Annonce
Aarhus

Bankerne er blevet sikre: Ikke et eneste bankrøveri i to år

Dette syn er en saga blot. Modelfoto: Colourbox

Antallet af bankrøverier er på landsplan faldet markant over de seneste 10 år - det samme ses i Østjylland, hvor der ikke har været et eneste de seneste to år.

ØSTJYLLAND: Nævn ordet bankrøver - og de fleste af os får et grynet billede fra et overvågningskamera frem på nethinden. Vi ser en mand, en pistol og onde øjne over et tildækket underansigt.

Men noget tyder på, at det er slut med den slags billeder, for en gennemgang af politiets statistikker viser, at antallet af bankrøverier er faldet markant på landsplan, og i Østjylland er denne kriminalitetsform forsvundet helt de seneste to år.

I 2012 var der 16 bankrøverier i Østjyllands politikreds, et tal der faldt til tre bankrøverier i 2014, og i 2017 samt 2018 har der ikke været et eneste.

Ifølge Finans Danmark, der er bankernes interesseorganisation, er den største gevinst ved faldet i antallet af bankrøverier, at de ansatte i banken og kunderne nu langt mere sjældent udsættes for den voldsomme oplevelse, som et bankrøveri kan være.

- Faldet i antallet af bankrøverier skyldes et vedholdende og koncentreret arbejde i bankerne på at højne sikkerheden og beskytte både ansatte og bankens værdier. Udover arbejdet med at højne sikkerheden, så har danskernes stigende brug af elektroniske betalinger også mindsket behovet for kontanter. Ved fortsat at udvikle nye betalingsløsninger, kan vi fastholde udviklingen væk fra kontanter - less cash, less crime, lyder det fra Finans Danmark.

Annonce
Illustration: Nex

Fra bankrøverier til gaderøverier

At bankrøveren efterhånden er en uddød race, er der ifølge Østjyllands Politi flere årsager til.

- Det skyldes overvejende, at bankerne er blevet sikret så godt. Der er kommet langt flere kontantløse filialer, og samtidig er der installeret forsinkelser på systemer, når der skal udbetales store beløb. Så enten skal man bestille de store beløb, inden man henter dem, eller der går x antal minutter, før kasserne åbner. På den måde er sikkerheden blevet langt bedre, og det er gode nyheder for de mange bankmedarbejdere. For det har tidligere helt sikkert været en stor belastning for de, der sad ved kassen, siger politikommissær Arne Nørgaard Mikkelsen fra berigelsesafdelingen hos Østjyllands Politi.

I takt med det forsvindende antal bankrøverier så Østjyllands Politi en kort overgang en stigning i boks-sprængninger blandt andet i Odder og på Djursland, men efter politiet i 2016 fik fanget gruppen bag de mange boks-sprængninger, er de også stoppet med at optræde i statistikken.

- Sikkerheden uden for bankerne er jo også blevet bedre, og det har gjort det besværligt for tyvene med den øgede videoovervågning. Derudover kan man sige om boks-sprængningerne, at det ikke er noget, der kommer tæt på bankmedarbejderne på samme måde, som et røveri gør, siger Arne Nørgaard Mikkelsen, der fortæller, at Østjyllands Politi stadig kaldes ud til røverier, men så er det enten kioskrøverier eller røveri på gaden.

Illustration: Nex

- Vi har set, at nogle røverier i dag er flyttet ud på gaden. Berusede mennesker på vej hjem fra byen bliver passet op og truet til at overføre et større beløb fra mobilepay på telefonen eller bliver tvunget til at hæve et større kontantbeløb på deres kort, siger politikommissæren, der derfor råder til, at man viser agtpågivenhed i nattelivet og helst går to eller flere sammen.

- Skulle man være uheldig at blive passet op på gaden, så tag benene på nakken og søg mod en gade, hvor der er mange mennesker. Og ring så til politiet, og sørg for at få spærret dit kort.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Læserbrev: Byhistorie - vi siger det ikke til nogen

På Rækker Mølle Skoles skolebibliotek var der et relativt begrænset udvalg af læsestof. Det lykkedes dog at finde nogle bøger, hvis fortælling jeg har taget med mig siden hen. Bøgerne er skrevet af Hjørdis Varmer og handler om Peter Sabroe. En af bøgerne har titlen ”Børnenes Ven”, og derfor har statuen af netop Peter Sabroe altid givet så god mening for mig, når jeg er kørt forbi Østbanetorvet i Aarhus. På torvet står Sabroe hugget i granit, mens han holder en lille pige i hånden. Fra Varmers bog genkendte jeg historien om den århusianske socialdemokrat, som værnede om de udsatte børn, og som ofte lykkedes med at forbedre disse børns vilkår på nærmest heroisk vis. Når jeg bringer Peter Sabroe på banen, skyldes det i høj grad, at det er et godt eksempel på, hvordan Aarhus holder munden lukket, når historiens vingesus findes i bybilledet. Hvorfor formidler vi ikke i højere grad hvem, hvad, hvor i vores by? Eksempelvis byens jødiske kirkegård. Den står lige i nærheden af rådhuset, men den står der bare og forfalder. Hvorfor fortæller vi ikke om, hvordan det jødiske samfund har bidraget til vores by? Står kirkegården endnu blot i vores by, fordi den er fredet, eller står den der, fordi det giver mening? Kirkegården er et eksempel på vigtig kulturhistorie, som også i dag har sin berettigelse, men som ikke nødvendigvis giver mening for forbipasserende, fordi historien bag ikke bliver fortalt. Samme fortælling er det med lapidariummet, som findes i bunden af Rådhusparken (betegnelse for en samling af gravstene i bunden af Rådhusparken). I ny og næ er jeg vært for en rundvisning på rådhuset, og da jeg første gang skulle stå for sådan en, fik jeg en folder stukket i hånden. Heri kunne jeg læse om Rådhusparken, hvori der står en samling gravstene, hvis navne, repræsenterer betydningsfulde mennesker for vores by – gid jeg kendte mere til den historie! Men det gør jeg ikke, for stenene står der uden at fortælle, hvilke fantastiske individer de repræsenterer, og hvad de har betydet for vores by. Min datter Ellen er otte måneder, og jeg glæder mig så umanerligt til at lære hende Aarhus at kende, men det kommer til at kræve en indsats. Når vi går nede i Volden, Latinerkvarteret eller på Bispetorv, så vil jeg gerne kunne fortælle hende, hvorfor de steder hedder, som de gør. Tænk, hvis det ikke krævede grundig forberedelse af give kærligheden til vores by videre, men i stedet var formidlet som en naturlig del af byindretningen. Sådan er det for eksempel i Odense. På skiltene med gadenavne er der en lille notits om, hvorfor de hedder netop sådan. Det er slet ikke så svært, og det giver mening at formidle mere. På et lidt større plan går vi en fremtid i møde, hvor flere shopper på nettet, og hvor vores bymidte derfor skal byde på noget andet, end det som hjemmesiderne kan. Der bliver længere mellem specialbutikkerne i vores by, formentligt fordi det er svært at holde huslejen hjemme. Det er en tendens, som er svær at gå imod, men tænk, hvis Aarhus Byråd hjalp byens detailhandel, turister og forældre ved at tilrettelægge en levende bymidte, hvor det er spændende at komme, og hvor man har lyst til at befinde sig. Vi bor i en historisk spændende by, som indbyder til både leg og læring, og derfor er det nemt for Aarhus med en lille indsats at differentiere sig i forsøget på at tiltrække turister, kunder og børn på eventyr. For nylig kom vikingerne i vores lyssignaler. Jeg smilede faktisk lidt, da jeg så tiltaget, som Venstres politiske leder, Bünyamin Simsek, har indført. Ved nærmere eftertanke mener jeg faktisk, at det er et rigtig godt eksempel på, hvordan vi levendegør vores by på en spændende måde. Lad os sige det til nogen – sige det videre! Vi bor i en fantastisk by, som rummer en fantastisk fortælling, lad os nu få den historie fortalt! Det giver mening at dyrke en bys særpræg. Det er jo netop en af årsagerne til, at vi, som bor i Aarhus, er stolte af at bo lige her.

Annonce