Annonce
Udland

Bekymrede borgere presser EU-ledere før skæbnevalg om klima

Marijan Murat/Ritzau Scanpix
Flere lande accepterer mål om klimaneutralitet i 2050, og derfor er beslutning mere sandsynlig på EU-topmøde.

Når EU's 28 stats- og regeringschefer mødes i Bruxelles torsdag for at træffe en stor klimabeslutning, vil de være meget bevidste om resultatet af de seneste valg til Europa-Parlamentet og andre valg i Europa.

De partier, som taler for at sætte fart på bekæmpelsen af klimaforandringer, har vundet mandater, og derfor er EU-landenes ledere under pres.

Det største enkeltstående og helt konkrete spørgsmål på mødet lyder, om EU skal fastsætte et mål om at blive klimaneutral i 2050. EU-landene blokerede senest forslaget på et topmøde 22. marts.

- Det er helt klart, at der er sket meget siden marts. Et antal medlemslande har erklæret sig klar til at gå i retning af klimaneutralitet i 2050.

- Vi har stadig ikke enstemmighed. Men et overvældende antal medlemslande, og herunder lande, man ikke ville forvente, har valgt at acceptere dette mål, siger en højtstående EU-embedsmand før mødet.

At være klimaneutral eller CO2-neutral betyder, at balancen mellem udledning af drivhusgasser går i nul med optagelsen af drivhusgasser.

EU-Kommissionen har foreslået 2050-målet for at sætte en ramme og et pejlemærke i bekæmpelsen af klimaforandringer.

Det vil tvinge EU-Kommissionen til at tænke klimamålet ind, når andre forslag lægges frem, og investorer vil få tryghed til at træffe klimavenlige beslutninger, argumenterer tilhængerne af 2050-målet.

Modstanderne siger, at det er vældig dyrt, og det vil ramme hårdt socialt nogle steder i Europa med tab af arbejdspladser.

Siden - og efter grønne partiers fremgang - har flere lande og herunder Tyskland sluttet sig til klimamålet.

Klimaneutralitet kan opnås på forskellig vis. Dels skal man begrænse udledningen af CO2. Dels skal man finde måder at optage og fjerne CO2 fra atmosfæren.

Træer optager CO2, og dermed kan skove bidrage til at nå en balance. Men også menneskeskabte teknologier kan optage drivhusgasser og lagre dem. Der forskes i, hvordan det kan gøres på mere økonomisk vis.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kultur

- Jeg har lært så meget af Sanne

Læserbrev

Læserbrev: Kolindsund kan være med til at redde klimaet

I forbindelse med den nye finanslov afsættes der to milliarder kroner til at sænke landbrugets CO2-udledning og skabe mere natur. Pengene skal først og fremmest gå til udtagning af landbrugsjord, som herved sænker udledning af klimagasser. Her tænkes især på lavbundsjorder, som tages ud af drift. Visse lavtliggende marker skal ikke længere dyrkes, men i stedet skal vandstanden hæves, så der skabes mere plads til hjemmehørende vilde planter og dyr. Det er en aftale, som passer fint i tråd med det samarbejde, der er i gang mellem Danmarks Naturfredningsforening og landbruget. Her kan vi i foreningen Kolindsunds Venner stærkt anbefale, at der kigges på gendannelse af Kolindsund, som er placeret midt på Djursland. Kolindsund blev afvandet omkring 1874, da man dengang mente, at der var mangel på landbrugsjorder. Der blev etableret kanaler rundt om Kolindsund, og pumpestationer sørger for, at området holdes tørt. Men dette kræver masser af energi til strøm til pumpestationerne, og de talrige kanaler, der krydser Kolindsund, er fritaget for randzoner, således at gødning og giftstoffer uhindret suges op i kanalerne og udledes i Kattegat via Grenaaen. Kolindsund kan med sine cirka 25 kvadratkilometer blive Jyllands største sø, og en gendannelse vil i første omgang koste erstatning for de landbrugsarealer, der oversvømmes. Men dernæst vil naturen og miljøet og kommunerne på Djursland blive vinderne, når tilflyttere bosætter sig i området og turisterne strømmer til, som vi ser det med andre lignende projekter, der er etableret gennem de senere år. Se blandt andet på Filsø og Skjern Enge. Men udover sikring af naturen vil en gendannelse af Kolindsund også spille en stor rolle i forbindelse med klimasikring af Grenaa, som er truet, hver gang der er stormflod, østenvind og højvande. Der arbejdes lige nu med en model, der skal sikre Grenaa mod oversvømmelse, og her vil Kolindsund med sin store vandoverflade endvidere blive en stor buffer, således at vand fra det meste af Djursland, som løber denne vej ud i Kattegat, vil kunne opsamles, indtil presset på Grenaa fra øst er aftaget. Nu kan der ikke være så meget at betænke sig over. Det er på tide, at vi kommer i gang.

112

Personlige stridigheder årsag til uro i Aarhus V: Flere aftener med ballade og knivstikkeri

Annonce