Annonce
forside

Bedre Psykiatri om regeringsplan: Vi holder skindet på næsen

Knap 420 millioner kroner årligt sættes af til psykiatrien, men det er ikke nok ifølge forening for pårørende.

Det kan siges meget simpelt. Der følger ifølge Bedre Psykiatri ikke nok penge med i regeringens nye psykiatriplan.

Med pengene, der følger med i planen, er der nærmest tale om en udhuling af psykiatrien ifølge foreningen for pårørende.

- Hvis vi bare skal holde skindet på næsen i forhold til de mange flere, der har fået brug for psykiatri de senere år, så koster det mindst 700 millioner kroner om året, hvor regeringen spiller ud med 500 millioner kroner om året.

- Der er rigtig mange gode intentioner og tanker, men hvis det skal blive til virkelighed, mangler der penge, siger Thorstein Theilgaard, der er formand for Bedre Psykiatri.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V), børne- og socialminister Mai Mercado (K) og sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) præsenterer fredag middag regeringens psykiatriudspil "Vi løfter i fællesskab".

Der er en markant stigning i antallet af danskere med mental mistrivsel eller psykiske lidelser. Særligt stigningen blandt børn og unge bekymrer regeringen.

I perioden 2010-2017 er der sket en stigning i antallet af patienter i voksenpsykiatrien på cirka 28 procent og i børne- og ungdomspsykiatrien på cirka 53 procent.

Der er særligt tre ting, som Bedre Psykiatri gerne så regeringen fokusere mere på.

- Det er en massiv indsats i forhold til børn og unge, hvor mange flere har ondt i sjælen. Vi skal se fokuseret på de allermest syge, der sejler rundt i systemet i dag, hvor regeringen er på rette kurs, men ikke i mål. I forhold til pårørende er der plads til forbedring.

- Mange af tankerne og overvejelserne er rigtige. Problemet er blot, at når man ikke vil afsætte flere midler, risikerer det at forblive gode intentioner endnu engang, siger Thorstein Theilgaard.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

En opvisning i socialdemokratiske valgløfter

Da Helle Thorning-Schmidt i 2011 tiltrådte som Danmarks første kvindelige statsminister, blev det hurtigt klart, at det reelt var de radikale, der sad på magten, mens stort set ingen af hendes socialdemokratiske mærkesager og valgløfter blev gennemført. Da landets næste kvindelige statsminister, Mette Frederiksen, mandag kunne præsentere sin første finanslov, var det det stik modsatte - en opvisning i hvordan man sætter sig på magten og gennemfører sine valgløfter, mens det radikale støtteparti blev kørt helt over. Anført af tidligere Aarhus-borgmester finansminister Nicolai Wammen lykkedes det at få lavet ikke alene en af de rødeste finanslove meget længe set. Der er samtidig fundet plads til at kunne gennemføre rigtig mange af de socialistiske løfter, som vælgerne blev stillet i udsigt op forud for valget i sommer. Godt nok er det helt store valgløfte om tidlig tilbagetrækning til de fysisk nedslidte endnu ikke gennemført, men rigtig mange af de øvrige løfter er faktisk. Ikke mindst fik psykiatrien et meget længe ventet løft. I årevis har området været forbigået og kraftigt underprioriteret, og derfor var det også helt på sin plads, at Wammen levede op til løfterne fra valgkampen og sikrede midler til en af vores samfunds mest udsatte grupper. Der er stadig plads til forbedring, men finansloven var på det punkt et skridt i den rigtige retning. Til gengæld må det være mere end svært for den radikale leder Morten Østergaard at kigge sine vælgere i øjnene i disse dage. Socialdemokraterne gav enkelte indrømmelser på indvandrerpolitikken, men ellers bankede Wammen for alvor de radikale på plads, og radikale vælgere må med skuffelse konstatere, at dagene, hvor partiet via Margrethe Vestagers ledelse styrede Danmark, endegyldigt er forbi. I hvert fald er det umuligt at se radikale aftryk på den økonomiske del af finansloven, som til gengæld desværre må skabe jubel hos SF og Enhedslisten. For endnu en gang er den socialistiske misundelsespolitik og mærkesager slået igennem for fuld kraft med ekstra arveafgift og øget offentligt forbrug. Radikale har ellers gentagne gange langet ud efter borgerlige regeringer og specielt støttepartiet Dansk Folkeparti, som er blevet beskyldt for at se stort på alt andet indvandringspolitikken, men det er lige præcis det samme, man med rette nu kan beskylde det tidligere borgerlige midterparti for. Det virker i hvert fald som om, at Morten Østergaard har givet køb på alle økonomiske ønsker for at få små indrømmelser på spørgsmål om indvandring. Det er stærkt bekymrende, for Østergaard burde have været garanten for, at den røde regering økonomisk blev trukket i retning af midten. Det blev den på ingen måde, og derfor fik vi den rødeste finanslov i mange år. Den er blottet for jobskabende initiativer og hensyn til erhvervslivet men til gengæld med en regering, der bruger stort set hele det økonomiske råderum i et hug. Det giver øget velfærd på kort sigt men kan på længere sigt blive en meget dyr fornøjelse.

Aarhus

Flere mænd ville se Mormon-musicalen

112

Spottede fællestræk ved villaindbrud: Tre mænd fra Aarhus idømt flere års fængsel

Annonce