Annonce
Aarhus

Beboer i Isbjerget anklager privat p-selskab for chikane

- Det er som om, at p-vagten bevidst har taget billeder fra meget lav højde, så man ikke kan se min p-tilladelse, siger Lars Sunn Pedersen. Foto: Annelene Pedersen

Private p-selskaber har ry for sjældent at eftergive en afgift. Lars Sunn Pedersen har hele tre gange fået medhold. Alligevel er han vred.

AARHUS: Lars Sunn Pedersen, der bor i Isbjerget på Aarhus Ø, er edderspændt rasende på det private p-selskab, OnePark, som kontrollerer parkeringen i Isbjergets kælder.

Her har Lars Sunn Pedersen købt en p-plads for 250.000 kr. Alligevel kan han ikke holde der i fred for p-vagter. Siden han flyttede ind, har OnePark tildelt ham tre afgifter på hver 650 kr.

Afgifterne har ifølge Lars Sunn Pedersen været givet på et fuldstændigt useriøst grundlag, og han har da også fået alle tre afgifter annulleret efter at have klaget.

Men han har måttet bruge timer på at tilbagevise anklagerne om ulovlig parkering.

- Det er min oprigtige opfattelse, at selskabet chikanerer mig. Det er den rene heksejagt, mener han.

Han har i den forbindelse sendt OnePark en regning på knap 1950 kr. for den tid, han har brugt på at få annulleret afgifterne.

Annonce
- Der skulle ikke være noget at tage fejl af. Denne tilladelse sidder i forruden af min bil, siger Lars Sunn Pedersen.

Gal i skralden

- Det er logisk, at vores smukke område skal beskyttes mod ulovligt parkerede biler, men ikke med de metoder, som OnePark anvender. De er aggressive ud over al moralsk forventning, og det er min klare fornemmelse, at det hænger sammen med, at kontrollørerne får en provision for alle betalte bøder, siger han.

Den påstand tilbageviser OnePark dog på deres hjemmeside. "Antallet af udstedte kontrolgebyrer har ingen betydning for servicemedarbejderens løn", skriver OnePark.

16. december 2016 fik Lars Sunn Pedersen en bøde, fordi hans p-tilladelse ikke var synlig.

- Jeg var målløs, for min tilladelse sad korrekt placeret i venstre side af forruden. Der var, fandt jeg ud af, tale om en lille kontrollør, som tilsyneladende ikke havde kunne få øje på tilladelsen, som sad højt placeret på min daværende bil, en Chevrolet Astro Van. Jeg fik da også senere afgiften annulleret.

16. september 2017 var den gal igen.

- Da påstod en anden kontrollør, at han ikke havde kunnet se tilladelsen i den plasticlomme, som var påklistret min forrude. På de fotos, han havde taget, kunne man se det meste af forruden, blot ikke det område, hvor lommen var påklistret. Der var efter min mening tale om manipulation, og jeg kunne da også tilbagevise anklagen med fotos.

Også den afgift måtte OnePark annullere.

På det tidspunkt var Lars Sunn Pedersen ved at være godt gal i skralden. Hvorfor gav selskabet ham p-afgifter, når han havde den nødvendige tilladelse placeret i forruden?

Det skulle dog blive endnu værre.

Afgift nummer tre

26. maj i år var den samme kontrollør på spil.

- Da jeg kom ned til bilen, kunne jeg se, at den samme kontrollør, nummer 459, havde udstedt en ny afgift. Han havde ikke kunnet se min tilladelse, men det tror da pokker, for i samme periode var der strømsvigt i vores p-kælder, som derfor lå hen i halvmørke. Man skulle helt hen til forruden for at se min tilladelse, og det havde kontrolløren tilsyneladende ikke gidet.

Samme søndag stødte han ind i den p-vagt, som havde givet afgiften. Det møde kom ikke til at gå stille af.

- Jeg spurgte vredt, hvorfor han på den måde forfulgte mig og løj om min p-tilladelse. Han svarede, at jeg skulle prøve at have hans utaknemmelige opgave.

Det ene ord tog det andet.

- Da han hørte, at jeg havde betalt 250.000 kroner for min p-plads, endte han med at råbe ukvemsord efter mig.

For tredje gang måtte Lars Sunn Pedersen indsende en klage på det tilhørende klageskema. Det endte med, at han også fik denne afgift annulleret. OnePark kunne godt se, at dokumentationen ikke var i orden.

- De fotos, p-vagten havde taget, var helt sorte. Hvis han blot havde brugt blitz, havde man kunnet se min tilladelse tydeligt, siger Lars Sunn Pedersen.

Han er efterhånden ved at hade p-selskabet.

- Jeg synes, det er chikane

- Det kan da ikke passe, at man skal betale 250.000 for en p-plads, og at man alligevel skal bruge adskillige timer på at tilbagevise diverse anklager om, at man holder ulovligt parkeret.

- Jeg finder selskabet useriøst. Jeg synes, det er chikane, at de bliver ved med at genere mig.

Tilsyneladende har andre beboere i Isbjerget ikke samme problemer med OnePark.

- Vi har i ejerforeningen ikke kendskab til en generel hidsig adfærd fra OneParks side, siger Erik W. Bundesen, formand for Ejerforeningen Isbjerget.

På trustpilot.dk, hvor brugere anmelder diverse produkter og virksomheder, får OnePark til gengæld på pulden.

308 anmeldere giver selskabet én stjerne ud af fem. Det svarer til "dårlig". Det hører dog med i billedet, at p-selskaber generelt får dårlige anmeldelser på trustpilot.dk.

- Har lige fået en p-bøde idag. Var inde og handle i Fakta i Silkeborg. Går ind i butikken 11.14 og er ude i igen kl. 11.25. Den tilladte tid er 30 minutter.

Nu skal jeg så til at køre igennem deres latterlige system, fordi de har lavet en fejl, skriver en bruger.

En anden bruger skriver:

- OnePark er til dato det nok mest useriøse firma, der eksisterer på dansk jord. Du får ingen kvittering ved indsigelse. Og de svarer useriøst og læser ikke det, kunden skriver. Men det kan de jo også gøre, når man ikke kan kontakte dem telefonisk men kun via en masse genveje på deres hjemmeside.

Ingen livstegn fra OnePark

Det er heller ikke lykkedes avisen at få en kommentar fra OnePark, som har adresse i Vejle. Firmaet skriver på deres hjemmeside, at "alle pressehenvendelse bedes foregå til marketing@onepark.dk, som bliver tjekket alle hverdage".

Avisen skrev et døgn før deadline til denne adresse, men havde 24 timer senere intet hørt fra OnePark.

OnePark optrådte sidste år i DR's "Kontant", hvor utilfredse kunder også stod frem. Firmaet svarede aldrig på henvendelserne fra Kontant. Det hjalp heller ikke, at programmets vært mødte op på firmaets adresse. Selskabets direktør ønskede ikke at tale med "Kontant" om de konkrete sager.

Og til sidst: Hvordan er det egentlig gået med det krav på 1950 kr., som Lars Sunn Pedersen i sidste måned sendte til OnePark for at have brugt tid på at tilbagevise selskabets påstande?

- Jeg har ikke hørt en lyd fra OnePark, siger den uheldige p-pladsejer.

Nu er det blevet lettere at klage over p-afgiften

Har du fået en afgift af et privat p-selskab? Og føler du, at afgiften er helt hen i vejret?

Så kan du glæde dig over, at det er blevet nemmere at klage.

1. juli trådte det nye parkeringsklagenævn nemlig i kraft.

Med de nye regler skal du stadig klage til parkeringsselskabet, hvis du har fået en p-afgift, som du er uenig i.

Kun hvis selskabet fastholder sin afgift, kan du gå videre til det nye klagenævn. Tidligere skulle bilister gå til domstolene.

FDM er godt tilfreds med udviklingen.

Juridisk konsulent Dennis Lange i FDM siger til dr.dk, at det er en stor sejr for bilisterne, at de nu kan benytte et uvildigt klagenævn.

- Retssikkerheden bliver højere for bilister, som har fået en parkeringsafgift. Et klagenævn er en hurtigere, nemmere og billigere måde at få nye øjne på en sag, siger han.

Det koster et gebyr på 175 kr. at få behandlet en sag. Får du medhold, får du dit klagegebyr igen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Indland

Henriette Zobel er død 

Læserbrev

Læserbrev: Byhistorie - vi siger det ikke til nogen

På Rækker Mølle Skoles skolebibliotek var der et relativt begrænset udvalg af læsestof. Det lykkedes dog at finde nogle bøger, hvis fortælling jeg har taget med mig siden hen. Bøgerne er skrevet af Hjørdis Varmer og handler om Peter Sabroe. En af bøgerne har titlen ”Børnenes Ven”, og derfor har statuen af netop Peter Sabroe altid givet så god mening for mig, når jeg er kørt forbi Østbanetorvet i Aarhus. På torvet står Sabroe hugget i granit, mens han holder en lille pige i hånden. Fra Varmers bog genkendte jeg historien om den århusianske socialdemokrat, som værnede om de udsatte børn, og som ofte lykkedes med at forbedre disse børns vilkår på nærmest heroisk vis. Når jeg bringer Peter Sabroe på banen, skyldes det i høj grad, at det er et godt eksempel på, hvordan Aarhus holder munden lukket, når historiens vingesus findes i bybilledet. Hvorfor formidler vi ikke i højere grad hvem, hvad, hvor i vores by? Eksempelvis byens jødiske kirkegård. Den står lige i nærheden af rådhuset, men den står der bare og forfalder. Hvorfor fortæller vi ikke om, hvordan det jødiske samfund har bidraget til vores by? Står kirkegården endnu blot i vores by, fordi den er fredet, eller står den der, fordi det giver mening? Kirkegården er et eksempel på vigtig kulturhistorie, som også i dag har sin berettigelse, men som ikke nødvendigvis giver mening for forbipasserende, fordi historien bag ikke bliver fortalt. Samme fortælling er det med lapidariummet, som findes i bunden af Rådhusparken (betegnelse for en samling af gravstene i bunden af Rådhusparken). I ny og næ er jeg vært for en rundvisning på rådhuset, og da jeg første gang skulle stå for sådan en, fik jeg en folder stukket i hånden. Heri kunne jeg læse om Rådhusparken, hvori der står en samling gravstene, hvis navne, repræsenterer betydningsfulde mennesker for vores by – gid jeg kendte mere til den historie! Men det gør jeg ikke, for stenene står der uden at fortælle, hvilke fantastiske individer de repræsenterer, og hvad de har betydet for vores by. Min datter Ellen er otte måneder, og jeg glæder mig så umanerligt til at lære hende Aarhus at kende, men det kommer til at kræve en indsats. Når vi går nede i Volden, Latinerkvarteret eller på Bispetorv, så vil jeg gerne kunne fortælle hende, hvorfor de steder hedder, som de gør. Tænk, hvis det ikke krævede grundig forberedelse af give kærligheden til vores by videre, men i stedet var formidlet som en naturlig del af byindretningen. Sådan er det for eksempel i Odense. På skiltene med gadenavne er der en lille notits om, hvorfor de hedder netop sådan. Det er slet ikke så svært, og det giver mening at formidle mere. På et lidt større plan går vi en fremtid i møde, hvor flere shopper på nettet, og hvor vores bymidte derfor skal byde på noget andet, end det som hjemmesiderne kan. Der bliver længere mellem specialbutikkerne i vores by, formentligt fordi det er svært at holde huslejen hjemme. Det er en tendens, som er svær at gå imod, men tænk, hvis Aarhus Byråd hjalp byens detailhandel, turister og forældre ved at tilrettelægge en levende bymidte, hvor det er spændende at komme, og hvor man har lyst til at befinde sig. Vi bor i en historisk spændende by, som indbyder til både leg og læring, og derfor er det nemt for Aarhus med en lille indsats at differentiere sig i forsøget på at tiltrække turister, kunder og børn på eventyr. For nylig kom vikingerne i vores lyssignaler. Jeg smilede faktisk lidt, da jeg så tiltaget, som Venstres politiske leder, Bünyamin Simsek, har indført. Ved nærmere eftertanke mener jeg faktisk, at det er et rigtig godt eksempel på, hvordan vi levendegør vores by på en spændende måde. Lad os sige det til nogen – sige det videre! Vi bor i en fantastisk by, som rummer en fantastisk fortælling, lad os nu få den historie fortalt! Det giver mening at dyrke en bys særpræg. Det er jo netop en af årsagerne til, at vi, som bor i Aarhus, er stolte af at bo lige her.

Aarhus

Spritkontrol i weekenden: Mor kørte med sit tre-årige barn på skødet

112

15-årig dreng faldt om med hjertestop: Motorcykelbetjent og livredder kæmpede side om side

Annonce