Annonce
Aarhus

Beboere vil ikke stemples: Skovgårdsparken er da ikke en ghetto!

- Skovgårdsparken er et fint sted. Men blokken her bag mig kan de godt vælte. Det er noget gammelt lort, lød det bramfrit fra en af beboerne, 77-årige Hans Steilmeier. Foto: Axel Schütt

Umiddelbart kan det lyde som en vits, at dele af Skovgårdsparken i Brabrand kan ende med at blive revet ned. Området fremstår friseret og nyrenoveret.

Aarhus Vest: - Skulle det her være en ghetto? Jeg fatter det ikke!

Beboerne i området Skovgårdsparken i Brabrand forstår slet ikke, at deres område er havnet på den såkaldte ghettoliste. Og at nogle af boligblokkene ad åre måske skal rives ned.

I hvert fald ikke de beboere, avisen traf under et besøg i boligområdet torsdag.

- I en ghetto bor der fattige mennesker. Far drikker, børnene sidder udenfor og fryser og mor er prostitueret. Det er det billede, jeg har af en ghetto, lød det fra 80-årige Annalise Rasmussen. 1. oktober har hun boet 39 år i Skovgårdsparken.

- Her er billedet et helt andet. Folk er fint klædt på, mange beboere har fine biler og folk virker glade, forklarer hun.

- I øvrigt ville jeg jo nok ikke selv have boet her så længe, hvis ikke det var et rart sted at være, tilføjer Annalise Rasmussen.

Fint ser det også ud i Skovgårdsparken. Boligblokkene, mange af dem nyrenoverede, omkranser et stort parklignende anlæg med et tætklippet græstæppe, legeplads og andedam. Ikke et eneste stykke affald kan vi få øje på.

Og selv om Skovgårdsparken ligger ganske tæt på Gellerupparken, opfatter beboerne sig absolut ikke som nogen, "der næsten bor i Gellerup". Skovgårdsparken har sin egen identitet, får vi forklaret. Et område, mange er lidt stolte af.

Annonce

Fakta om Skovgårdsparken

Skovgårdsparken er et alment boligområde i Gellerup i Brabrand, Aarhus V.

Afdelingen hører under Brabrand Boligforening.

Boligområdet består af i alt 432 boliger opført i perioden 1960-1991. De fleste af boligerne blev opført i årene 1960-1967.

Skovgårdsparken har været under omfattende renovering siden 2011.

Kilder: Wikipedia og Brabrand Boligforening

- Hvis jeg havde været utilfreds med forholdene, var jeg jo nok flyttet for lang tid siden, lyder det fra 80-årige Annalise Rasmussen, som til 1. oktober har boet i Skovgårdsparken i 39 år. Foto: Axel Schütt

En blok skiller sig ud

Derfor kan beboerne da også godt se det fornuftige i at udlodde op til 50.000 kr. i flytteomkostninger til beboere uden for arbejdsmarkedet, som vil flytte. Altså hvis Skovgårdsparken ad den vej kan komme væk fra ghettolisten, så man undgår nedrivninger.

- Der er dog én blok, som ikke er for god til at rive ned, siger en af beboerne, 77-årige Hans Steilmeier.

Han peger mod Skovgårdsparkens højeste bygning, som i daglig tale blandt beboerne går under navnet "Højhuset".

For nogle år siden måtte hele bygningen afstives med ståldragere, netop fordi der var fare for, at den kunne styrte sammen.

- Det er noget gammelt lort, for at sige det rent ud. Men resten er fint, siger han.

66-årige Kirsten Christensen, som vi møder på en af stierne, synes også, at Skovgårdsparken er fin. Hun har boet der i snart 20 år.

- Jeg har været godt tilfreds, men isoleringen kunne godt være bedre. Der kan godt være lidt lydt i lejlighederne, siger hun.

- Det er til gengæld det eneste problem, jeg kan komme i tanker om.

Skovgårdsparken er for nylig blevet renoveret for 355 mio. kr. En stor del af pengene vil være spildt, hvis nogle af boligblokkene skal væltes, lyder det fra ejeren, Brabrand Boligforening. Foto: Axel Schütt

Fri af ghetto-listen?

Annalise Rasmussen håber virkelig, at Skovgårdsparken kommer fri af ghetto-listen. Fra sin lejlighed på tredje sal har hun udsigt over Brabrand Sø, og den vil hun gerne bevare.

- Jeg må sige igen, at jeg ikke kan forstå, hvordan nogle kan opfatte det her som en ghetto. Ja, der kan være uro herude, men er det ikke det alle steder, hvor der bor mange mennesker?

- Og ja, jeg bor i en opgang, hvor der er flest udenlandske navne. Men folk er flinke og rare, så det kan jeg ikke se noget problem i.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Læserbrev: Aftenskolerne i Aarhus gør en kæmpe forskel

En halv million århusianere deltager årligt i aktiviteter, som de folkeoplysende skoler laver i Aarhus – det gør naturligvis en kæmpe forskel for århusianerne og byens liv. I uge 45 fejrede vi folkehøjskolernes 175-årsjubilæum – aftenskolerne er en udløber af hele den folkelige bølge, der skyllede ind over Danmark fra slutningen af 1800-tallet og frem og som er en vigtig del af det fundament, som vores demokrati står på. De folkelige bevægelser udspringer af et stort ønske om at give hele befolkningen adgang til viden og uddannelse for at understøtte en demokratisk udvikling af vores land. En del af dette ønske var oprettelse af de folkeoplysende skoler (aftenskolerne). De skulle sikre, at en bred del af borgerne – i fritiden fik mulighed for, via viden, indsigt og demokratisk kompetence, at bidrage til udviklingen af den enkelte og samfundet. I Aarhus er dette arbejde fortsat en stor succes. Succes kan måles på mange forskellige måder – her er et par bud på, hvorfor vi mener, skolerne i Aarhus er en succes. Første succeskriterie er, at rigtig mange borgere benytter sig af skolernes tilbud – og det gør århusianerne. I 2018 deltog over en halv million i en-dags-arrangementer, mens næsten 100.000 borgere deltog i aftenskolernes mere traditionelle virksomhed i form af kurser og forløb. Der er naturligvis tale om gengangere i både kursustallet og en-dags-arrangementerne. Men vi taler om tal, som tilnærmelsesvis kan sammenlignes med hhv. besøgstallene i Den Gamle By eller tilskuertallene til AGF's hjemmekampe. Så de folkeoplysende skoler er en meget vigtig del af byens kulturliv og en vigtig brik i det demokratiske og folkeoplysende arbejde. Et andet succeskriterie for os er, at skolerne også når bredt ud til forskellige befolkningsgrupper i vores by. Først og fremmest sker det, fordi aftenskolerne udbyder et utroligt bredt spektrum af kurser og tilbud. Men det sker også, fordi vi i Aarhus Byråd har prioriteret at give et tilskud til betalingen for forskellige lavindkomstgrupper. Dette tilskud kommer særligt studerende/lærlinge, pensionister og folk uden for erhverv samt handicappede til gavn. Det er grupper, som ellers ikke er de flittigste brugere af byens øvrige oplysnings- og kulturtilbud. Så også målt ud fra dette kriterie er skolerne en succes. Endelig bidrager de folkeoplysende skoler ift. rigtig mange vigtige dagsordener i vores by. De hjælper med, når vi skal give tilbud til genoptræning af mennesker med hjerne- og trafikskader eller skader i bevægeapparatet. Skolerne har også gode tilbud til borgere, som risikerer at glide ud i ensomhed, og der er tilbud med fokus på en bedre integration af borgerne i vores by. Og i samspil med bibliotekerne gør de en kæmpe indsats for folkeoplysning, litteratur og demokratisk debat, ligesom de i samarbejde med fritids- og idrætslivet gør en ganske betydelig indsats for foreningslivets trivsel og understøttelse. Så også her er der tale om en succes. Man må aldrig hvile på laurbærrene, og det gælder også aftenskoleområdet. Der har løbende været en debat om, hvorvidt vi bruger for mange midler til området på handicapområdet, og nogle har været bekymret for, at der er sket et fald i antallet af skoler over de seneste fem-syv år. Begge dele er vigtige spørgsmål at rejse, men vi synes, at der også findes nogle gode svar på dem. Først til spørgsmålet vedrørende aktiviteter for borgere med et handicap. Vi står alle tre bag det brede flertal i byrådet, der ønsker at give ALLE borgere spændende tilbud og udfordringer gennem deltagelse i aftenskolevirksomhed. Vi forestiller os, at hvis du er fysisk eller psykisk udfordret, er det ekstra godt og vigtigt at få mulighed for at deltage i spændende og varierede aktiviteter. Og det er aftenskolerne rigtig gode til at tilbyde. Hvis man er psykisk sårbar eller deprimeret, har et midlertidigt eller permanent bevægelseshandicap eller er socialt udfordret, kræver det bare nogle andre rammer, end det er tilfældet for os andre. Mindre hold og/eller flere undervisere, ja måske endda andre fysiske rammer – og det koster penge. Midler, som vi mener, et rigt samfund som det danske skal prioritere. Men der skal naturligvis også være tilbud til de øvrige borgere – og det er der. Faktisk benyttes mere end 80 procent af de samlede aftenskolepladser i Aarhus af borgere uden handicap - så der er plads til os ALLE, både dem, som må leve med et handicap, og dem som lever uden, og langt de fleste pladser bruges altså på mere traditionel aftenskoleaktivitet. Slutteligt – det er rigtigt, at der er blevet færre aftenskoler i Aarhus over årene, men nedgangen ser ud til at være stoppet, og variationen i de udbudte kurser og aktiviteter har aldrig været større, så man rammer en stor del af den århusianske befolkning med gode tilbud. Vi mener alle tre, at folkeoplysningen er en af grundstenene i det danske demokrati. Derfor et det fortsat vores ønske at sikre en stærk folkeoplysning for alle århusianere.

Sport

Luften er blevet renset i Århus Håndbold: Bagspiller tilbage i truppen til tirsdagens kamp mod Skjern

Annonce