Annonce
Aarhus

Bedste venner på tværs af alder: - Nu hænger vi på hinanden

- Det er blevet et venskab, som jeg sætter stor pris på. Vi er ikke bange for at gå ind i tingene, Emilie og jeg, konstaterer Bjarne Mørch Jensen om samværet med Emilie Juul Thorsteinsson. Foto: Helle Køhler Holm
Bjarne Mørch Jensen og Emilie Juul Thorsteinsson mødtes gennem organisationen Børn, Unge & Sorg, han som mentor, hun som bruger. Projektet skulle vare to år, men Bjarne og Emilie har i dag så stor fornøjelse af hinandens selskab, at deres venskab er blevet for livet.
Annonce

LYSTRUP: Bjarne Mørch Jensen lyser op, da Emilie Juul Thorsteinsson buldrer ind i hans hjem i Lystrup og slår sig ned ved spisebordet. Hun har været lidt forsinket, og det har gjort ham en kende urolig.

- Det er nok en følge af, at jeg har mistet mine forældre så tidligt: Jeg kan ikke læse en overskrift om for eksempel trafikulykker uden at tænke, at det kunne have været en af mine nevøer eller Emilie, der var involveret, smiler Bjarne let beklagende.

Han er 60 år, hun er 24 år. Han er kandidat i musikvidenskab fra Aarhus Universitet. Hun har en bachelor i kunsthistorie samme sted. Han spiller klaver. Hun læser bøger. Det gør han for øvrigt også. De udveksler romaner, og Bjarne underholder med de seneste nyheder fra avisen. Men det er ikke – kun - glæden ved kunst og kultur, der binder dem sammen. Begge har de mistet deres forældre i ganske ung alder.

Emilie opsøgte med sin storebrors hjælp første gang organisationen Børn, Unge & Sorg, da hun mistede sin mor som 14-årig. Og hun henvendte sig igen på egen foranledning, da hun som 20-årig mistede sin far. I anden omgang blev hun tilknyttet projektet "Fortrolige voksne", hvor et modent menneske, der selv har mistet en eller begge forældre som ganske ung, knyttes som mentor til et ungt menneske, der nu står i samme situation. Her mødte Emilie sin nye bedste ven, Bjarne.

Annonce

Tavshed dur ikke

- Jeg havde læst en artikel om projektet og kunne se, at jeg passede 100 procent på de mentorer, som Børn, Unge & Sorg ledte efter. Det var meningsløst, hvis jeg ikke gik ind i det, for jeg havde selv lært på den hårde måde, at tavshed om ens forældres død ikke dur; tavsheden har været et tema i mange år i mit liv, men jeg ved nu, at det gælder om at snakke om sorgen, konstaterer Bjarne, der efter introduktion og et givende weekendseminar med andre mentorer blev koblet sammen med Emilie.

Projektet, der startede sidste år, skal køre i to år, men Bjarne og Emilie er for længst forbi tidsfrister og periode-snak. De er kommet overraskende tæt på hinanden på ganske kort tid, ser hinanden ofte og taler både om det tunge, alvorlige og om det muntre, letlevende.


Her hos Bjarne er der plads til mig på en anden måde. Bjarne er MIN voksen. Med ham snakker jeg om alting. Vi kan tale om savn og de svære dage og om frustrationer, og der bliver altid lyttet. Her kan jeg få luft og fortælle om det gode og det grimme. Og nogle gange behøver vi slet ikke at tale om det; så taler vi bare om alt muligt andet.


- Aij, jeg havde helt glemt, at projektet kun varer to år, siger Emilie bestyrtet, kigger på Bjarne og griner:

- Men nu hænger Bjarne og jeg altså på hinanden. Det er for evigt, det her.

Bjarne smiler.

- Det er blevet et venskab, som jeg sætter stor pris på. Vi er ikke bange for at gå ind i tingene, Emilie og jeg, konstaterer han, der også har reflekteret over sin egen rolle i forhold til den unge kvinde, der har mistet sine forældre.

Annonce

Bjarne er Emilies voksen

- Jeg ville ikke selv have haft brug for en ny far, da jeg havde mistet min egen. Man kan ikke erstatte en far, og derfor skal jeg heller ikke agere far overfor Emilie. Men jeg føler et ansvar for hende, forklarer han.

Emilie synes, at "det er fantastisk at have fået Bjarne".

- Jeg har lænet mig meget op ad min storebror og hans kone, og det gør jeg stadig, men de har også tre små børn og nok at se til. De er et andet sted i livet end mig, selvom jeg er tæt knyttet til dem. Her hos Bjarne er der plads til mig på en anden måde. Bjarne er MIN voksen. Med ham snakker jeg om alting. Vi kan tale om savn og de svære dage og om frustrationer, og der bliver altid lyttet. Her kan jeg få luft og fortælle om det gode og det grimme. Og nogle gange behøver vi slet ikke at tale om det; så taler vi bare om alt muligt andet.

- Børn, Unge & Sorg mangler mænd som mentorer, og der må simpelthen være andre mænd, der sidder i samme situation derude. De bør melde sig. Det er fantastisk synd, hvis de ikke gør det. Og det er også synd for alle de unge mænd, der sidder i den situation, som jeg selv sad i for 40 år siden, hvor man ikke søger hjælp. Det er jo gennem dét at tale om sorgen og ved at forholde sig til den, at man når videre i livet, siger Bjarne Mørch Jensen, der har fået et nært venskab med Emilie Juul Thorsteinsson. Foto: Helle Køhler Holm

Også for Bjarne er samværet med Emilie givende, og han var ikke i tvivl, da han i sommer inviterede familien til sin runde fødselsdag: Emilie skulle naturligvis med. Hun er blevet en del af hans liv og har bragt glæde med sig. Han er derfor ikke sen til at opfordre sine medmænd, ældre såvel som yngre:

- Børn, Unge & Sorg mangler mænd som mentorer, og der må simpelthen være andre mænd, der sidder i samme situation derude. De bør melde sig. Det er fantastisk synd, hvis de ikke gør det. Og det er også synd for alle de unge mænd, der sidder i den situation, som jeg selv sad i for 40 år siden, hvor man ikke søger hjælp. Det er jo gennem dét at tale om sorgen og ved at forholde sig til den, at man når videre i livet.

Annonce

Døden er en mulighed

Selv ved han, at snakken med Emilie og med alle andre, der gider lytte, har betydning. I mange år lukkede han sin sorg ned og klappede i som en østers. Han fortalte ikke om sit tab, han fortalte ikke om sin sorg, og han fortalte ikke om den indflydelse, hans oplevelser havde haft på ham og den måde, hans liv har formet sig på. Han har stadig ikke forvundet alle de sår, han fik tilføjet dengang, hvor hans forældre døde, erkender han, og det kommer bl.a. til udtryk, når Emilie er sent på den til en aftale.

- Det er en af de ting, der stadig sidder i mig, selvom det er så mange år siden, at mine forældre døde: Jeg bliver urolig, hvis folk er forsinkede eller skal på hospitalet. Døden er blevet en meget nærværende mulighed, når man har mistet sine forældre tidligt. Men heldigvis kan man blive bedre til at tackle det – hvis man altså taler om det. Tavshed kan man ikke bruge til noget.

Læs mere på sorgcenter.dk

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark For abonnenter

Rasmus Paludan har fundet nyt hul i lovgivningen: Sætter 200 kroner på højkant til underskrivere af vælgererklæringer

Aarhus For abonnenter

Kiks i kommunikationen kan udløse konflikter: - Et plejehjem i Aarhus er på ingen måder et luksushotel

CORONAVIRUS

Live: Corona aflyser uddannelsesbesøg for tusindvis af elever

AGF

Skuffet David Nielsen efter nederlag: - Vi manglede kvalitet offensivt

AGF For abonnenter

Karakterbogen: Kun AGF-defensiven ragede en smule op søndag aften

Annonce