Annonce
Aarhus

Beder-Bering vejen: Nu kommer skovlene i jorden

Arkivfoto

Nu går forundersøgelser af den 12 kilometer lange Beder-Bering vej i gang. Samtidig graver Moesgaard Museum efter arkæologiske fund.

AARHUS: I næste uge går Aarhus Kommune i gang med forundersøgelser af Beder-Bering vejen, der forventes at være asfalteret og til at køre på om fem år.

Samtidig rykker arkæologer fra Moesgaard Museum i marken for at prøvegrave efter arkæologiske fund.

Ifølge en pressemeddelelse vurderer museet, at chancerne for at finde noget interessant er gode.

Det bakkede østjyske landskab gav nemlig gode levevilkår i stort set alle perioder i oldtiden.

Og da Beder-Bering vejen er 12 kilometer lang, er det areal, der skal undersøges, større end noget andet, Moesgaard Museum har prøvet kræfter med de sidste 15 år.

Annonce

Beder-Bering vejen

Beder-Bering vejen er 12 kilometer lang.

Når den om fem år står færdig, vil den forbinde det sydlige Aarhus med E45 og resten af vejnettet omkring Aarhus.

Det forventes, at det samlede vejprojekt kommer til at koste en halv milliard kr.

De første spæde skridt til anlægget af Beder-Bering vejen tages i næste uge. Aarhus Kommune går i gang med forundersøgelser og Moesgaard Museum prøvegraver efter arkæologiske fund.

Lang tid undervejs

Aarhus Kommune er i fuld gang med projektering og justeringer af den præcise linjeføring, inden dialogen med berørte lodsejere går i gang.

De forundersøgelser, der går i gang i næste uge, har til formål at undersøge jordforholdene, så anlægsarbejdet kan tilrettelægges så effektivt som muligt.

- Det er skønt, at de første skovle kommer i jorden, for vejen har været meget længe undervejs, siger Bünyamin Simsek, der er rådmand for Teknik og Miljø.

Da både Aarhus Kommunes og Moesgaard Museums arbejde primært foregår i det åbne landskab, forventes generne for naboer at blive minimale.

Dog vil man kunne opleve, at store maskiner dagligt kører til og fra strækningen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

En opvisning i socialdemokratiske valgløfter

Da Helle Thorning-Schmidt i 2011 tiltrådte som Danmarks første kvindelige statsminister, blev det hurtigt klart, at det reelt var de radikale, der sad på magten, mens stort set ingen af hendes socialdemokratiske mærkesager og valgløfter blev gennemført. Da landets næste kvindelige statsminister, Mette Frederiksen, mandag kunne præsentere sin første finanslov, var det det stik modsatte - en opvisning i hvordan man sætter sig på magten og gennemfører sine valgløfter, mens det radikale støtteparti blev kørt helt over. Anført af tidligere Aarhus-borgmester finansminister Nicolai Wammen lykkedes det at få lavet ikke alene en af de rødeste finanslove meget længe set. Der er samtidig fundet plads til at kunne gennemføre rigtig mange af de socialistiske løfter, som vælgerne blev stillet i udsigt op forud for valget i sommer. Godt nok er det helt store valgløfte om tidlig tilbagetrækning til de fysisk nedslidte endnu ikke gennemført, men rigtig mange af de øvrige løfter er faktisk. Ikke mindst fik psykiatrien et meget længe ventet løft. I årevis har området været forbigået og kraftigt underprioriteret, og derfor var det også helt på sin plads, at Wammen levede op til løfterne fra valgkampen og sikrede midler til en af vores samfunds mest udsatte grupper. Der er stadig plads til forbedring, men finansloven var på det punkt et skridt i den rigtige retning. Til gengæld må det være mere end svært for den radikale leder Morten Østergaard at kigge sine vælgere i øjnene i disse dage. Socialdemokraterne gav enkelte indrømmelser på indvandrerpolitikken, men ellers bankede Wammen for alvor de radikale på plads, og radikale vælgere må med skuffelse konstatere, at dagene, hvor partiet via Margrethe Vestagers ledelse styrede Danmark, endegyldigt er forbi. I hvert fald er det umuligt at se radikale aftryk på den økonomiske del af finansloven, som til gengæld desværre må skabe jubel hos SF og Enhedslisten. For endnu en gang er den socialistiske misundelsespolitik og mærkesager slået igennem for fuld kraft med ekstra arveafgift og øget offentligt forbrug. Radikale har ellers gentagne gange langet ud efter borgerlige regeringer og specielt støttepartiet Dansk Folkeparti, som er blevet beskyldt for at se stort på alt andet indvandringspolitikken, men det er lige præcis det samme, man med rette nu kan beskylde det tidligere borgerlige midterparti for. Det virker i hvert fald som om, at Morten Østergaard har givet køb på alle økonomiske ønsker for at få små indrømmelser på spørgsmål om indvandring. Det er stærkt bekymrende, for Østergaard burde have været garanten for, at den røde regering økonomisk blev trukket i retning af midten. Det blev den på ingen måde, og derfor fik vi den rødeste finanslov i mange år. Den er blottet for jobskabende initiativer og hensyn til erhvervslivet men til gengæld med en regering, der bruger stort set hele det økonomiske råderum i et hug. Det giver øget velfærd på kort sigt men kan på længere sigt blive en meget dyr fornøjelse.

Aarhus

Flere mænd ville se Mormon-musicalen

112

Spottede fællestræk ved villaindbrud: Tre mænd fra Aarhus idømt flere års fængsel

Annonce