Annonce
Østjylland

Horsens hopper 22 pladser frem på rangliste: Her går det godt og her går det mindre godt

Johannes Saugbjerg, formand for Dansk Industri Horsens, mener, at kommunens ny erhvervsstrategi kan være medvirkende til fremgangen. Arkivfoto
Horsens har et godt image og er stærk på uddannelsesområdet. På andre områder er der plads til forbedring, konkluderer Dansk Industri, som igen har ranglistet kommunernes indsats for erhvervslivet.

Horsens: Horsens Kommune lå lunt i midten, men nu har kommunen taget et spring ind i varmen til den bedste tredjedel, når det gælder erhvervvenlighed.

Det konkluderer en spritny analyse, "Lokalt Erhvervsklima", som Dansk Industri (DI) står bag. Med udgangspunkt i en lang række parametre, som har betydning for DI's medlemsvirksomheder, tager organisationen hvert år temperaturen på erhvervslivets vilkår i 93 af landets kommuner. Det munder ud i en rangliste, hvor Horsens i år er landet på en placering som nummer 25 - et hop på 22 pladser frem fra sidste års position som nummer 47.

Fremgangen overrasker ikke den lokale DI-formand, Johannes Saugbjerg. Han mener, at Horsens Kommune målrettet arbejder med at forbedre servicekulturen for virksomhederne.

- Sidste år vedtog byrådet en erhvervsstrategi, der nu er ved at blive fulgt op af en række initiativer. Jeg tror, det giver pote, at man helt konkret sætter ind for at styrke kommunens erhvervsservice, siger formanden i en pressemeddelelse.

Han fremhæver blandt andet, at kommunen har etableret én indgang for virksomhederne - en indgang, der har åbent 24/7.

- Det er meget positivt, at kommunen gennem forskellige initiativer viser, at den tager erhvervslivet alvorligt, fastslår Johannes Saugbjerg.

Annonce

Generel tilfredshed og ni kategorier

  • De 92 virksomheder, der har svaret på spørgsmål, har også givet en overordnet vurdering af, hvor de tilfredse de er med Horsens Kommunes generelle indsats for erhvervslivet. Her er Horsens hoppet fra sidste års placering som nummer 50 til nu nummer 27.
  • Den overordnede vurdering tæller en tredjedel i den samlede analyse. To tredjedele er baseret på placeringen inden for ni kategorier, hvor spørgsmål og statistiske data hver vægter 50 procent.
  • Her følger Horsens Kommunes placering i de ni kategorier:
    (Sidste års placering i parantes)
  1. Infrastruktur og transport: 53 (62)
  2. Arbejdskraft: 44 (55)
  3. Uddannelse: 13 (6)
  4. Kommunal sagsbehandling: 47 (57)
  5. Skatter, afgifter og gebyrer: 45 (42)
  6. Fysiske rammer: 45 (54)
  7. Brug af private leverandører: 60 (31)
  8. Kommunens image: 5 (20)
  9. Information og dialog med kommunen 38 (39)

Image i top

92 Horsens-virksomheder har svaret på spørgsmål, som indgår i undersøgelsen sammen med en lang række statistiske data. Overordnet handler det om ni forskellige kategorier.

Kommunens image er den kategori, hvor det ser bedst ud for Horsens. Her er Horsens hoppet fra en 20. til en 5. plads. På solskinssiden er også uddannelsesområdet, hvor Horsens dog er gået lidt tilbage, men stadig ligger i den øverste del som nummer 13.

Et område, der trækker den anden vej, er kommunens brug af private leverandører. Her må Horsens Kommune se sig hensat til den beskedne ende af listen efter et fald fra nummer 31 til nummer 60.

Infrastruktur, arbejdskraft, kommunal sagsbehandling og fysiske rammer er alle områder, hvor Horsens har forbedret sig en smule i løbet af det seneste år, men der er fortsat plads til forbedring, viser listen, hvor Horsens på disse områder ligger og svinger omkring midten af ranglisten.

Vil anbefale Horsens til andre

Virksomhederne er i øvrigt blevet spurgt, hvilke to områder, de helst ser kommunen prioriterer.

Absolutte topscorer er infrastruktur og transport, forfulgt af arbejdskraft og sagsbehandling. Alle tre områder ønskes i Horsens prioriteret højere end i resten af landet.

Endelig er virksomhederne blevet spurgt, om de gerne anbefaler Horsens Kommune til andre virksomheder. Her svarer 78 procent, at det er sikkert eller helt sikkert, at de vil anbefale andre at etablere sig i kommunen. I 2018 lå denne andel på 70 procent.

- Det er ganske imponerende, siger Horsens-borgmester Peter Sørensen (S).

- Jeg synes, vi godt kan tillade os at være stolte, når en lang række virksomheder har den tilgang og mener, Horsens er et godt sted at være. Det er et godt udgangspunkt. Det betyder ikke, at der ikke er udfordringer, men det er et godt startværktøj til en fælles indsats for at gøre Horsens til et endnu bedre at drive virksomhed, siger han.

Udvikling i Horsens Kommunes erhvervsklima

Det er gået op og ned for Horsens Kommune i løbet af de 10 år, Dansk Industri har analyseret kommunernes ervhervsklima. Her ses Horsens Kommunes samlede placering gennem årene.

2010: 21

2011: 19

2012: 13

2013: 13

2014: 20

2015: 30

2016: 23

2017: 29

2018: 47

2019: 25

Skal presses til at levere bedre

Peter Sørensen glæder sig over den fremgang, Horsens har i årets analyse.

- Det er en pænt hop, som jeg ikke kan undlade at være glad for. Vi går frem i fem af ni kategorier, og jeg er pænt tilfreds, siger han og sender ros videre til kommunens medarbejdere.

- Men, siger borgmesteren.

- For der er et stort men. Det kan være små marginaler, der skiller kommunerne, og jeg vil allerhelst bruge analysen i det daglige arbejde for at gøre tingene endnu bedre. Vi har løbende god dialog med DI, og her er analysen et godt redskab, som vi kan bruge fremadrettet. Horsens er en kommune i enorm udvikling, men det ændrer ikke på, at der dagligt skal være fokus på samarbejde og fleksibel service, siger han.

Borgmesteren fremhæver også kommunens initiativ med én døgnåben indgang for virksomhederne til kommunerne.

- Det ved jeg, at erhvervslivet sætter pris på, men det er ikke ensbetydende med, at det fjerner alle udfordringer. Vi skal moderat presses fremad til at levere bedre. Vi har i fællesskab med erhvervsorganisationerne, LO, virksomheder, uddannelsesinstitutioner og Business Horsens lavet en god erhvervsstrategi, og vi skal blive ved med at have konkret fokus på den. Vi skal turde sætte overlæggeren højere, siger Peter Sørensen.

Infrastruktur og transport er det område, flest virksomheder ønsker højt prioriteret, og det er også et indsatsområde, borgmester Peter Sørensen vægter højt. Arkivfoto
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Sport

Stjernedrys over århusianske galopfolk

Læserbrev

Læserbrev: En god by for alle vores børn

For godt fem år siden blev de første blokke revet ned i Gellerup. Vi husker billeder af, hvordan gravkøerne rykkede ind i området og indvarslede nye tider. Meget er sket siden da. Gellerup er forandret, men vi har stadig langt igen. De sidste fem års udvikling har betydet, at vi nu har en helt ny infrastruktur i området, så busser og biler kører inde i hjertet at Gellerup. Området er åbnet og delt op i mindre enheder og hænger bedre sammen med resten af byens infrastruktur. Vi har også fået en ny bypark med den flotteste kunstgræsbane, og vi har fået et markant nyt kontordomicil med over 1000 kommunale arbejdspladser. Nye beboerne er flyttet ind i de første private boliger i området, og et nyt kollegie har taget godt imod 150 nye, håbefulde studerende. Sammen med mange gode kræfter har vi formået at starte en reel forandring af et af Danmarks mest udsatte områder. Vi har investeret massivt, og vi har givet området vores fulde opmærksomhed. I Bispehaven har vi som i Gellerup lavet en udviklingsplan med markante fysiske forandringer, og vi har øje for de områder, som bevæger sig opad på listen over udsatte boligområder. I de kommende år fortsætter vi vores arbejde med at støtte byggeri af almene familie- og ungdomsboliger i resten af byen, og vi skal etablere nye boligformer i udsatte boligområder, som kan fastholde og tiltrække ressourcestærke beboergrupper. Vi renoverer også de tilbageblevne almene boliger, så vi sikrer, at de fortsat er attraktive på det århusianske boligmarked. Boligforeningerne gennemfører renoveringerne med massiv støtte fra Landsbyggefonden, og det betyder, at lejlighederne fortsat har en meget fornuftig husleje. Samtidig skal vi naturligvis sikre, at de nuværende beboere enten får mulighed for at blive boende eller kommer godt videre til andre bydele. Vi skal tage hånd om genhusningen, så vi sikrer, at de får en god start i deres nye område. Målet er at skabe en sammenhængende by, hvor vi kommer hinanden ved på tværs af sociale skel. I dag er vores by delt. Det skal vi ændre, så alle får mulighed for at blive en del af vores by og få gode og indholdsrige liv, der giver mening både for dem og for samfundet. Det er børnene og de unge, der tegner vores bys fremtid, og det er deres trivsel, der står forrest i udviklingen af vestbyen. Børn og unge spejler sig i deres nærområde, og de opbygger fællesskaber i familien, i fritiden og daginstitutioner og i skolen. Det er her, de lærer, hvordan verden ser ud, og her de møder den kultur og de normer, de skal forholde sig til. Den viden sætter retningen for vores arbejde. Det er derfor, at vi fortsætter vores udvikling af området, og det er derfor vi skaber mødesteder, der både har en nærhed til vestbyens børn og unge, og samtidig tilbyder dem et spejl af samfundet. Vi vil modvirke parallelsamfund og i sidste ende sikre, at en langt højere del af områdets voksne beboere er selvforsørgende. Det er vigtigt, at vi gør noget, og at vi gør noget nu. Tre gange så mange børn i Gellerup og Toveshøj som i resten af Aarhus har i 2018 hverken opnået mindst 02 i dansk eller matematik, mere end hvert tredje barn i Gellerup og Toveshøj er overvægtigt, og otte gange så mange treårige har over seks huller i tænderne sammenlignet med resten af byen. Det er ikke godt nok, og derfor sætter vi ind. Fremtidens Aarhus skal have en blandet beboersammensætning med en mangfoldighed af boliger i alle bydele, både når det gælder boligtyper, boligstørrelser, prisniveauer og ejerformer. Den blandede by er en afgørende forudsætning for at skabe en god by for børn, for vi ved, at den blandende by giver markant bedre forudsætninger for at klare sig fremadrettet i livet i forhold til at vokse op i socialt udsatte boligområder. Her er den nye skole, som åbner i Gellerup skoleåret 2025/26 helt afgørende, for netop i skolen har vi mulighed for at mødes på tværs af indkomstgrundlag og baggrund. Vi fortsætter også med at investere i idrætsfaciliteter, som også vil være centrale mødesteder. Især den nye sports- og kulturcampus i midten af Gellerup med nyt bibliotek, bevægelseshus og beboerhus samlet under ét tag bliver i en klasse for sig og vil give et helt nyt liv i bydelen til glæde for hele byen. Også de nye faciliteter med blandt andet klubhus og kunstgræsbane, der vil blive etableret i Ellekær-området, vil give et løft til området og bidrage til at skabe spændende og trygge bydele i vestbyen. I de forløbne fem år er der sket store forbedringer – forude venter flere. For at vi kan lykkes, skal vi fortsat arbejde tæt sammen med boligforeninger, investorer, byens erhvervsliv og de mange frivillige kræfter, vi har i vores by, så vi sammen får skabt en sammenhængende og tryg by med plads til alle og med gode muligheder for alle vores børn.

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];