Annonce
Aarhus

Beboere vil ikke stemples: Skovgårdsparken er da ikke en ghetto!

- Skovgårdsparken er et fint sted. Men blokken her bag mig kan de godt vælte. Det er noget gammelt lort, lød det bramfrit fra en af beboerne, 77-årige Hans Steilmeier. Foto: Axel Schütt

Umiddelbart kan det lyde som en vits, at dele af Skovgårdsparken i Brabrand kan ende med at blive revet ned. Området fremstår friseret og nyrenoveret.

Aarhus Vest: - Skulle det her være en ghetto? Jeg fatter det ikke!

Beboerne i området Skovgårdsparken i Brabrand forstår slet ikke, at deres område er havnet på den såkaldte ghettoliste. Og at nogle af boligblokkene ad åre måske skal rives ned.

I hvert fald ikke de beboere, avisen traf under et besøg i boligområdet torsdag.

- I en ghetto bor der fattige mennesker. Far drikker, børnene sidder udenfor og fryser og mor er prostitueret. Det er det billede, jeg har af en ghetto, lød det fra 80-årige Annalise Rasmussen. 1. oktober har hun boet 39 år i Skovgårdsparken.

- Her er billedet et helt andet. Folk er fint klædt på, mange beboere har fine biler og folk virker glade, forklarer hun.

- I øvrigt ville jeg jo nok ikke selv have boet her så længe, hvis ikke det var et rart sted at være, tilføjer Annalise Rasmussen.

Fint ser det også ud i Skovgårdsparken. Boligblokkene, mange af dem nyrenoverede, omkranser et stort parklignende anlæg med et tætklippet græstæppe, legeplads og andedam. Ikke et eneste stykke affald kan vi få øje på.

Og selv om Skovgårdsparken ligger ganske tæt på Gellerupparken, opfatter beboerne sig absolut ikke som nogen, "der næsten bor i Gellerup". Skovgårdsparken har sin egen identitet, får vi forklaret. Et område, mange er lidt stolte af.

Annonce

Fakta om Skovgårdsparken

Skovgårdsparken er et alment boligområde i Gellerup i Brabrand, Aarhus V.

Afdelingen hører under Brabrand Boligforening.

Boligområdet består af i alt 432 boliger opført i perioden 1960-1991. De fleste af boligerne blev opført i årene 1960-1967.

Skovgårdsparken har været under omfattende renovering siden 2011.

Kilder: Wikipedia og Brabrand Boligforening

- Hvis jeg havde været utilfreds med forholdene, var jeg jo nok flyttet for lang tid siden, lyder det fra 80-årige Annalise Rasmussen, som til 1. oktober har boet i Skovgårdsparken i 39 år. Foto: Axel Schütt

En blok skiller sig ud

Derfor kan beboerne da også godt se det fornuftige i at udlodde op til 50.000 kr. i flytteomkostninger til beboere uden for arbejdsmarkedet, som vil flytte. Altså hvis Skovgårdsparken ad den vej kan komme væk fra ghettolisten, så man undgår nedrivninger.

- Der er dog én blok, som ikke er for god til at rive ned, siger en af beboerne, 77-årige Hans Steilmeier.

Han peger mod Skovgårdsparkens højeste bygning, som i daglig tale blandt beboerne går under navnet "Højhuset".

For nogle år siden måtte hele bygningen afstives med ståldragere, netop fordi der var fare for, at den kunne styrte sammen.

- Det er noget gammelt lort, for at sige det rent ud. Men resten er fint, siger han.

66-årige Kirsten Christensen, som vi møder på en af stierne, synes også, at Skovgårdsparken er fin. Hun har boet der i snart 20 år.

- Jeg har været godt tilfreds, men isoleringen kunne godt være bedre. Der kan godt være lidt lydt i lejlighederne, siger hun.

- Det er til gengæld det eneste problem, jeg kan komme i tanker om.

Skovgårdsparken er for nylig blevet renoveret for 355 mio. kr. En stor del af pengene vil være spildt, hvis nogle af boligblokkene skal væltes, lyder det fra ejeren, Brabrand Boligforening. Foto: Axel Schütt

Fri af ghetto-listen?

Annalise Rasmussen håber virkelig, at Skovgårdsparken kommer fri af ghetto-listen. Fra sin lejlighed på tredje sal har hun udsigt over Brabrand Sø, og den vil hun gerne bevare.

- Jeg må sige igen, at jeg ikke kan forstå, hvordan nogle kan opfatte det her som en ghetto. Ja, der kan være uro herude, men er det ikke det alle steder, hvor der bor mange mennesker?

- Og ja, jeg bor i en opgang, hvor der er flest udenlandske navne. Men folk er flinke og rare, så det kan jeg ikke se noget problem i.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Parkering på fiskerihavnen. Er vi blot en stime gubbier i akvariet?

Det forekommer mig ret bizart, at to rådmænd offentligt diskuterer, hvem der mon er skyldig i den ene fejl efter den anden, samtidig med at vi borgere blot ser på cirkusset. Det var i ingens interesse, at parkeringsforholdene blev ændret på Fiskerihavnen. Men af en eller anden finurlig bureaukratisk grund ændrede man det uden argumentatorisk grund. Vi så det også med projekt Aarhus Folkepark, hvor der heldigvis blev oprettet borgergrupper mod indgriben i vores grønne områder. Burde det overhovedet være nødvendigt at oprette protestgrupper? Burde borgerdemokrati/-inddragelse ikke være en ren selvfølge? Heldigvis landede Lind Invest og Salling Fondene lidt ro på bølgen i akvariet. Men også her går det stærkt, og før vi fik set os om, hed projektet pludselig Kongelunden. Jo, demokratiets vej i akvariet vil ingen ende tage. Gubbierne svømmer konstant rundt og følger bare strømmen af fodringen fra oven. Det er, som om byrådets aktører i akvariet helt har glemt, at de er medaktører og skal varetage miljøet i vandet til gavn for alle. Det kunne være ønskeligt, at man lyttede noget mere til borgerne og stillede dem overfor flere valg, så det ganske enkelt var flertallet, der havde en sidste stemme, i forhold til om det skal være den ene eller den andens byudviklers forslag, der bliver realiseret i de forskellige enormt store projekter, der skal udvikle byen. Vi skal alle være her, og vi skal alle behandles med respekt.

AGF

AGFs cheftræner efter 3-1-sejr i Midtjylland: - Jeg er sindssygt stolt

Annonce