Annonce
Debat

Begge valgkampe hænger sammen, når det gælder klimaet

EU: Klima er endelig ved at snige sig op i toppen i de to valgkampe, vi lige nu har i gang - til Folketinget og til Europa-Parlamentet. Alligevel er det utroligt, hvor lidt vi diskuterer, hvad EU-samarbejdet betyder på klimaområdet og - især - hvor lidt debatten handler om, hvad vi som danskere vil prioritere i EU-samarbejdet i de kommende år.

Det er som om alle konkrete klimaforslag handler om Danmark alene, mens de få dele, der vedrører EU-samarbejdet overlades til kandidaterne til Europa-Parlamentsvalget. Det betyder, at helt afgørende spørgsmål ikke diskuteres. Nemlig alt om hvordan samvirket mellem ren national og fælles indsats i Europa skal tilrettelægges for at sikre den stærkest mulige klimaindsats.

At man som vælgere kan blive forvirret, forstærkes desværre yderligere af to markante vildveje, når det gælder EU-samarbejdet. Nemlig på den ene side Venstres udmelding om, at Danmark ikke skal forpligte sig på mere end det vi beslutter os i fællesskab i EU. Og på den anden side Folkebevægelsens og Enhedslistens – og vel også Dansk Folkepartis – fastholdelse af, at vi danskere gennem en folkeafstemning skal forlade EU på et eller andet tidspunkt.

Den ene vildvej ser bort fra, hvordan EU i årtier har haft førertrøjen på i de globale klimaforhandlinger, ligesom EU har leveret det mest opløftende bidrag til grøn omstilling indtil nu. Siden FN’s klimakonvention blev vedtaget i 1992 har EU arbejdet med begrebet bæredygtig udvikling, Kyoto-aftalen i 1997 var aldrig blevet til noget uden EU, ligesom det var EU, der lavede alt forarbejdet til Paris-aftalen i 2015.

EU-samarbejdet er også det eneste, hvor medlemslandene forpligter hinanden på faste mål for årlige CO2- reduktioner, energibesparelser og udbygning af vedvarende energi. Dertil kommer alle de andre konkrete forslag fra standarder og energimærkede biler og køleskabe til CO2- grænser for bilernes forurening. Alt sammen for omkring 500 millioner mennesker, og med klar afsmitning til lande som f.eks. Kina.

EU-samarbejdet er altså helt afgørende for en effektiv klimaindsats, og vil fremover også blive helt afgørende. Derfor er enhver ide om at forlade EU på et eller andet tidspunkt en regulær klimadræber. Det samme bliver også resultatet, hvis alle lande kun satser på at gennemføre de konkrete mål, der allerede er enighed om imellem EU-landene. Her kommer vi til at mangle ”trækdyrene”.

Når vi får ryddet de to vildveje ud af debatten, bliver der plads til den helt afgørende debat om samspillet mellem national og fælles EU indsats. Og så bliver begge valgkampe - både folketingsvalget og Europa parlamentsvalget - pludselig lige vigtige.

Det er jo i Folketinget, at Danmark fastlægger, hvilke klimainitiativer EU skal tage. Noget, der de næste år er helt afgørende, for der er brug for markant højere forpligtelser inden 2030 end de, der gælder lige nu. Her er der brug for klima ”trækdyr”. Det var Danmark i 1990’erne, og det var Danmark igen i perioden op til Paris- aftalen. En rolle vi desværre ikke udfylder længere. Tværtimod.

Flertallet i Europa-Parlamentet har historisk presset på for at sikre bedre klimabestemmelser. En rolle, der desværre bliver udfordret i denne valgkamp, hvis mange skeptikere kommer i Parlamentet. En god grund til at satse hårdt på at få valgt grønne og progressive parlamentarikere.

Samlet er det hele ret simpelt. Klimaindsats, der virkelig batter, skal bygge på, at der er lande, der vil gå foran som grønne foregangslande og samtidig være ”trækdyr” for markant stærkere klimaindsats i EU i et tæt samspil med grønne kræfter i Europa parlamentet.

Som vælgere er vi så heldige, at begge valgkampe derfor hænger uløseligt sammen, når klimaet skal have hovedprioritet.

Annonce
Steen Gade
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Læserbrev: En god by for alle vores børn

For godt fem år siden blev de første blokke revet ned i Gellerup. Vi husker billeder af, hvordan gravkøerne rykkede ind i området og indvarslede nye tider. Meget er sket siden da. Gellerup er forandret, men vi har stadig langt igen. De sidste fem års udvikling har betydet, at vi nu har en helt ny infrastruktur i området, så busser og biler kører inde i hjertet at Gellerup. Området er åbnet og delt op i mindre enheder og hænger bedre sammen med resten af byens infrastruktur. Vi har også fået en ny bypark med den flotteste kunstgræsbane, og vi har fået et markant nyt kontordomicil med over 1000 kommunale arbejdspladser. Nye beboerne er flyttet ind i de første private boliger i området, og et nyt kollegie har taget godt imod 150 nye, håbefulde studerende. Sammen med mange gode kræfter har vi formået at starte en reel forandring af et af Danmarks mest udsatte områder. Vi har investeret massivt, og vi har givet området vores fulde opmærksomhed. I Bispehaven har vi som i Gellerup lavet en udviklingsplan med markante fysiske forandringer, og vi har øje for de områder, som bevæger sig opad på listen over udsatte boligområder. I de kommende år fortsætter vi vores arbejde med at støtte byggeri af almene familie- og ungdomsboliger i resten af byen, og vi skal etablere nye boligformer i udsatte boligområder, som kan fastholde og tiltrække ressourcestærke beboergrupper. Vi renoverer også de tilbageblevne almene boliger, så vi sikrer, at de fortsat er attraktive på det århusianske boligmarked. Boligforeningerne gennemfører renoveringerne med massiv støtte fra Landsbyggefonden, og det betyder, at lejlighederne fortsat har en meget fornuftig husleje. Samtidig skal vi naturligvis sikre, at de nuværende beboere enten får mulighed for at blive boende eller kommer godt videre til andre bydele. Vi skal tage hånd om genhusningen, så vi sikrer, at de får en god start i deres nye område. Målet er at skabe en sammenhængende by, hvor vi kommer hinanden ved på tværs af sociale skel. I dag er vores by delt. Det skal vi ændre, så alle får mulighed for at blive en del af vores by og få gode og indholdsrige liv, der giver mening både for dem og for samfundet. Det er børnene og de unge, der tegner vores bys fremtid, og det er deres trivsel, der står forrest i udviklingen af vestbyen. Børn og unge spejler sig i deres nærområde, og de opbygger fællesskaber i familien, i fritiden og daginstitutioner og i skolen. Det er her, de lærer, hvordan verden ser ud, og her de møder den kultur og de normer, de skal forholde sig til. Den viden sætter retningen for vores arbejde. Det er derfor, at vi fortsætter vores udvikling af området, og det er derfor vi skaber mødesteder, der både har en nærhed til vestbyens børn og unge, og samtidig tilbyder dem et spejl af samfundet. Vi vil modvirke parallelsamfund og i sidste ende sikre, at en langt højere del af områdets voksne beboere er selvforsørgende. Det er vigtigt, at vi gør noget, og at vi gør noget nu. Tre gange så mange børn i Gellerup og Toveshøj som i resten af Aarhus har i 2018 hverken opnået mindst 02 i dansk eller matematik, mere end hvert tredje barn i Gellerup og Toveshøj er overvægtigt, og otte gange så mange treårige har over seks huller i tænderne sammenlignet med resten af byen. Det er ikke godt nok, og derfor sætter vi ind. Fremtidens Aarhus skal have en blandet beboersammensætning med en mangfoldighed af boliger i alle bydele, både når det gælder boligtyper, boligstørrelser, prisniveauer og ejerformer. Den blandede by er en afgørende forudsætning for at skabe en god by for børn, for vi ved, at den blandende by giver markant bedre forudsætninger for at klare sig fremadrettet i livet i forhold til at vokse op i socialt udsatte boligområder. Her er den nye skole, som åbner i Gellerup skoleåret 2025/26 helt afgørende, for netop i skolen har vi mulighed for at mødes på tværs af indkomstgrundlag og baggrund. Vi fortsætter også med at investere i idrætsfaciliteter, som også vil være centrale mødesteder. Især den nye sports- og kulturcampus i midten af Gellerup med nyt bibliotek, bevægelseshus og beboerhus samlet under ét tag bliver i en klasse for sig og vil give et helt nyt liv i bydelen til glæde for hele byen. Også de nye faciliteter med blandt andet klubhus og kunstgræsbane, der vil blive etableret i Ellekær-området, vil give et løft til området og bidrage til at skabe spændende og trygge bydele i vestbyen. I de forløbne fem år er der sket store forbedringer – forude venter flere. For at vi kan lykkes, skal vi fortsat arbejde tæt sammen med boligforeninger, investorer, byens erhvervsliv og de mange frivillige kræfter, vi har i vores by, så vi sammen får skabt en sammenhængende og tryg by med plads til alle og med gode muligheder for alle vores børn.

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];