Annonce
Udland

Store dagbøder presser belgisk ekskonge til faderskabstest

Eric Lalmand/Ritzau Scanpix
Den 51-årige belgier Delphine Boël er sikker på, at hun er datter til Belgiens tidligere konge Albert II.

Den tidligere belgiske konge Albert II har efter flere måneders protest indvilget i at afgive en faderskabstest.

Faderskabstesten skal afgøre, hvorvidt den 51-årige belgiske kunstner Delphine Boël er Alberts datter, hvilket hun har hævdet i årtier.

For seks måneder siden afgjorde en domstol, at Albert skulle aflevere en dna-prøve.

Men det skete ikke, og den 16. maj afgjorde domstolen derfor, at ekskongen skulle betale dagbøder på 37.000 kroner til Boël for hver dag, der gik uden en test.

Det fik den tidligere konge på andre tanker.

Ifølge The New York Times har Alberts advokat meldt ud, at ekskongen er klar til at aflevere en dna-prøve.

- Hans kongelige højhed vil acceptere at få taget en blodprøve, nu hvor han er nødsaget til det, siger advokaten, Guy Hiernaux.

- Men kun hvis resultatet forbliver hemmeligt, indtil Belgiens højesteret har behandlet appellen mod dommen, siger han.

Og det kan tage flere år, mener advokaten.

Får Boël ret, bliver hun automatisk medarving til ekskongens store formue.

Den 84-årige Albert har i mere end et årti måtte værge sig mod beskyldningerne om at være far til Boël.

Han har aldrig benægtet, at han skulle være far til hende, men han har nægtet at afgive en dna-prøve for at få sagen afgjort.

Albert abdicerede som konge for seks år siden og overlod posten til sin søn Philippe.

Boël mener at være resultatet af en affære mellem baronesse Sybille de Selys Longchamp og Albert, der dengang var prins og sammen med den italienske prinsesse Paola Ruffo di Calabria, som han fik tre børn med.

Ifølge Boëls advokat har Albert taget sig af og kaldt hende for sin datter, siden hun blev født i 1968.

Men i 1993 blev sagen kompliceret.

Alberts storebror, kong Baudouin, døde af hjertestop som 63-årig og barnløs og efterlod dermed Albert som konge af Belgien.

At have en konge med et barn uden for ægteskab ville være en skandale for det belgiske kongehus, og derfor slog Albert hånden af Boël. Det mener den belgiske kongehusekspert Patrick Weber.

En nylig meningsmåling for det franske medie Le Soir viser, at tre ud af fire belgiere støtter Boëls retssag mod den tidligere konge, skriver The New York Times.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kronik

Kronik: Fra lorterende til cafégade

Genopretning af vandløbene og tilbagekomsten af smådyr og ørreder er et af få lyspunkter i udviklingen af Danmarks natur gennem de seneste 200 år. Aarhus Å er et af eksemplerne. Vi blev oprindeligt inspireret til at skrive bogen "Så forandret – Danmarks natur gennem 200 år" (netop udkommet, red.) om naturens udvikling ved at sammenligne gamle og nye fotografier, taget fra samme sted i landskabet. Vi blev slået med forundring, nogle gange med forfærdelse og færre gange med fornøjelse, over at se de store forskelle mellem dengang og nu. Især for agerlandet, der dækker 60 procent af Danmarks areal, er forandringer omfattende, og biodiversiteten helt i bund. Her fortæller vi i stedet den positive historie om vandløbenes genopretning gennem de seneste 30 år med eksempler fra Aarhus Å. Smådyrene er vendt tilbage, dambrug og spærringer er nedlagt, og gydestrygene er genetableret til glæde for naturinteresserede og lystfiskere. Få naturtyper har måttet stå så meget igennem som vandløbene. De har måttet tåle at blive rettet ud, lagt i dybe kanaler eller forsvinde i rør under jordoverfladen, så vel blot en tredjedel af de oprindelige vandløbs-kilometer i dag løber fuldt synlige. Et langt stykke op i 1900-tallet betragtede borgere og bønder udelukkende vandløbene som nyttige modtagere af alskens affald fra dambrug, mejerier, møddinger, slagterier, vaskerier og toiletter på vej til endemålet i det endeløse hav, hvor forureningen skulle forsvinde. Alle byer havde deres egen lorterende, som kunne skifte farve fra blodrød, over vaskehvid til møddingssort afhængig af, hvem der lukkede mest affald ud. Men bevægede man sig langt op i åen, bort fra det beskidte og stinkende vand ved åens udløb gennem byen, kunne man førhen finde et myldrende liv i de små bække. Skolelærer J. Kr. Findal skriver i 1915 om Aarhus Å: ”Betragter man den stinkende og snavsede strøm, der gyder sit vand ud i Aarhus Havn, kommer man ikke umiddelbart på den tanke, at der er noget interessant (..) og dog er det således, at visse partier af åen (..) ikke alene besidder stor naturskønhed, men tillige er hjemsted for en dyre- og planteverden, der udmærker sig ved sin mangfoldighed og ejendommelighed.” Aarhus Å var dengang befolket af mange fantastiske rentvandsdyr blandt andet døgnfluer (15 arter), slørvinger (12 arter) og vårfluer (88 arter), som Findal satte navn på. Den stejle Jeksen Bæk syd for Aarhus havde stærk strøm med stenbund og husede mange smådyr herunder døgnfluen, Rhitrogena germanica. Den er tilpasset til at holde fast på stenoverflader i strømmen, mens den rasper mikroskopiske alger som føde. Da Jeksen Bæk blev forurenet, forsvandt døgnfluen, og den lever i dag blot i Højen Bæk ved Vejle. I Aarhus blev åen langs Ågade overdækket i 1930’erne på grund af lugtgener og tiltagende trafik. Dermed kunne Ågade lægge afstand til sit dårlige rygte og skifte navn til det pompøse Åboulevarden. Tres år senere var åen renset for den værste forurening, og i 2005 kunne den igen løbe frit gennem Aarhus, nu omgivet af et blomstrende restaurant- og cafémiljø. Sådan har udviklingen været til det bedre for mange vandløb. Først en voldsom forurening med organisk stof fra by og land, som fremkaldte stank og iltsvind i vandet og forarmede bestandene af smådyr og ørred frem til 1970. Siden har spildevandsrensning og kontrol med ulovlige afløb efterhånden nedbragt forureningen. I Aarhus Å kan man nu genfinde mange af de arter, som Findals fandt for 100 år siden. Et tilbageværende problem for dyrelivet i vandløbene er pesticider, der siver ud fra dyrkede marker eller tilføres i pulse efter skybrud. Et andet aktuelt problem er håndteringen af lavbundsjordene, hvor dyrkning bliver stadigt vanskeligere på grund af sætning af jordene efter dræning og fortsat stigende nedbør og havniveau. Med Brabrand Sø og den genetablerede Årslev Engsø i de flade nedre strækninger af Aarhus Å har man en buffer, som sikrer mod oversvømmelser af de store værdier i Aarhus Midtby. Inden åens udmunding i Aarhus Bugten har man etableret en sluse, som sikrer byen mod oversvømmelse ved stormflod. Da de hyppigere høje vandføringer i Aarhus Å, som følge af ekstremt regnvejr, kan skabe risiko for oversvømmelse af Aarhus Midtby, er der endvidere etableret pumper ovenfor slusen, der kan pumpe 18.000 liter per sekund fra åen ud i Bugten. Aarhus har herved reduceret risikoen for fremtidige ulykker i modsætning til de fleste danske byer.

Annonce