Annonce
Indland

Bedre digitalisering kræver borgernes hjælp

Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Skal den digitale kommunikation med det offentlige blive bedre, skal borgerne tages mere med på råd.

Digitaliseringen af det offentlige skulle gerne gøre det nemmere at være borger i det danske samfund.

Men det er ikke, hvad alle danskere oplever, når de skal i kontakt med det offentlige.

Det viser en analyserapport, som Dansk IT og Rambøll står bag.

Skal der være en bedre digital offentlig sektor, kræver det, at borgerne i langt højere grad tages med på råd.

Det mener Asger Danielsen, der er seniorrådgiver i Rambøll Management Consulting.

- At lave de rigtige digitale løsninger kræver, at man involverer borgerne helt fra begyndelsen, når man udvikler de digitale løsninger.

- Det skal ikke handle om at digitalisere en ydelse, men i stedet om at levere den bedst mulige service til borgerne, siger han.

Det er Digitaliseringsstyrelsen, der arbejder for at digitalisere det offentlige Danmark.

Det er Digitaliseringsstyrelsen, der arbejder for at digitalisere det offentlige Danmark. Den er i fuld gang med at arbejde for bedre digitale løsninger for borgerne, lover direktør Rikke Hougaard Zeeberg.

Allerede nu bliver der gjort meget ud af at designe løsninger ud fra borgernes behov, siger hun.

- Vi har meget fokus på at få brugerne med. De digitale guides udvikles med afsæt i servicedesign, altså ud fra borgernes adfærd og behov.

- Vi har også for nylig oprettet et brugerpanel, som kan komme med input til vores løsninger og idéer, siger hun.

Rikke Hougaard Zeeberg ved, at det kan være svært at bevare et samlet overblik, når sagsbehandlingen går på tværs af myndigheder.

Men det er noget, de er bevidste om i Digitaliseringsstyrelsen.

- Vi er i fuld gang med at skabe mere sammenhæng. Blandt andet med sammenhængende brugerrejser for en lang række livssituationer, hvor borgerne oplever at skulle have fat i forskellige myndigheder.

- Hvis du skal flytte eller skal skilles, giver digitale guides på borger.dk i dag langt bedre hjælp, og senest i 2021 har vi udviklet guides til yderligere ni hyppige livssituationer, siger hun.

/ritzau/

Annonce
Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Læserbrev: Kombineret Ungdomsuddannelse (KUU) går i glemmebogen som kæmpe succes

Alt imens de nye, store FGU-institutioner (FGU = Forberedende Grund Uddannelse) kæmper for at finde fodfæste, viser det sig, at forløberen, Kombineret Ungdomsuddannelse (KUU), har været en stor succes (https://www.uvm.dk/aktuelt/nyheder/uvm/2019/sep/190927-syv-ud-af-ti-unge-kommer-godt-videre-efter-kombineret-ungdomsuddannelse). FGU-institutionerne er opbygget som meget store institutioner (Aarhus ca. 700 elever) og skal løse opgaven med at hjælpe unge uden forudsætninger for at gennemføre en anden ungdomsuddannelse. KUU havde samme målsætning, men uddannelsen var baseret på institutionssamarbejder og dermed mindre pædagogiske miljøer med plads til individuelle forskelle. I Aarhus havde vi gennem pilotforsøg gjort positive erfaringer, med at forskellige mindre institutioner (bl.a. produktionsskoler og daghøjskoler) arbejdede sammen i respekt for indbyrdes forskelligheder og med plads til forskelligheden i målgruppen. Det førte naturligt frem til et forbilledligt samarbejde omkring den KUU, der nu viser sig at have været en stor succes, og hvor syv ud af ti unge er kommet godt videre. Lovgivningsprocessen bagved KUU var desværre præget af politisk uenighed, så opbakningen var ikke bred. Derfor blev KUU-lovgivningen tidsbestemt med udløb i 2021. Lovgiverne på Christiansborg købte sig tid til at blive enige om en løsning på den udfordring, man vidste var der. Resultatet blev FGU, en stor og samlende lovgivning med bred opbakning, hvilket naturligvis er positivt og helt nødvendigt. Desværre levner FGU-loven umiddelbart ikke plads til undervisningssamarbejder med mindre, selvstændige institutioner (f.eks. daghøjskoler), der dermed afskæres fra at bidrage med massiv erfaring og kompetencer, der nu ses dokumenteret gennem den succes, som KUU har været. Politiske ønsker om indflydelse og styrbarhed gik forud for hensynet til den sårbare målgruppe; systemkrav trumfer menneskehensyn og sund fornuft. Alt imens vi slikker sårene og kæmper for at holde os på benene, efter at have investeret massivt i at gøre det godt til gavn for målgruppen, ønsker vi FGU-institutionerne held og lykke med at løse opgaven. Men vi savner en forklaring på, hvorfor eksempelvis daghøjskolerne i Aarhus, der nu gennem fem år har bidraget massivt til en sjælden set succes på uddannelsesområdet, atter skal kæmpe for overlevelse efter at have spillet rollen som nyttige idioter. Når det så viser sig, hvor FGU oplever problemer, er vi naturligvis klar til at indgå i samarbejder, til glæde for de mange, der ikke lige er skabt til at trives på kæmpe institutioner.

Aarhus

26-årig dansker var i virkeligheden 45-årig inder: Falsk tandlægepatient afsløret af sit eget tandsæt

Annonce