Annonce
Erhverv

Bankers advarsler om tvivlsomme overførsler vokser markant

Jacob Gronholt-Pedersen/Reuters
De danske banker sender langt oftere end tidligere indberetninger til Bagmandspolitiets Hvidvasksekretariat.

De danske banker indberetter langt oftere tvivlsomme overførsler fra kunderne.

Det skriver Berlingske.

I 2018 blev der 26.403 gange sendt advarsler til Bagmandspolitiets Hvidvasksekretariat.

Det er en stigning på 43 procent sammenlignet med 2017. Det er samtidig 189 procent flere end de 9.124, der blev sendt af sted i 2015.

Ifølge Finans Danmark, der repræsenterer finanssektoren, skyldes det, at bankerne har skruet op for indsatsen på området.

Det fortæller juridisk direktør Kjeld Gosvig-Jensen.

- Stigende ressourcer inden for både det personalemæssige og det it-mæssige gør selvfølgelig en forskel.

- Fokus er blevet skærpet, systemerne er blevet bedre, og omtalen af forskellige sager gør også, at man i sektoren i det hele taget bliver mere agtpågivende, siger han til Berlingske.

De danske banker har de seneste tre-fem år ansat flere tusinde medarbejdere, der udelukkende arbejder med at sikre, at bankerne ikke bliver brugt til kriminelle ting.

Det kommer også i forlængelse af flere sager om hvidvask, hvor sagen i Danske Banks estiske filial har været den altoverskyggende.

Kjeld Gosvig-Jensen fortæller, at indberetningerne er mange forskellige ting og ikke kun drejer sig om store overførsler i udlandet. Det kan for eksempel også være sager om skatteunddragelse.

Jakob Dedenroth Bernhoft, der er ekspert i hvidvaskreglerne, forklarer, at bankerne er blevet meget bedre til at opdage mistænkelige transaktioner.

Det hænger også sammen med, at det har været efterspurgt fra myndighedernes side.

Jakob Dedenroth Bernhoft vurderer over for Berlingske, at de mange indberetninger skaber travlhed hos Bagmandspolitiet.

Han spår, at politiet kan få svært ved at følge med, hvis indberetningerne fortsætter med at stige.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
AGF

Tilskuere til AGF-kamp veksles til julegaver

Leder

Støt AGF og kampen for julehjælp

Læserbrev

Læserbrev: Kolindsund kan være med til at redde klimaet

I forbindelse med den nye finanslov afsættes der to milliarder kroner til at sænke landbrugets CO2-udledning og skabe mere natur. Pengene skal først og fremmest gå til udtagning af landbrugsjord, som herved sænker udledning af klimagasser. Her tænkes især på lavbundsjorder, som tages ud af drift. Visse lavtliggende marker skal ikke længere dyrkes, men i stedet skal vandstanden hæves, så der skabes mere plads til hjemmehørende vilde planter og dyr. Det er en aftale, som passer fint i tråd med det samarbejde, der er i gang mellem Danmarks Naturfredningsforening og landbruget. Her kan vi i foreningen Kolindsunds Venner stærkt anbefale, at der kigges på gendannelse af Kolindsund, som er placeret midt på Djursland. Kolindsund blev afvandet omkring 1874, da man dengang mente, at der var mangel på landbrugsjorder. Der blev etableret kanaler rundt om Kolindsund, og pumpestationer sørger for, at området holdes tørt. Men dette kræver masser af energi til strøm til pumpestationerne, og de talrige kanaler, der krydser Kolindsund, er fritaget for randzoner, således at gødning og giftstoffer uhindret suges op i kanalerne og udledes i Kattegat via Grenaaen. Kolindsund kan med sine cirka 25 kvadratkilometer blive Jyllands største sø, og en gendannelse vil i første omgang koste erstatning for de landbrugsarealer, der oversvømmes. Men dernæst vil naturen og miljøet og kommunerne på Djursland blive vinderne, når tilflyttere bosætter sig i området og turisterne strømmer til, som vi ser det med andre lignende projekter, der er etableret gennem de senere år. Se blandt andet på Filsø og Skjern Enge. Men udover sikring af naturen vil en gendannelse af Kolindsund også spille en stor rolle i forbindelse med klimasikring af Grenaa, som er truet, hver gang der er stormflod, østenvind og højvande. Der arbejdes lige nu med en model, der skal sikre Grenaa mod oversvømmelse, og her vil Kolindsund med sin store vandoverflade endvidere blive en stor buffer, således at vand fra det meste af Djursland, som løber denne vej ud i Kattegat, vil kunne opsamles, indtil presset på Grenaa fra øst er aftaget. Nu kan der ikke være så meget at betænke sig over. Det er på tide, at vi kommer i gang.

Aarhus

Båd kæntret på Brabrand Sø: To forfrosne og afkølede personer reddet op af det iskolde søvand

Aarhus

Pullert, hegn og politibil påkørt: Politiet jagtede spirituspåvirket bilist langs med åen

Annonce