Annonce
Erhverv

Bech-Bruun huser storbank dømt for udbyttesvindel i Schweiz

Tre partnere i advokatfirmaet Bech-Bruun har siddet i bestyrelsen for storbanken Morgan Stanleys datterselskab i Danmark, skriver Berlingske. (Arkivfoto)

Morgan Stanley brugte dansk datterselskab med adresse hos advokatfirma til at kræve udbytteskat fra Schweiz.

Advokatfirmaet Bech-Bruun knyttes nu endnu tættere til sager om problematiske transaktioner med udbytteskat.

Det skriver Berlingske.

Ifølge avisen har advokatkontoret siden 2004 haft storbanken Morgan Stanleys danske datterselskab boende på sin adresse på Langelinie Allé 35 i København.

Som Børsen for nylig skrev, har netop det danske datterselskab, Stanley Equity Finance (Denmark) ApS, været brugt til uretmæssigt at trække udbyttemillioner ud af Schweiz i 00'erne.

Den seneste afsløring kommer, efter at Bech-Bruun i den forløbne uge har været skydeskive for politikere og myndigheder. Det skyldes, at advokatkontoret har rådgivet centrale aktører i udbytteskandalen, som har drænet den danske statskasse for 12,7 milliarder kroner.

Morgan Stanleys danske datterselskab har stadig til huse hos advokatkontoret. Og der er ifølge Berlingske ikke kun tale om et adressefællesskab.

Bech-Bruun har således haft tre forskellige partnere siddende i bestyrelsen i selv samme datterselskab siden 2004. Og partner i Bech-Bruun Tina Øster Larsen og en tidligere Bech-Bruun-advokat sidder fortsat i bestyrelsen.

Det er ikke lykkedes Berlingske at få en kommentar fra Tina Øster Larsen. Heller ikke advokatkontorets tidligere medlem af bestyrelsen Stig Bigaard har ønsket at kommentere sagen.

Bech-Bruuns næstformand, Steen Jensen, ønsker over for avisen ikke at svare på, hvorfor Morgan Stanleys datterselskab deler adresse med advokatfirmaet.

Han afviser dog, at Bech-Bruun har rådgivet storbanken om udbytteskat.

- Bech-Bruun har ikke bistået Morgan Stanley med udbytterefusion og rådgivning herom, skriver han i en e-mail til Berlingske.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Læserbrev: Kombineret Ungdomsuddannelse (KUU) går i glemmebogen som kæmpe succes

Alt imens de nye, store FGU-institutioner (FGU = Forberedende Grund Uddannelse) kæmper for at finde fodfæste, viser det sig, at forløberen, Kombineret Ungdomsuddannelse (KUU), har været en stor succes (https://www.uvm.dk/aktuelt/nyheder/uvm/2019/sep/190927-syv-ud-af-ti-unge-kommer-godt-videre-efter-kombineret-ungdomsuddannelse). FGU-institutionerne er opbygget som meget store institutioner (Aarhus ca. 700 elever) og skal løse opgaven med at hjælpe unge uden forudsætninger for at gennemføre en anden ungdomsuddannelse. KUU havde samme målsætning, men uddannelsen var baseret på institutionssamarbejder og dermed mindre pædagogiske miljøer med plads til individuelle forskelle. I Aarhus havde vi gennem pilotforsøg gjort positive erfaringer, med at forskellige mindre institutioner (bl.a. produktionsskoler og daghøjskoler) arbejdede sammen i respekt for indbyrdes forskelligheder og med plads til forskelligheden i målgruppen. Det førte naturligt frem til et forbilledligt samarbejde omkring den KUU, der nu viser sig at have været en stor succes, og hvor syv ud af ti unge er kommet godt videre. Lovgivningsprocessen bagved KUU var desværre præget af politisk uenighed, så opbakningen var ikke bred. Derfor blev KUU-lovgivningen tidsbestemt med udløb i 2021. Lovgiverne på Christiansborg købte sig tid til at blive enige om en løsning på den udfordring, man vidste var der. Resultatet blev FGU, en stor og samlende lovgivning med bred opbakning, hvilket naturligvis er positivt og helt nødvendigt. Desværre levner FGU-loven umiddelbart ikke plads til undervisningssamarbejder med mindre, selvstændige institutioner (f.eks. daghøjskoler), der dermed afskæres fra at bidrage med massiv erfaring og kompetencer, der nu ses dokumenteret gennem den succes, som KUU har været. Politiske ønsker om indflydelse og styrbarhed gik forud for hensynet til den sårbare målgruppe; systemkrav trumfer menneskehensyn og sund fornuft. Alt imens vi slikker sårene og kæmper for at holde os på benene, efter at have investeret massivt i at gøre det godt til gavn for målgruppen, ønsker vi FGU-institutionerne held og lykke med at løse opgaven. Men vi savner en forklaring på, hvorfor eksempelvis daghøjskolerne i Aarhus, der nu gennem fem år har bidraget massivt til en sjælden set succes på uddannelsesområdet, atter skal kæmpe for overlevelse efter at have spillet rollen som nyttige idioter. Når det så viser sig, hvor FGU oplever problemer, er vi naturligvis klar til at indgå i samarbejder, til glæde for de mange, der ikke lige er skabt til at trives på kæmpe institutioner.

Annonce