Annonce
forside

Bedre Psykiatri om regeringsplan: Vi holder skindet på næsen

Knap 420 millioner kroner årligt sættes af til psykiatrien, men det er ikke nok ifølge forening for pårørende.

Det kan siges meget simpelt. Der følger ifølge Bedre Psykiatri ikke nok penge med i regeringens nye psykiatriplan.

Med pengene, der følger med i planen, er der nærmest tale om en udhuling af psykiatrien ifølge foreningen for pårørende.

- Hvis vi bare skal holde skindet på næsen i forhold til de mange flere, der har fået brug for psykiatri de senere år, så koster det mindst 700 millioner kroner om året, hvor regeringen spiller ud med 500 millioner kroner om året.

- Der er rigtig mange gode intentioner og tanker, men hvis det skal blive til virkelighed, mangler der penge, siger Thorstein Theilgaard, der er formand for Bedre Psykiatri.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V), børne- og socialminister Mai Mercado (K) og sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) præsenterer fredag middag regeringens psykiatriudspil "Vi løfter i fællesskab".

Der er en markant stigning i antallet af danskere med mental mistrivsel eller psykiske lidelser. Særligt stigningen blandt børn og unge bekymrer regeringen.

I perioden 2010-2017 er der sket en stigning i antallet af patienter i voksenpsykiatrien på cirka 28 procent og i børne- og ungdomspsykiatrien på cirka 53 procent.

Der er særligt tre ting, som Bedre Psykiatri gerne så regeringen fokusere mere på.

- Det er en massiv indsats i forhold til børn og unge, hvor mange flere har ondt i sjælen. Vi skal se fokuseret på de allermest syge, der sejler rundt i systemet i dag, hvor regeringen er på rette kurs, men ikke i mål. I forhold til pårørende er der plads til forbedring.

- Mange af tankerne og overvejelserne er rigtige. Problemet er blot, at når man ikke vil afsætte flere midler, risikerer det at forblive gode intentioner endnu engang, siger Thorstein Theilgaard.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Spørgsmål om habilitet: Jamen, er det ikke bare politik

Bünyamin Simsek er en kontant mand, rap og skrap i replikken. Som medlem af Venstres gruppe på syv er hans indflydelse i Aarhus Byråd begrænset. Blokken af socialdemokraterne og deres medspillere SF, Enhedslisten og Radikale kan skabe flertal, så rådmanden for teknik og miljø kan have svært ved at komme igennem med sine ideer. Sådan er politik. Så Simsek forsøger at markere sig på andre måder. Han har ikke spor imod at diske op med anderledes og provokerende ideer og forslag, og han går ikke af vejen for en god diskussion og et verbalt slagsmål. For eksempel som da han gik ind i sagen om p-pladserne ved fiskeforretningerne på havnen for nylig. Her tog han parti for de erhvervsdrivende, helt i pagt med Venstres holdninger. Det er også, hvad han gør i den sag, der nu er til diskussion. To medlemmer af byrådet mener, at Simsek har været lovlig tæt på erhvervsmanden Martin Busk, der har interesser i Risskov. De to byrådskolleger mener, at Simsek har været lidt for langt fremme i skoene i en sag, hvor Busk har søgt om lov til at udstykke en grund på Rolighedsvej 16 A i Risskov i to. Juridisk Afdeling i Aarhus Kommune har behandlet klagen fra de to politikere, og svaret er utvetydigt: Simsek er ikke inhabil i sagen. Rådmanden har holdt møder med Busk, de to er medlemmer af den samme forening, Det Borgerlige Skydeselskab, og de har været på rejser i Tyrkiet sammen med en del andre. Så de to klagere fra Enhedslisten og Radikale synes, de taler rigeligt meget sammen. Men er det ikke bare politik, det Simsek har gjort? Politikere går ind i et parti, der passer med deres synspunkter, og plejer interesser for de mennesker, som er på samme politiske linje. Det gør vel ikke kun Simsek, men det gør alle andre politikere. Det er en del af deres job. Og de forsøger at fremme de synspunkter, som deres parti og de selv repræsenterer. Så længe indstillinger til byrådet og afgørelser, de træffer, er inden for de gældende love og regler er der ingenting at komme efter. Det er vel også det, juridisk afdeling siger med afgørelsen.

Aarhus For abonnenter

Søskende i skyggen: Børn med syge søskende føler sig overset af forældrene

Annonce