Annonce
Aarhus

Bekymring efter godkendelse af landstrømsanlæg: Vi tømmer jo klimafonden på den måde

Tykke kabler som disse fører strøm ombord på krydstogtskibene, når de er i havn. Privatfoto
Aarhus Byråd støtter etableringen af landstrøm på Aarhus Havn med otte millioner kroner. Nu er spørgsmålet om og hvornår, krydstogtindustrien kommer op i damp igen.
Annonce

AARHUS: Nu kan Aarhus Havn komme videre med planerne om at anlægge et landstrømsanlæg til krydstogtskibe.

Det står klart, efter et flertal i byrådet onsdag aften vedtog at åbne låget til kommunens særlige klimafond og tage otte millioner kroner derfra.

Så er spørgsmålet sådan set bare hvor mange kunder, der i fremtiden vil lægge til kaj og benytte det kommende anlæg.

- Det glæder os, at et bredt flertal i byrådet kan tilslutte sig landstrøm, men vi er samtidig bekymrede over, hvornår gæsterne vil vende tilbage til krydstogtsskibene og Aarhus Havn. Det kan vare længe, for der er ingen tvivl om, at Covid-19 har sat sine spor, sagde byrådsmedlem for Venstre, Gert Bjerregard.


Hvis det er den slags projekter, pengene fra klimafonden skal gå til fremadrettet, så tror jeg, at kassen er tom, før vi er halvvejs gennem 2021

Knud N. Mathiesen


Hos de Radikale var Eva Borchorst Mejnertz jublende lykkelig over udsigten til renere luft over Aarhus.

- Hvis ikke byrådsdagsordenen var så pakket, så ville jeg lade champagnepropperne springe nu. Ikke mindst fordi beregninger har vist, at de samfundsmæssige gevinster overstiger de otte millioner kroner, vi bidrager med til projektet, sagde hun.

Annonce

Kan selv - skal selv

Ikke alle var dog lige positive over at tage så mange penge fra kommunens særlige klimafond, der i alt indeholder 116 millioner kroner, som er øremærket til nye, innovative tiltag, der kan bidrage til kommunens mål om at blive CO2-neutral i 2030.

- Vi kan godt tiltræde, da vi principielt er tilhængere af at etablere landstrøm. Men hvis det er den slags projekter, pengene fra klimafonden skal gå til fremadrettet, så tror jeg, at kassen er tom, før vi er halvvejs gennem 2021. Der er udgifter ved at drive virksomhed, men der er også indtægter. Derfor mener vi fortsat, at kommunen i stedet burde have ydet Aarhus Havn et lån, som så kunne være blevet betalt tilbage over en årrække, sagde Dansk Folkepartis Knud N. Mathiesen.

Så meget koster et landstrømsanlæg

Den samlede pris for et landstrømsanlæg på Aarhus Havn er 40 millioner kroner.

Aarhus Havn satser på at finde 60 procent (24 millioner kroner) af anlægsomkostningerne ved at søge tilskud hos Aarhus Kommune, Staten og EU.

De resterende 16 millioner kroner forventer Aarhus Havn at kunne dække selv ved at ”sælge” strøm til krydstogtskibene.

Med andre ord er det altså en underskudsforretning at lave anlægget, hvorfor Aarhus Havn har behov for offentligt tilskud.

De Konservative havde det på samme måde, og kunne som det eneste parti ikke støtte op om at bidrage til projektet med så mange offentlige kroner.

- Vi støtter landstrøm, men vi er ikke overbeviste om, at vi skal tage midlerne fra klimafonden. Vi mener godt, at havnen selv kan bære den udgift. Dem, der kan selv, skal selv, lød det fra Mette Skautrup (K).

Annonce

Havnen har modtagepligt

Økonomisk bliver det ingen overskudsforretning at etablere landstrøm for Aarhus Havn. Det skal i højere grad ses som et miljømæssigt tiltag.

På det seneste byrådsmøde luftede SF's Jan Ravn Christensen muligheden for på sigt at gøre det til et krav, at alle krydstogtskibe, der anløber Aarhus Havn, SKAL kunne modtage landstrøm, for på den måde at skubbe til udviklingen.

Krydstogtskibet Aidadiva anløber Aarhus Havn. Foto: Axel Schütt

Det er imidlertid ikke muligt at gøre det til et påbud, eftersom havnen i Aarhus har såkaldt modtagepligt og derfor vil komme i clinch med international lovgivning, hvis den afviser skibe - uanset årsagen.

Til gengæld er mange andre havne ikke underlagt samme regler, og i Norge er det allerede besluttet, at besøgende krydstogtskibe senest i 2025 skal kunne slukke motorerne og overgå til landstrøm, mens de er i havn.

Det ventes at få en afsmittende effekt på hele branchen og i resten af havnene omkring Østersøen, eftersom krydstogtskibe, der ligger til i Norge, også frekventerer Danmark, Sverige og så videre.

Annonce

Molslinjen først med landstrøm

Det kommende landstrømsanlæg til krydstogtskibe ventes først klar i 2022, men Aarhus Havn er allerede i slutningen af 2020 parat med et andet landstrømsanlæg, der skal levere strøm til Molslinjen.

I juni 2020 blev det nye færgeleje på Østhavnen for første gang testet, da Molslinjens Express 2 lagde til. Pressefoto

Molslinjens færger anløber Aarhus Havn cirka 3800 gange om året, og når den nye færgeterminal på Østhavnen står klar til efteråret i år, så vil færgerne kunne slukke for motorerne, mens de ligger i havn.

Det gælder både i dagtimerne, mens der bliver udskiftet passagerer, men faktisk har færgerne indtil nu også haft behov for at køre i tomgang om natten, mens de ligger i havn, for at holde skibenes vitale systemer kørende.

Fremover vil også nattetimerne forløbe uden udledning af skadelige partikler.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Debat: Landbrugets CO2-udledning

Aarhus

Efter øget smittetryk i Aarhus: Storcenter Nord lukker legeland og fjerner borde

Aarhus

Liveblog: Pressemøde, hotspots og flere smittede - få overblik over coronasituationen i Aarhus

Aarhus For abonnenter

Corona-udfordring til ældreplejen i Aarhus: 5.000 ansatte skal testes på 14 dage

Aarhus

Corona-udbrud med uformindsket styrke: På 24 timer er yderligere 39 århusianere testet positive

Annonce