Annonce
Aarhus

Beboer om lugt i midtbyen: - Vi kan ikke byde vores turister denne ubehagelige kvalmende lugt

Det er her på Frederiksbjerg ned mod havnen og ved DOKKen, at århusianere har været plaget af lugtgener den seneste uger. Foto: Axel Schütt
En østenvind har angiveligt fået lugtgenerne over Aarhus til at blusse op igen efter flere års pause. Kommunen vil undersøge havnens tunge virksomheder.

AARHUS: Flere læsere har den seneste uge fået en harsk lugt i næseboerne omkring havnen og på det østlige Frederiksbjerg. Minderne om stanken for fem år siden, der var udløst oplagret flis på østhavnen, er dukket op igen.

Aarhus Kommunes miljøafdeling beroliger dog blandt andre Knut Randbo, der bor tæt på Marselisborg Lystbådehavn. Han har de seneste dage været generet af lugten - ligesom andre læsere har henvendt sig til redaktionen, efter de er blevet mødt af en kvalmende lugt i Jægergårdesgades østlige ende.

- Vi kom kørende kørende hjem fra ferie, og ved Dokk1 var der en tydelig grim lugt. Vi bor i Marselis-kvarteret, og her har været en lugt af brændt kaffe eller slags sojaolielugt de seneste dage. Den er mærkbart ubehagelig. Det kommer vel ude fra havnen, fra industrien i Sydhavnen. Vi kan hverken byde gæster eller turister denne ubehagelige kvalmende lugt, der ligger over City, Aarhus syd og Strandvejen, siger Knut Randbo.

Annonce
Der har i en periode været østenvind, og det er under de meteorologiske forhold, vi typisk modtager borgerhenvendelser om lugt i midtbyen.

Lars Stenvang Hansen, der er den ansvarlige på området hos Teknik og Miljø

Vindretning kan være forklaring

Aarhus havde store lugtgener i forbindelse med losningen af træflis, som for fire-fem år siden blev lagret på Østhavnen, inden det blev kørt videre til energiselskabet Verdos forbrændingsanlæg i Randers, der varmede den kronjyske by op med denne energikilde. Der blev blandt andet etableret en Facebook-gruppe med flere tusinde medlemmer, hvis formål var at "stoppe stanken over Aarhus". Århusianerne rapporterede ind til siden, hver gang lugtgenerne opstod.

De seneste år er lugten dog stort set gået fri af Aarhus, men er kun i mindre perioder dukket op igen.

Lars Stenvang Hansen, der er den ansvarlige på området hos Teknik og Miljø, Virksomheder og Jord, hos kommunen kan berette, at afdelingen ikke har fået henvendelser eller direkte klager fra århusianere om lugtgener i løbet af sommeren. Han vil dog undersøge sagen og kigge nærmere på de virksomheder på havnen, der er under opsyn på en række miljø-områder - blandt andet med hensyn til lugtforurening og lugtgener.

Lars Stenvang mener, at de seneste dages vindretning kan forklare en del af den kvalmende lugt.

- Der har i en periode været østenvind, og det er under de meteorologiske forhold, vi typisk modtager borgerhenvendelser om lugt i midtbyen. Teknik og Miljø har dog ikke modtaget henvendelser om lugt denne sommer. Det skal nævnes, at det at man kan lugte virksomhederne er normalt ikke et udtryk for, at der er regler, der er overtrådt, da miljøgodkendte virksomheder har tilladelse til at udsende lugt til omgivelserne til en vis grad. Vi har ikke kendskab til, at der er oplag af flis, der lugter, og der har ikke siden sagen for år tilbage været problemer med oplag af flis, siger Lars Stenvang.

- Jeg vil foretage et tilsyn i området for at vurdere på lugten. Hvis kilden til lugten er en af de virksomheder, Miljøstyrelsen fører tilsyn med, vil vi informere styrelsen herom til deres videre sagsbehandling. Hvis det vedrører en virksomhed, kommunen fører tilsyn med, vil vi tage kontakt til virksomheden for at høre, om der har været usædvanlige driftsforhold, siger Lars Stenvang.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

SF's lønloft lugter af misundelse

Skal der været loft på, hvor meget en topchef i en privat virksomhed i Danmark må tjene? Ja, det mener SF, som torsdag aften kom på banen med et forslag, hvor man vil komme uligheden i samfundet til livs ved at diktere, at en topchef maksimalt må tjene 20 gange så meget som virksomhedens lavestlønnede. Diskussionen er væsentlig. Det er den. Uligheden i samfundet er altid relevant at tage fat i og have fokus på, men at tro, at vi kan og skal løse det hele med strammere regler, er ikke ligefrem den mest sympatiske vej at gå. Det hele bliver serveret af SF's Jakob Mark med et citat om, at han ikke forklare, hvorfor der er mennesker, der skal tjene 36 millioner kroner om året. Det er simpelthen for nemt og uden for kontekst at servere et politisk forslag med sådan en tagline. Det svarer til at himle op over, at der er fodboldspillere, der tjener en kvart milliard om året og derfor vil regulere det. Ja, beløbene kan virke absurde, men hvis virksomheden eller fodboldklubben tjener dobbelt så mange penge i dag som for ti år siden, blandt andet fordi topchefen eller fodboldspilleren gør det fremragende, er det så ikke fair, at deres løn også stiger 100 procent, så lønningerne følger med omsætningen? Håbet med SF's forslag er selvfølgelig, at den med den laveste løn kommer tættere på toppen, og derfor udjævner uligheden, men det er forslaget ingen garanti for. Lønloftet kan også betyde, at topchefen blot får mindre i ren løn og dermed betaler mindre til statskassen, for så at få resten af lønnen på den ene eller anden kreative måde.

112

Glohed skorsten startede brand i byhus i Aarhus: Beboerne opdagede selv flammerne i kælderen

Annonce