, så er der nogle virksomheder, der ikke klarer den. Det vil stå tydeligere, når de udskudte skatter og moms skal betales tilbage, siger Niels Bang-Hansen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Aarhus

Midtbyskole tvunget til at spærre af for gæster med øl og smøger i skoletiden

Debat

Debat: Stop dummebøder til pensionister

Annonce