Annonce
Indland

Bankers sjusk med nøglekort åbner for "ultimativt id-tyveri"

Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Flere banker sender ukritisk nye nøglekort uden at tjekke id på den, der bestiller, skriver Ingeniøren.

Flere personer oplever, at det er nemt for svindlere at få adgang til deres NemID-nøglekort, skriver Ingeniøren.

Ifølge mediet har en række personer oplevet, at svindlere har ringet til deres bank og udgivet sig for at være vedkommende. Efterfølgende har banken sendt et nyt NemID-nøglekort til svindleren.

Ingeniøren skriver på baggrund af oplysninger fra Finans Danmark, at der i år har været minimum seks personer, som har oplevet den slags situationer.

Og sidste år skal der have været "endnu flere", oplyser Finans Danmark, der er interesseorganisation for den finansielle sektor i Danmark.

Efter at have opdaget problemet har Ingeniøren med en række kunders vidende ringet til Arbejdernes Landsbank og fem andre danske banker for at bestille nye nøglekort.

Arbejdernes Landsbank sendte et nyt nøglekort, så snart Ingeniøren opgav et CPR-nummer. Også Jutlander Bank sendte et nyt nøglekort, hvis bare banken fik et CPR-nummer.

Endnu værre ser det ud for kunder hos Sydbank og Merkur Sparekasse, der sendte nye nøglekort hjem til kunderne, uden at Ingeniøren behøvede at opgive en adresse. Den oplyste bankerne selv i telefonen.

Dermed fik eventuelle svindlere at vide, hvor de skulle fiske det nye nøglekort op af postkassen.

Bankernes lemfældige omgang med kundernes NemID-nøglekort sætter - hvis den misbruges - den ekstra såkaldte tofaktor-identifikation ud af funktion.

Det gør det enklere for it-kyndige svindlere at overtage deres ofres identitet.

- Hvis man overtager NemID, har man begået det ultimative identitetstyveri i Danmark, siger Jacob Herbst, medejer af sikkerhedsfirmaet Dubex, til Ingeniøren.

Han opfordrer samtidig til at kigge sikkerheden i NemID efter i sømmene med henblik på en opdatering.

De fire banker, som ukritisk sendte nøglekort, understreger alle over for Ingeniøren, at det strider imod deres retningslinjer.

Hos Finans Danmark lyder det, at man i hele NemID's levetid har haft fuldt fokus på at undgå, at svindlere kan få tilsendt andres nøglekort.

- Og heldigvis ser vi derfor også kun en håndfuld sager i år, hvor det er lykkedes, siger Michael Busk-Jepsen, digitaliseringsdirektør i Finans Danmark, i en kommentar til Ritzau.

Han understreger, at det stadig er vigtigt, at bankerne udgør et stærkt bolværk mod den type svindel.

- Det er derfor igen i dag blevet indskærpet over for alle banker, at de skal overholde den aftalte identifikationspraksis, der blandt andet indebærer kontrolspørgsmål i forbindelse med opringninger.

- Og det forventer vi naturligvis, at bankerne lever op til, siger Michael Busk-Jepsen.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Blog

Blog: Julen varer ikke ret meget længere

For os, der nu er den ældste generation, er det ikke noget problem i hukommelsen at genskabe barndommens lykkeland i 1950’erne. Om man boede i midtbyen, på Trøjborg eller på Frederiksbjerg var et fedt, for det var det samme alle steder: boligblokke i fire-fem etager, der lå i karréer med gaderne på kryds og tværs. Og forsynings-centralerne lå lige henne på gadehjørnerne. Der lå en købmandsbutik på det ene hjørne, en bager på det andet, en slagter på det tredje og endelig en grønthandler på det fjerde. Og der var snesevis af dem, for de lå på hvert eneste gadehjørne overalt i byen. Men i 1960’erne og 1970’erne forsvandt alle disse småhandlende i løbet af en forholdsvis kort årrække; facaderne blev muret til og der blev indrettet hjørnelejligheder i de tidligere butikker. De store supermarkeder tog dem, gik vi og sagde – endskønt købmandens, slagterens og grønthandlerens butikslukning kun kunne tilskrives os selv. Det var jo os – kunderne – som holdt op med at handle hos dem, da vi i stedet søgte indenfor i det spændende supermarked med de bugnende varehylder og de deraf nødvendige indkøbsvogne. Og vi fik da også en form for personlig kontakt med den søde kassedame. Det var dét, der slog købmanden ihjel. Men det var kun indirekte supermarkedets skyld! Og nu gentager historien sig, men denne gang er det udvalgsforretningerne det går ud over. Tøj, sko, isenkram, smykker, bøger and-you-name-it bliver nu ligesom i 1960’erne solgt i nye og anderledes ”butikker” – nu kaldes de bare internettet. Nu skal folk end ikke rejse sig fra sofaen længere for at handle, hvorfor historien gentager sig: det er heller ikke nyheden e-handel, som nu er skyld i at de små fysiske butikker får det sværere og sværere – det er og bliver os, kunderne, der er begyndt at handle anderledes. Det hele skal naturligvis ses i sammenhæng med, at handels-uvidende byrådsmedlemmer og deres tilsvarende embedsmænd ommøblerer byen, så den sidste lyst, kunderne måtte have for at tage ind i city for at købe varer, nok også skal blive elimineret. Det bliver gjort vanskeligere og vanskeligere at køre rundt i byen – og det bliver efterhånden komplet umuliggjort at finde parkeringspladser. Det sidste fordi kommunen fjerner alle gammelkendte p-pladser for at tvinge bilisterne til at bruge kommunens egne p-misfostre Navitas og Dokk1 – som dog aldrig, aldrig, aldrig nogensinde bliver rentable, fordi de er placeret komplet tåbeligt i forhold til byens handelsliv. Butikker lukker vedvarende i hobetal. Det sker på daglig basis. Og som noget helt nyt ser vi nu også gamle, fine, velanskrevne og –konsoliderede firmaer indskrænke og lukke tabsgivende filialer, simpelthen for at rebe sejlene. Noget de store kædefirmaer af prestigemæssige årsager ikke tidligere har beskæftiget sig for alvor med – men nu udvises rettidig omhu og damage control. Så kig dig derfor godt rundt omkring på alle juledekorationerne, når du i disse dage er ud at købe julegaver. For det er meget tænkeligt, at julen ikke varer så meget længere. I takt med at der bliver færre butikker med næsten ingen omsætning fordi vi køber det meste på nettet, så bliver der heller ikke råd til for gadeforeningerne at sætte julepynt op. Flere af byens kendte handelsgader har jo allerede for længst fravalgt juledekorationerne, og indenfor en kort årrække kommer Strøgets flotte stjernehimmel formentlig heller ikke op. Det koster hvert år en halv million kroner, men med flere og flere ikke-betalende medlemsbutikker, bliver det jo umuligt for Strøgforeningen at finde økonomi til at bruge så mange penge på julelys. Men vi kan ikke stoppe det. Man har aldrig kunne stoppe naturlig udvikling. I 1960’erne buldrede supermarkederne frem og nu om dage er det så handlen på nettet. Det står ikke til at ændre. Det eneste vi så bare skal huske på, når vi om nogle år savner de hyggelige julelys i gaderne, er årsagen til, at der ikke længere er råd til den glædelige julehygge. Der er for få fysiske butikker til at betale.

Aarhus

Turbåd ligger stille i Aarhus Havn: Søfartsstyrelsen fandt mangler i forbindelse med sikkerheden

Annonce