DEBAT: Planerne om den gigantiske udvidelse af Aarhus Havn er blevet mødt med bekymring fra både klimabevægelser, borgere og fællesråd. Det er forståeligt, for alene projektets størrelse bør give anledning til at stoppe op og tænke sig om en ekstra gang.
Der er meget på spil, og byrådet skal i sin stillingtagen navigere mellem erhvervsinteresser, rekreative områder, biodiversitet, klimapåvirkning og de visuelle konsekvenser.
Både Aarhus Havn og Aarhus Kommune har en målsætning om at være CO2-neutral i 2030. Det er et godt mål, for vi står midt i en klimakrise, og den nuværende byrådsperiode er den sidste, hvor vi som byråd for alvor kan bidrage til at nå Paris-aftalens målsætninger. Tiden er altså ikke til så store anlægsprojekter med så negative konsekvenser for klima og miljø.
Anlægsfasen alene vil forårsage en udledning på 170.000 tons CO2ækv., hvilket svarer til ca. halvdelen af det københavnske megaprojekt Lynetteholmen. Hvis planen bliver til virkelighed, kan vi se frem til 30 års anlægsarbejde, hvor 100 hektarer af havet fyldes op med jord og gøres til nyt land for yderligere vækst i Aarhus.
Spørgsmålet om havneudvidelsen er i høj grad et spørgsmål om, hvilke hensyn man vægter højest. For os i Enhedslisten er der ikke tvivl om, at klimaet står øverst på dagsordenen, og at vi derfor ikke kan bakke op om det projekt, der ligger fremme nu.
Herefter vil sten, stål og beton køres ind med tung trafik og danne fundamentet for fremtidens havneaktivitet, indtil Yderhavnen til sidst står færdig, og vi skal vænne os til 4.250 ekstra køretøjer i Aarhus hver eneste dag.
Følgevirkningerne af havneudvidelsen vil altså være øget trafik og dermed øget CO2-udledning. Samtidig står Aarhus Kommune med en stor mængde opgravet materiale fra havbunden, som vi har svært ved at komme af med. Materialet fra havbunden, sedimentet, skal blandt andet smides i vandet ved Hjelms Dyb i Syddjurs til stor bekymring for flere af de lokale i området.
Mange er bekymrede for, hvordan havmiljøet påvirkes de berørte steder, og det samme gælder de arter, der lever i Aarhus Bugt. For selvom påvirkningen her kun er midlertidig, skal vi huske, at den midlertidige periode strækker sig over 30 år, og at et område af havbunden tildækkes permanent.
Det fremgår også af miljøkonsekvensredegørelsen, at det ikke er muligt at sige, hvor store konsekvenser, klimapåvirkningen vil have på længere sigt, fordi en del af projektet handler om at løse fremtidens transportbehov på en mere bæredygtig måde. Men hvad vil vi egentlig med fremtiden? Spørgsmålet handler i bund og grund om netop behov.
Behovet for havneudvidelsen baserer sig blandt andet på behovet for mere plads til virksomheder, der er såkaldt “havnerelateret”. Her er det værd at få undersøgt, hvor meget af den aktivitet, der foregår på havnen i dag, der ikke er “havnerelateret”, og derfor kunne flyttes et andet sted hen for at give mere plads på havnen.
Derudover argumenteres der for, at havneudvidelsen vil skabe nye jobs. Men det går godt med beskæftigelsen i Aarhus, og ledigheden er historisk lav. Hvis vi endelig skal tale om at skabe jobs, vil det være mere relevant at skabe grønne jobs gennem opsætning af vindmøller, som i øvrigt fint kunne placeres på Aarhus Havn.
Spørgsmålet om havneudvidelsen er altså i høj grad et spørgsmål om, hvilke hensyn man vægter højest. For os i Enhedslisten er der ikke tvivl om, at klimaet står øverst på dagsordenen, og at vi derfor ikke kan bakke op om det projekt, der ligger fremme nu.
