Annonce
Aarhus

Bazar Vest har været hårdt arbejde

Centerleder Ahmaet Øcalan erkender, det har været hårdt slid at få Bazar Vest til at fungere. "Men det er jo ikke så mærkeligt, det er mennesker, vi arbejder med," siger han. Går man en tur gennem bazaren med ham, er der tydelig respekt om hans person. Og de forretningsdrivende har lige det ene og det andet, som de gerne vil have ham til at se på. Foto: Axel Schütt
Det tager tid at arbejde med mennesker, konstaterer centerchefen, der har opnået stor respekt blandt de butiksdrivende i bazaren

Center med overskud

- Det har været hårdt slid. Det har været step-by-step for at forbedre og udvikle bazaren - hvilket vil sige at normalisere forholdene. Jeg er med i ledelsesgruppen i Byggeselskabet Olav de Linde, og selv om bazaren udgør en lille økonomi, fyldet den halvdelen af møderne. I dag kører bazaren med overskud, men havde det ikke været for Olav de Linde, havde bazaren ikke eksisteret, siger Ahmaet Øcalan.

- De første ni år kørte man uden vagter. Da jeg kom til, kom der vagter. Det blev normaliseret, og i dag er der konstant to vagter i centret. Vi har også sat 96 kameraer op og ekstra lys og sat ind med ekstra dagrengøring. Det har været hårdt slid, men vi er nået rigtig langt.

Som noget nyt er der kommet tidsbegrænsning på p-pladserne foran bazaren, og der udskrives p-bøder. Behovet er kommet, efter kommunens nye kontorhus åbnede på den anden side gaden. Men parkering er stadig gratis på den bagerste del.

Annonce

Det har været hårdt slid. Det har været step-by-step for at forbedre og udvikle bazaren - hvilket vil sige at normalisere forholdene. Jeg er med i ledelsesgruppen i Byggeselskabet Olav de Linde, og selv om bazaren udgør en lille økonomi, fyldet den halvdelen af møderne. I dag kører bazaren med overskud, men havde det ikke været for Olav de Linde, havde bazaren ikke eksisteret.

Ahmaet Øcalan

Planer for fremtiden

Ahmaet Øcalan og de Linde arbejder stadig med at udvikle centret.

- Vi arbejder på at åbne en madskole rettet mod unge. Det er stadig i idefasen, men flere samarbejdspartnere er interesseret, blandt andet Aarhus Kommune. En af mulighederne kan være at bruge de tomme lokaler efter den muslimske friskole, der lå ved bazaren, men nu er lukket. Claus Meyer har været inviteret til dialog om ideen, fortæller han.

- Vi arbejder også med at udvikle et koncept "Fra jord til bord". Og vi vil gerne have butikker med sydeuropæisk, sydamerikansk og asiatisk baggrund. Også gerne etnisk danske. I dag er der 20 forskellige etniske grupper repræsenteret i bazaren, siger Ahmeat Øcalan.

Her og nu er der en franchisekæde på vej. Der skal indrettes et stort lokale til butikken i mellemstykket mellem den gamle del af bazaren og grøntsagsmarkedet. Navnet er endnu en hemmelighed. Det er en butiksåbning, der samtidig kan åbne op til nogle kvadratmeter, der ikke er udnyttet endnu.

- Mange butikker er vokset organisk fra 10-20 m2 til 150 m2 eller større. I alle årene har vi kørt kurser for de forretningsdrivende, blandt andet i helt basal regnskabsføring. Det laver vi ikke så meget mere. Men vi har en ugentlig sparring, og dagligt med nogle. Visuelt vil vi også gerne udvikle bazaren, blandt andet med mere luft omkring torvet i den ældste del. Og med nye facader. Men mange af butikkerne har ikke de store penge til at investere, siger Ahmaet Øcalan.

Skandaler koster dyrt

Bazaren har nu eksisteret i 23 år. Og det på godt og ondt.

Det erfarer jeg, da jeg fortæller nogle gamle venner, at jeg har været på besøg i Bazar Vest. Det første en af vennerne, der er uddannet økonoma, siger, er, at han husker en gammel sag, hvor kød til bazaren blev transporteret i en kassevogn under stærkt kritisable forhold.

Nok så mange elite Smiley'er til bazarens fødevarebutikker - hvad mange af dem rent faktisk har - fjerner åbenlyst ikke så let et negativt ry forårsaget af gamle skandalesager. Og når det er bazaren, så kaster ét broddent kar et negativt lys på alle. Sådan forholder det sig ikke helt på samme måned i Storcenter Nord eller Bruuns Galleri.

Men for Bazar Vest gælder der særlige regler. Også selv om der tydeligvis ér sket meget til den positive side. Mange kødelskere tager i dag netop i bazaren for at få kvalitet, kunne jeg fortælle min økonoma-ven.

Første maj i år var det 10 år siden, Bazar Vest blev udvidet med 11.000 m2, hvor blandt andet Danmission flyttede ind med byens største genbrugsbutik, Genbrugsland.

Stiften bringer i den kommende tid en række artikler om Bazar Vest og udvalgte butikker.

Aarhus "Det går faktisk skidegodt, der er rigtig mange kunder. I weekenden er der så mange, så det kan være svært at komme igennem ved grøntsagsmarkedet," siger Ahmaet Øcalan, der har været centerchef siden 2011.

Han er født og vokset i Vejlby som den yngste i en børneflok på fire af tyrkiske forældre.

Som så mange andre med etniske navne, har han været ramt af sproglig forbistring. Hans fornavn staves af de fleste Ahmet, men i den oprindelige tyrkiske udgave staves det Ahmaet.

Byggeselskabet Olav de Linde åbnede Bazar Vest i 1996 for at styrke erhvervsudviklingen i området, specielt blandt de mange indvandrere. Der er cirka 300 arbejdspladser i bazaren i dag, og Bazar vest er stadig nordens største bazar med flere end 100 butikker og værksteder på 18.000 m2.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kronik

Kronik: Fra lorterende til cafégade

Genopretning af vandløbene og tilbagekomsten af smådyr og ørreder er et af få lyspunkter i udviklingen af Danmarks natur gennem de seneste 200 år. Aarhus Å er et af eksemplerne. Vi blev oprindeligt inspireret til at skrive bogen "Så forandret – Danmarks natur gennem 200 år" (netop udkommet, red.) om naturens udvikling ved at sammenligne gamle og nye fotografier, taget fra samme sted i landskabet. Vi blev slået med forundring, nogle gange med forfærdelse og færre gange med fornøjelse, over at se de store forskelle mellem dengang og nu. Især for agerlandet, der dækker 60 procent af Danmarks areal, er forandringer omfattende, og biodiversiteten helt i bund. Her fortæller vi i stedet den positive historie om vandløbenes genopretning gennem de seneste 30 år med eksempler fra Aarhus Å. Smådyrene er vendt tilbage, dambrug og spærringer er nedlagt, og gydestrygene er genetableret til glæde for naturinteresserede og lystfiskere. Få naturtyper har måttet stå så meget igennem som vandløbene. De har måttet tåle at blive rettet ud, lagt i dybe kanaler eller forsvinde i rør under jordoverfladen, så vel blot en tredjedel af de oprindelige vandløbs-kilometer i dag løber fuldt synlige. Et langt stykke op i 1900-tallet betragtede borgere og bønder udelukkende vandløbene som nyttige modtagere af alskens affald fra dambrug, mejerier, møddinger, slagterier, vaskerier og toiletter på vej til endemålet i det endeløse hav, hvor forureningen skulle forsvinde. Alle byer havde deres egen lorterende, som kunne skifte farve fra blodrød, over vaskehvid til møddingssort afhængig af, hvem der lukkede mest affald ud. Men bevægede man sig langt op i åen, bort fra det beskidte og stinkende vand ved åens udløb gennem byen, kunne man førhen finde et myldrende liv i de små bække. Skolelærer J. Kr. Findal skriver i 1915 om Aarhus Å: ”Betragter man den stinkende og snavsede strøm, der gyder sit vand ud i Aarhus Havn, kommer man ikke umiddelbart på den tanke, at der er noget interessant (..) og dog er det således, at visse partier af åen (..) ikke alene besidder stor naturskønhed, men tillige er hjemsted for en dyre- og planteverden, der udmærker sig ved sin mangfoldighed og ejendommelighed.” Aarhus Å var dengang befolket af mange fantastiske rentvandsdyr blandt andet døgnfluer (15 arter), slørvinger (12 arter) og vårfluer (88 arter), som Findal satte navn på. Den stejle Jeksen Bæk syd for Aarhus havde stærk strøm med stenbund og husede mange smådyr herunder døgnfluen, Rhitrogena germanica. Den er tilpasset til at holde fast på stenoverflader i strømmen, mens den rasper mikroskopiske alger som føde. Da Jeksen Bæk blev forurenet, forsvandt døgnfluen, og den lever i dag blot i Højen Bæk ved Vejle. I Aarhus blev åen langs Ågade overdækket i 1930’erne på grund af lugtgener og tiltagende trafik. Dermed kunne Ågade lægge afstand til sit dårlige rygte og skifte navn til det pompøse Åboulevarden. Tres år senere var åen renset for den værste forurening, og i 2005 kunne den igen løbe frit gennem Aarhus, nu omgivet af et blomstrende restaurant- og cafémiljø. Sådan har udviklingen været til det bedre for mange vandløb. Først en voldsom forurening med organisk stof fra by og land, som fremkaldte stank og iltsvind i vandet og forarmede bestandene af smådyr og ørred frem til 1970. Siden har spildevandsrensning og kontrol med ulovlige afløb efterhånden nedbragt forureningen. I Aarhus Å kan man nu genfinde mange af de arter, som Findals fandt for 100 år siden. Et tilbageværende problem for dyrelivet i vandløbene er pesticider, der siver ud fra dyrkede marker eller tilføres i pulse efter skybrud. Et andet aktuelt problem er håndteringen af lavbundsjordene, hvor dyrkning bliver stadigt vanskeligere på grund af sætning af jordene efter dræning og fortsat stigende nedbør og havniveau. Med Brabrand Sø og den genetablerede Årslev Engsø i de flade nedre strækninger af Aarhus Å har man en buffer, som sikrer mod oversvømmelser af de store værdier i Aarhus Midtby. Inden åens udmunding i Aarhus Bugten har man etableret en sluse, som sikrer byen mod oversvømmelse ved stormflod. Da de hyppigere høje vandføringer i Aarhus Å, som følge af ekstremt regnvejr, kan skabe risiko for oversvømmelse af Aarhus Midtby, er der endvidere etableret pumper ovenfor slusen, der kan pumpe 18.000 liter per sekund fra åen ud i Bugten. Aarhus har herved reduceret risikoen for fremtidige ulykker i modsætning til de fleste danske byer.

Annonce