Annonce
Aarhus

Beboerformand om markante byggeplaner: Vi mangler grønt, ikke flere boliger

Det er parkeringspladsen her bag Arkitektskolen, som Nørrestenbro Beboerforening drømmer om at få omskabt til et grønt område til leg, boldspil og ophold. Fotoet er fra et besøg, byrådsmedlem Camilla Fabricius tidligere var på i området.Foto: Kim Hougaard.

Formanden for Nørrestenbro Beboerforening jubler ikke og de mange byggeplaner i området omkring Nørreport. Hun frygter, at for mange mennesker bliver klemt sammen på for lidt plads og ser gerne, at kommunen laver et grønt område på p-pladsen bag arkitektskolen og køber skolens auditoriebygning til offentlige formål.

AARHUS: Solveig Munk er formand for Nørrestenbro Beboerforening - et område med udsigt til en rivende udvikling med de mange boligbyggeplaner, der er, i omkring Nørreport.

Hvad siger hun til det?

- Min begejstring kan ligge på et meget lille sted. Det, vi er allermest bekymrede for, er tætheden. Her bor mange mennesker i forvejen. Hvis man presser flere boliger ind, bliver vi for mange mennesker på for lidt plads, siger beboerforeningsformanden.

- I stedet for blot boliger kunne vi godt tænke os noget erhverv og kultur, og kvarteret kunne godt bære for eksempel et sted for hjemløse. Og så mangler vi meget noget grønt. Vi prøver at overbevise kommunen om, at p-pladsen bag Arkitektskolen skal omdannes til et grønt område til leg, boldspil og ophold, fortsætter hun.

Annonce
Formanden for Nørrestenbro Beboerforening ser hellere, at den lave bygning i Kaløgade bliver brugt til tømrerværksted eller streetfood, end at den bliver revet ned og erstattet af et langt højere boligbyggeri.Foto: Axel Schütt

Kultur i auditoriebygningen

Samtidig med, at arbejdet med forslag til lokalplaner for boligbyggeri i Kaløgade 5-7 og Nørreport 15-17 så småt er gået i gang, har kommunen også sat gang i arbejdet med en udviklingsplan for en del af Nørrestenbro-området mellem Nørreport og Østbanetorvet.

- Kommunen spørger os beboere, hvad vi kunne tænke os, at udviklingsplanen skal indeholde. Det er fint nok, men måske kommunen så lige skulle sætte lokalplanarbejdet med de to byggeprojekter på pause, mens udviklingsplanen bliver lavet, siger Solveig Munk.

Beboerforeningen har et stort ønske: At kommunen køber Arkitektskolens auditoriebygning, som statens ejendomsselskab, Freja, har sat til salg.

- Vi har henvendt os med ønsket til flere af rådmændene. Vi forestiller os, at auditoriebygningen skal bruges til noget samlende for området. Noget kulturelt. En teatersal, et ungdomskulturhus, et beboerhus, siger Solveig Munk.

Behov for ældreboliger

Planerne om boligbyggerier er hun betænkelig ved.

- Hvis man ikke har kreativitet til at bruge de eksisterende bygninger i Kaløgade til andet, ja, så kan man rive dem ned og bygge boliger i seks etager. Vi mener, at man skal bygge væsentligt lavere - og tænke på at noget af det, vi mangler i området, er almene boliger, ældreboliger og et dagcenter, siger beboerforeningsformanden og fortsætter:

- Vores skrækscenarie er, at kommunen sælger p-pladsen til boligbyggeri. Det bliver en stor, mørk klods.

Parkering under jorden

I stedet ønsker hun sig p-pladsen omdannet til et grønt område.

Men hvor skal bilerne så parkere?

- Man kan udbygge p-kælderen lige under og forbinde den med den p-kælder, der skal være under det planlagte byggeri i Kaløgade 5-7. Så vil vi foreslå, at man laver ind- og udkørsel via Nørreport, så bilerne ikke skal køre ind i området, siger Solveig Munk.

Mandag 11. marts fra 17.30-19.00 er der borgermøde om udviklingsplanen i auditoriet på Arkitektskolen, hvor der bliver orienteret om planen, og hvor beboerne opfordres til at komme med deres visioner for byudviklingen i området.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus

Eksperter om Michelin-uddeling: Aarhus bør være særligt skuffede

Læserbrev

Læserbrev: Jeg vil kæmpe med næb og klør, for at Aarhus aldrig får mere letbane

Helge Bay skriver 7. februar i et læserbrev, at letbanen er på vej til at blive en succes. Jeg spørger: Hvor? Letbanen er en katastrofe og en århushistorie af dimensioner. Og den bliver ikke en mindre katastrofe fremover. I Aarhus afskaffede man sporvognen i 1971. Faktisk havde man allerede nedlagt den første sporvogn, der var i drift fra 1884-1895. Hvorfor vil man ikke lære af sine fejl? Letbanen er et prestigeprojekt, som på ingen måde er designet til den trafik, som Aarhus har, og Aarhus får i fremtiden. Letbanen/sporvognen gav mening for 50 år siden, og før det, da færre havde biler, og færre mennesker boede her. Men Aarhus er en vikingeby. Byen er bygget op om, at gaderne skal være smalle, fordi man ikke havde brug for mere plads, da der var hestevogne til. Letbanen fejler også, ved at den overhovedet ikke fragter det antal passagerer, man havde forventet. Hvorfor? Fordi, som undersøgelserne også sagde, inden man byggede den, så flytter den under én procent af bilister over i kollektiv trafik. Til gengæld har letbanen været en direkte årsag til lukning af utallige busruter i de små byer og forstæder i Aarhus og opland. Derudover glemmer Helge Bay fuldstændig finansieringen. Hvem skal betale? Inden den første centimeter af letbanens etape 2 er lagt, koster det mindst 655 millioner kroner til omlægning af varmerør mm. Det kan man få rigtig mange busser for. Det smarte ved busser er også, at man kan flytte ruten, så den giver mening. Og så er de betydeligt nemmere at sætte i drift. Letbanen fylder alt for meget. Hvorfor skal den køre igennem det mest trafikerede kryds i Aarhus - krydset Nørreport/Kystvejen? Herfra kommer bilister fra færgen, Randersvej, Kystvejen og den nordlige del af Aarhus, samt fra midtbyen. Og så også en letbane? Det er helt tabt. Hvordan Helge Bay kalder en sporvogn for en "ny trafikløsning", er mig også en kæmpe gåde. Som sagt nedlagde vi den i 1971. Og så køber jeg ikke argumentet med, at det er den eneste CO2-neutrale løsning. Så vidt jeg ved, findes der også elektriske busser. Alt det her gør, at letbanen skal droppes. Og så har jeg hverken nævnt problemerne med frosten, eller den evige udskydelse af åbningsdatoen. Letbanen er gammel vin på nye flasker. Vi har prøvet det før og lagde sporvognene ned af en årsag. Forhåbentlig er der kun få mennesker, der ønsker at ødsle pengene væk på et så udueligt projekt.

Aarhus

Overblik over stjerner og andre priser: Sådan gik det Aarhus ved Michelin-uddelingen

Danmark For abonnenter

Tusindvis af borgere betaler allerede mere end gennemsnittet: Nu risikerer de højere skat efter udligningslussing

Aarhus

Genlæs livebloggen fra uddelingen af michelinstjerner: Flere Aarhus-restauranter beholdt stjernen

Annonce