Annonce
Byudvikling

Beboerne køber ikonisk ejendom

Ejendommen Borgporten set fra Store Torv. Der er 25 boliger og 11 forretninger. Foto: Axel Schütt

Andelsforening snupper Borgporten for næsen af en af byens ejendomsmatadorer.

Efter en længere kamp er det lykkedes beboerne i den ikoniske Borgporten i Aarhus at købe ejendommen, de bor i, ved at skabe en andelsforening. Dermed hindrer de større investorer i at komme ind. Egentlig var ejendommen solgt til Olav de Linde.

Slaget om overtagelsen har stået på helt siden maj 2013, da de 25 private lejere og beboere fik besked om, at ejendommen ville blive sat til salg. Meldingen kom, fordi beboerne i sådan en ejendom efter loven skal have mulighed for at byde på ejendommen og købe den, inden den bliver solgt.

Det så realistisk og fornuftigt ud, da beboerne begyndte at regne på mulighederne for at skabe en andelsforening med tanke på senere at købe, oplyser bestyrelsen for andelsforeningen, hvis formand er Jørgen Purup.

Nu er det endelig lykkedes. Beboernes nye andelsforening har overtaget ejendommen for 123 millioner kroner.

Det sker på den måde, at de har fået tilbudt at købe ejendommen til den pris, som Olav de Linde skulle betale, og de har ganske enkelt overtaget den århusianske ejendomsmatadors kontrakt.

Sælgeren er Arkitekternes Pensionskasse, som har ejet ejendommen i mange år.

Annonce

Borgporten


  • Borgporten var oprindelig en byport. Den nuværende bygning, der ligger fire meter længere tilbage på Store Torv, er opført i 1915-16. Den er tegnet af arkitekt Christian Frühstück Nielsen.
  • Ejendommen danner en karré med en syv meter bred arkade mellem bygningerne, der ligger mellem Volden og Badstuegade. Inspirationen til arkaden er formentlig hentet i Paris eller London.
  • Oprindeligt var der 16 butikker omkring arkaden og 30 lejligheder i etagerne ovenover. Nu er der 11 butikker og 25 boliger. Det var byens første overdækkede butiksgade eller indkøbscenter.

Kilde: Aarhus Wiki
Borgporten set fra Pustervig. Sophie sælger tøj fra butikken på hjørnet og har gjort det i mange år. Foto: Axel Schütt

Overtager forretningerne

De 25 lejere i boligerne, som har vidt forskellig størrelse, har med handelen også købt de 11 forretninger, som er i ejendommen. Det er blandt andet Starbucks Coffee, Perchs Thehandel, restauranterne Carlton og Athena samt Sophies tøjhus.

Efter at handelen mellem ejerne Arkitekternes Pensionskasse og Olav de Linde var sluttet, modtog beboerne salgsmaterialet i februar i år. Derefter havde de ifølge loven om tilbudspligt ti uger til at matche handelen.

Beboerne er lykkelige.

- Vi har været ved at opgive undervejs. Ejendommen er ikke ordentligt vedligeholdt, og der er gjort forsøg på at gøre livet surt for os, skriver bestyrelsen i en meddelelse til Århus Stiftstidende. Den fortsætter:

- Vi vil skabe et sted, hvor det både er godt at bo og drive forretning, så alle kan glæde sig over gode butikker og smukke omgivelser.

I mere end 40 år har et lejemål af forretningerne aldrig stået tomt, og arkaden, som fører gennem huset på gadeplan og er opbygget efter engelsk og italiensk forbillede, vil andelsforeningen genoplive.

Advokat Torben Winnerskjold, der er partner i Abel & Skovgaard Larsen, har været beboernes rådgiver, og finansieringen er skaffet gennem Andelskassen Mercur og LR Kredit.

En anden del af Latinerkvarteret er for nylig købt af Anders Holch Poulsen, der blandt meget andet ejer tøjkoncernen Bestseller.

Der er ikke meget handel fra Arkaden, men den vil selskabet live op. Det var Danmarks første overdækkede forretningsgade. Foto: Axel Schütt
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Læserbrev: Aftenskolerne i Aarhus gør en kæmpe forskel

En halv million århusianere deltager årligt i aktiviteter, som de folkeoplysende skoler laver i Aarhus – det gør naturligvis en kæmpe forskel for århusianerne og byens liv. I uge 45 fejrede vi folkehøjskolernes 175-årsjubilæum – aftenskolerne er en udløber af hele den folkelige bølge, der skyllede ind over Danmark fra slutningen af 1800-tallet og frem og som er en vigtig del af det fundament, som vores demokrati står på. De folkelige bevægelser udspringer af et stort ønske om at give hele befolkningen adgang til viden og uddannelse for at understøtte en demokratisk udvikling af vores land. En del af dette ønske var oprettelse af de folkeoplysende skoler (aftenskolerne). De skulle sikre, at en bred del af borgerne – i fritiden fik mulighed for, via viden, indsigt og demokratisk kompetence, at bidrage til udviklingen af den enkelte og samfundet. I Aarhus er dette arbejde fortsat en stor succes. Succes kan måles på mange forskellige måder – her er et par bud på, hvorfor vi mener, skolerne i Aarhus er en succes. Første succeskriterie er, at rigtig mange borgere benytter sig af skolernes tilbud – og det gør århusianerne. I 2018 deltog over en halv million i en-dags-arrangementer, mens næsten 100.000 borgere deltog i aftenskolernes mere traditionelle virksomhed i form af kurser og forløb. Der er naturligvis tale om gengangere i både kursustallet og en-dags-arrangementerne. Men vi taler om tal, som tilnærmelsesvis kan sammenlignes med hhv. besøgstallene i Den Gamle By eller tilskuertallene til AGF's hjemmekampe. Så de folkeoplysende skoler er en meget vigtig del af byens kulturliv og en vigtig brik i det demokratiske og folkeoplysende arbejde. Et andet succeskriterie for os er, at skolerne også når bredt ud til forskellige befolkningsgrupper i vores by. Først og fremmest sker det, fordi aftenskolerne udbyder et utroligt bredt spektrum af kurser og tilbud. Men det sker også, fordi vi i Aarhus Byråd har prioriteret at give et tilskud til betalingen for forskellige lavindkomstgrupper. Dette tilskud kommer særligt studerende/lærlinge, pensionister og folk uden for erhverv samt handicappede til gavn. Det er grupper, som ellers ikke er de flittigste brugere af byens øvrige oplysnings- og kulturtilbud. Så også målt ud fra dette kriterie er skolerne en succes. Endelig bidrager de folkeoplysende skoler ift. rigtig mange vigtige dagsordener i vores by. De hjælper med, når vi skal give tilbud til genoptræning af mennesker med hjerne- og trafikskader eller skader i bevægeapparatet. Skolerne har også gode tilbud til borgere, som risikerer at glide ud i ensomhed, og der er tilbud med fokus på en bedre integration af borgerne i vores by. Og i samspil med bibliotekerne gør de en kæmpe indsats for folkeoplysning, litteratur og demokratisk debat, ligesom de i samarbejde med fritids- og idrætslivet gør en ganske betydelig indsats for foreningslivets trivsel og understøttelse. Så også her er der tale om en succes. Man må aldrig hvile på laurbærrene, og det gælder også aftenskoleområdet. Der har løbende været en debat om, hvorvidt vi bruger for mange midler til området på handicapområdet, og nogle har været bekymret for, at der er sket et fald i antallet af skoler over de seneste fem-syv år. Begge dele er vigtige spørgsmål at rejse, men vi synes, at der også findes nogle gode svar på dem. Først til spørgsmålet vedrørende aktiviteter for borgere med et handicap. Vi står alle tre bag det brede flertal i byrådet, der ønsker at give ALLE borgere spændende tilbud og udfordringer gennem deltagelse i aftenskolevirksomhed. Vi forestiller os, at hvis du er fysisk eller psykisk udfordret, er det ekstra godt og vigtigt at få mulighed for at deltage i spændende og varierede aktiviteter. Og det er aftenskolerne rigtig gode til at tilbyde. Hvis man er psykisk sårbar eller deprimeret, har et midlertidigt eller permanent bevægelseshandicap eller er socialt udfordret, kræver det bare nogle andre rammer, end det er tilfældet for os andre. Mindre hold og/eller flere undervisere, ja måske endda andre fysiske rammer – og det koster penge. Midler, som vi mener, et rigt samfund som det danske skal prioritere. Men der skal naturligvis også være tilbud til de øvrige borgere – og det er der. Faktisk benyttes mere end 80 procent af de samlede aftenskolepladser i Aarhus af borgere uden handicap - så der er plads til os ALLE, både dem, som må leve med et handicap, og dem som lever uden, og langt de fleste pladser bruges altså på mere traditionel aftenskoleaktivitet. Slutteligt – det er rigtigt, at der er blevet færre aftenskoler i Aarhus over årene, men nedgangen ser ud til at være stoppet, og variationen i de udbudte kurser og aktiviteter har aldrig været større, så man rammer en stor del af den århusianske befolkning med gode tilbud. Vi mener alle tre, at folkeoplysningen er en af grundstenene i det danske demokrati. Derfor et det fortsat vores ønske at sikre en stærk folkeoplysning for alle århusianere.

Annonce