Annonce
Aarhus

Barmhjertige samaritanere i Solbjerg: Scooterkører og bilist fragtede Signes kæreste til fødestuen

Den gode julestemning spreder sig tilsyneladende allerede nu i Solbjerg. Foto: Axel Schütt
Da Signe Nørfeldt Friborgs kæreste ikke kunne komme ud til hende på sygehuset, var gode råd dyre. Men så dukkede først en scooter og derefter en bil op.

SOLBJERG: De fleste kender historien om Den barmhjertige samaritaner fra konfirmationsforberedelserne. Historien om en person fra en udstødt gruppe, som alligevel stoppede og hjalp en mand, som havde brug for det. Uden at historien her skal blive alt for højtragende, så skete lidt det samme søndag aften i Solbjerg for Signe Nørfeldt Friborg og hendes kæreste, Rasmus. To gange.

Signe Nørfeldt Friborg er nemlig gravid i 30. uge, og da hendes kommende datter pludselig begyndte at røre på sig, skulle hun på Aarhus Universitetshospital. Men hendes kæreste har ikke kørekort, og på grund af forskellige logistiske ting som afhentning af barn, så kan han først komme derud senere. Og det tager tid fra Solbjerg, og derfor er gode råd dyre.

- Så han løber hen til de her gutter, som hænger ud ved Rema med deres scootere for at bede dem om et lift, og det er den ene af dem med på, fortæller Signe Nørfeldt Friborg.

Men så let går det ikke. Scooteren bryder sammen efter kort tids kørsel, og derfor bliver Rasmus nødt til at løbe tilbage for at prøve at nå en bus.

- Her kører der en bil hurtigt forbi ham, som derefter bakker tilbage. Manden i bilen skælder egentlig først Rasmus ud, men da Rasmus får forklaret ham situationen, ender han faktisk med at køre ham ud til mig på sygehuset. Så han nåede frem, fortæller Signe Nørfeldt Friborg med et smil,

- Det er pudsigt og dejligt, at det kan lade sig gøre to gange på en aften.

Annonce

Har startet en indsamling

Historien ender med andre ord godt, og både Signe, Rasmus og den kommende baby er hjemme igen i god behold. Det vil sige, der er jo stadig delen med den nedbrudte scooter.

- Jeg synes, at det var synd for ham Rasmus (det er en anden Rasmus, ikke kæresten, red.) at hans scooter brød sammen. Så jeg har spurgt i vores lokale facebook-gruppe, om der er nogen, der ligger inde med nogle reservedele eller om vi kan starte en indsamling, fortæller Signe Nørfeldt Friborg.

Den indsamling er i skrivende stund på 400 kroner, og samtidig har en af hendes venner i gang med at skaffe et sponsorat fra et autoværksted i nærheden. Selv har Rasmus på scooteren skrevet følgende som svar på Signe Nørfeldt Friborgs opslag i gruppen "Solbjerg Lokalsamfund."

- Er glad for at jeg kunne hjælpe, også selv om at vi ikke nåede så langt. Ville hellere risikere at min scooter døde end at en far ikke kunne se sin datter blive født. Håber alt er som det skal være.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kronik

Kronik: Fra lorterende til cafégade

Genopretning af vandløbene og tilbagekomsten af smådyr og ørreder er et af få lyspunkter i udviklingen af Danmarks natur gennem de seneste 200 år. Aarhus Å er et af eksemplerne. Vi blev oprindeligt inspireret til at skrive bogen "Så forandret – Danmarks natur gennem 200 år" (netop udkommet, red.) om naturens udvikling ved at sammenligne gamle og nye fotografier, taget fra samme sted i landskabet. Vi blev slået med forundring, nogle gange med forfærdelse og færre gange med fornøjelse, over at se de store forskelle mellem dengang og nu. Især for agerlandet, der dækker 60 procent af Danmarks areal, er forandringer omfattende, og biodiversiteten helt i bund. Her fortæller vi i stedet den positive historie om vandløbenes genopretning gennem de seneste 30 år med eksempler fra Aarhus Å. Smådyrene er vendt tilbage, dambrug og spærringer er nedlagt, og gydestrygene er genetableret til glæde for naturinteresserede og lystfiskere. Få naturtyper har måttet stå så meget igennem som vandløbene. De har måttet tåle at blive rettet ud, lagt i dybe kanaler eller forsvinde i rør under jordoverfladen, så vel blot en tredjedel af de oprindelige vandløbs-kilometer i dag løber fuldt synlige. Et langt stykke op i 1900-tallet betragtede borgere og bønder udelukkende vandløbene som nyttige modtagere af alskens affald fra dambrug, mejerier, møddinger, slagterier, vaskerier og toiletter på vej til endemålet i det endeløse hav, hvor forureningen skulle forsvinde. Alle byer havde deres egen lorterende, som kunne skifte farve fra blodrød, over vaskehvid til møddingssort afhængig af, hvem der lukkede mest affald ud. Men bevægede man sig langt op i åen, bort fra det beskidte og stinkende vand ved åens udløb gennem byen, kunne man førhen finde et myldrende liv i de små bække. Skolelærer J. Kr. Findal skriver i 1915 om Aarhus Å: ”Betragter man den stinkende og snavsede strøm, der gyder sit vand ud i Aarhus Havn, kommer man ikke umiddelbart på den tanke, at der er noget interessant (..) og dog er det således, at visse partier af åen (..) ikke alene besidder stor naturskønhed, men tillige er hjemsted for en dyre- og planteverden, der udmærker sig ved sin mangfoldighed og ejendommelighed.” Aarhus Å var dengang befolket af mange fantastiske rentvandsdyr blandt andet døgnfluer (15 arter), slørvinger (12 arter) og vårfluer (88 arter), som Findal satte navn på. Den stejle Jeksen Bæk syd for Aarhus havde stærk strøm med stenbund og husede mange smådyr herunder døgnfluen, Rhitrogena germanica. Den er tilpasset til at holde fast på stenoverflader i strømmen, mens den rasper mikroskopiske alger som føde. Da Jeksen Bæk blev forurenet, forsvandt døgnfluen, og den lever i dag blot i Højen Bæk ved Vejle. I Aarhus blev åen langs Ågade overdækket i 1930’erne på grund af lugtgener og tiltagende trafik. Dermed kunne Ågade lægge afstand til sit dårlige rygte og skifte navn til det pompøse Åboulevarden. Tres år senere var åen renset for den værste forurening, og i 2005 kunne den igen løbe frit gennem Aarhus, nu omgivet af et blomstrende restaurant- og cafémiljø. Sådan har udviklingen været til det bedre for mange vandløb. Først en voldsom forurening med organisk stof fra by og land, som fremkaldte stank og iltsvind i vandet og forarmede bestandene af smådyr og ørred frem til 1970. Siden har spildevandsrensning og kontrol med ulovlige afløb efterhånden nedbragt forureningen. I Aarhus Å kan man nu genfinde mange af de arter, som Findals fandt for 100 år siden. Et tilbageværende problem for dyrelivet i vandløbene er pesticider, der siver ud fra dyrkede marker eller tilføres i pulse efter skybrud. Et andet aktuelt problem er håndteringen af lavbundsjordene, hvor dyrkning bliver stadigt vanskeligere på grund af sætning af jordene efter dræning og fortsat stigende nedbør og havniveau. Med Brabrand Sø og den genetablerede Årslev Engsø i de flade nedre strækninger af Aarhus Å har man en buffer, som sikrer mod oversvømmelser af de store værdier i Aarhus Midtby. Inden åens udmunding i Aarhus Bugten har man etableret en sluse, som sikrer byen mod oversvømmelse ved stormflod. Da de hyppigere høje vandføringer i Aarhus Å, som følge af ekstremt regnvejr, kan skabe risiko for oversvømmelse af Aarhus Midtby, er der endvidere etableret pumper ovenfor slusen, der kan pumpe 18.000 liter per sekund fra åen ud i Bugten. Aarhus har herved reduceret risikoen for fremtidige ulykker i modsætning til de fleste danske byer.

Annonce