Annonce
Sport

Bears-træner: Cimbria bliver svære at have med at gøre i år

Adama Darboe og Bakken Bears havde større problemer end normalt mod naboerne fra Randers, der dog måtte overgive sig til sidst. Foto: Kim Haugaard
Randers Cimbria kan blive hovedudfordrere til Bakken Bears i denne sæson, vurderer Adama Darboe, efter at bjørnene med stort besvær besejrede naboerne onsdag.

BASKETBALL: Hvis en basketballkamp skulle bedømmes som matematikopgaver blev det i folkeskolen i halvfemserne, ville Bakken Bears for tiden få en godkendt karakter for udførelsen men et hævet øjenbryn i ordenskarakter.

Det er ikke lige kønt hele tiden, det de leverer. Men onsdag fik de i sidste ende besejret Randers Cimbria med 89-83 efter en kamp, hvor gæsterne var umulige at ryste af.

- Man skal passe på med at lukke sådan et hold ind i kampen. Det så vi senest mod Keravnos (i Champions Leauge-kvalifikationen, red.). Når dygtige hold får færden af, at de kan vinde, så kan der ske ting og sager.

- For at være helt ærlig, så er vi stadig lidt shaky efter kampen mod Keravnos. Det var en stor kamp som vi tabte på en meget ydmygende måde. Det gør stadig ondt. Det er ikke nogen undskyldning, men sådan er det bare.

- Derfor er vi stadig lidt i en opbygningsfase rent mentalt efter den kamp. Vi skal fokusere, omrokere og finde nye mål. Men vi slår et godt hold i dag, der spillede godt. Det skal vi huske, sagde Bears-point guarden Adama Darboe.

Annonce

Basketligaen

  • Bakken Bears - Randers Cimbria 89-83
  • Periodecifre: (20-16), (26-27), (18-23), (25-17)
  • Bears: Darko Jukic 26, Tylor Ongwae 15, Michel Diouf 13, Adama Darboe 12, Ryan Evans 12, David Efianayi 5, Chris Ortiz 4, Morten Sahlertz 2
  • Randers: Corey Silverstrøm 16, Josh Fortune 15, Brantley Bynum 15, Chris Nielsen 15
  • Rebounds: Bears 54, Randers 38
  • Tilskuere: 900 i Vejlby-Risskov Hallen

Randers har finalepotentiale

Randers Cimbria var ét af blot to hold, der formåede at besejre Bakken Bears i Basketligaen i seneste sæson.

Og Adama Darboe ser naboerne fra nord bygge på de præstationer, de leverede i seneste sæson:

- De er bedre end de var i sidste sæson. De har beholdt deres træner og nogle af spillerne, og så har de fået nogle gode skytter, der skyder uden licens. Og så har de selvfølgelig Chris Nielsen som vi ved, kan blive brandvarm.

- De er lave og de kan finde på at stille med fem skytter på samme tid, hvilket gør at vi blev lidt overmatchet. Det er et rigtig godt hold hvor harmonien lader til at være god. De bliver svære at have med at gøre i år.

De har ikke været i finalen siden 2014, tror du, de kan gøre det i år?

- Absolut. Jeg ser dem som en rigtig god kandidat. Sammen med os selv, selvfølgelig. Men Horsens, Næstved og Svendborg viser også tænder, og jeg tror faktisk, samtlige pro A-hold står skarpt til hinanden, sagde Adama Darboe.

Bakken Bears spiller næste gang fredag otte dage mod Ebaa.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Blog

Små og store skridt mod vægttab

Uanset om man er sundhedsprofessionel eller privatperson, kan man nogle gange opleve at have rigtig store ambitioner på andre folks vegne. Det kan være, man sidder og taler med en ven eller patient, som ofte er rigtig ked af sin overvægt, og som nu proklamerer, at han vil skære ned på colaen. I sådan en situation kan den lyttende få tanken: ”Ja, det er meget godt, men det er jo ingenting i forhold til de ændringer, du burde lave – det dér alene kommer jo ikke til at gøre en forskel!” Den lyttende tænker måske, at for denne person er der rigtig mange andre kostændringer, som er meget mere relevante at tage fat på, og som i meget større omfang ville have en indflydelse på udseende eller sundhedstilstand. Og hvad med fysisk aktivitet og søvn og alkohol og …? Sådan en tanke kan på sin vis virke rationel nok: hvis en person eksempelvis udtrykker bekymring over risikoen for livsstilssygdomme, giver det jo mening for omgivelserne at tænke, at så bør personen sætte ind med de ændringer, der vil reducere risikoen mest muligt, hurtigst muligt. Omgivelserne kan måske endda opfatte det som deres pligt at sige: ”Det dér er bare ikke nok – du kan stadig få diabetes!”, og derefter gå i gang med at opliste alt det, der burde ændres i stedet. Måske er det ment som et forsøg på at redde den anden fra at bruge cola-reduktionen som en sovepude, eller fra at blive skuffet, når resultaterne udebliver. Man kan imidlertid også se på såkaldte ”små skridt” på en helt anden måde. For det første: det kan være, det er et rigtigt stort skridt for denne person! Det, der ville være let for dig at opgive, kan være en kæmpe sejr for din ven eller patient. For det andet: måske er det lige netop denne ændring, der kan give personen troen på, at andre ændringer kan lade sig gøre – at lykkes med dette skridt styrker troen på, at andre ændringer også kan lykkes, og dermed sandsynligheden for, at personen overhovedet gør forsøget med de andre ændringer. For det tredje: der kan være en grund til, at personen valgte lige præcis colaen, og ikke kagerne eller pizzaerne – lige præcis dén adfærd kan repræsentere noget helt individuelt, som gør det vigtigt at starte der. Når en person udtrykker intention om en livsstilsændring, som du finder for lille eller irrelevant, vil det sandsynligvis ikke have en god effekt på motivationen, hvis du går i gang med at argumentere for andre og mere omfattende ændringer. I stedet kan du prøve at gøre følgende: Anerkend den andens lyst til at handle på problemet og hans/hendes tro på, at dette første skridt kan lykkes (husk at du ikke ved, hvor stort et skridt det er for den anden), ved eksempelvis at sige: ”Du har tit nævnt dine vægtbekymringer, og nu har du fundet en sted, hvor det giver mening for dig at starte – dejligt for dig!” Vær nysgerrig og stil spørgsmål som: ”Hvorfor har du valgt at starte med netop det? Hvad tænker du, at der sker, hvis du lykkes med den ændring?” Det kan være, at den anden selv får nyt perspektiv på sin plan ved at udtrykke den til andre. Hvis du som fagperson føler dig forpligtet til at give information om, hvilke effekter man kan forvente af den foreslåede forandring, skal du selvfølgelig gøre det, men undersøg først, hvad personen allerede ved – måske er de udmærket klar over, at dette skridt i sig selv ikke gør underværker, og planen har hele tiden været, at det blot var en prøveballon, en start, en opvarmning, der skal give mod på mere. Men det, at de selv har valgt, hvor der skal startes, kan gøre en stor forskel for motivationen i det lange løb.

Annonce