Annonce
Danmark

Bendt Bendtsen hjemvendt fra Europa-tur: EU er ikke perfekt – men det er det bedste, vi har

Bendt Bendtsen er ikke klar til at gå på pension endnu. Efter sin motorcykeltur tager han fat på et nyt kapitel - blandt andet som arbejdende formand for bestyrelsen i Synergi. Foto: Sugi Thiru
I en måned har Bendt Bendtsen været avisen Danmarks kørende EU-reporter. Nu er han hjemme efter sin motorcykel-rundrejse gennem 20 europæiske lande. Han konstaterer, at samarbejdet er vigtigere end nogensinde og at EU i højere grad skal være klar til at banke de lande, som overtræder reglerne, på plads.

EU: 31 dage i sadlen på BMW’en er overstået. 7500 kilometer er tilbagelagt, og 20 europæiske lande er besøgt. Her i avisen har det givet syv søndage med Bendt Bendtsens motorcykel-dagbog, hvor han har fortalt om de mennesker, byer og landskaber, som han mødte på sin vej gennem Europa.

Nu er det tid til eftertanke og til at samle indtrykkene fra turen.

- Det er første gang i 48 år, at jeg har haft en helt blank kalender. Som politiker har jeg levet i overgearet, og nu har jeg haft en hel måned for mig selv med god tid til at få hovedet blæst igennem. Det er klart, at det har givet plads til nye tanker, siger Bendt Bendtsen, der efter 30 år i politik - heraf de seneste 10 år i Europa-Parlamentet - stopper som aktiv politiker.

Annonce
Tilbage på Fyn kan Bendt Bendtsen se tilbage på mere end 7500 kilometer på BMW'en. Foto: Sugi Thiru

Mistillid til politikere

- Du rejste ud i forventning om at møde et Europa, der slår revner og med en spirende højrenationalisme blandt folk. Hvordan var det så?

- Det gennemgående træk hos de almindelige europæere, jeg har mødt, er desværre en stor mistillid til politikerne. Afstanden mellem det politiske system og folk på gaden er blevet for stor. Folk oplever politikerene som erhvervsmæssigt invalide og ude af stand til at bestride et almindeligt job. De er blevet professionelle politikere, og så begynder folk at finde deres informationer andre steder.

- Hvor?

- For eksempel på deres telefon. De sociale medier har for altid ændret den måde, vi kan føre politik på. Det er de lette - og ofte usande - løsninger, der har let spil. Folk er jo holdt op med at læse avis og får fuldstændigt ufiltrerede oplysninger fra for eksempel Facebook og andre sociale medier. Jeg mødte for eksempel en ung fyr i Barcelona, som havde en tante, der ville fejre Cataloniens løsrivelse fra Spanien med en flaske champagne, fordi det havde hun læst på nettet. Men det er jo løgn. Forfatningsdomstolen har aldrig godkendt løsrivelsen, og en løsrivelse ville betyde væbnet kamp i gaderne. Men den slags detaljer kommer jo ikke med.

Tosserne boltrer sig

- Hvad er konsekvensen?

- Det er, at de store ansvarlige partiers budskaber ikke kommer frem, fordi de er nuancerede. Samtidig kan tosserne på yderfløjene boltre sig med deres letkøbte holdninger, der virker godt på nettet. Og pludselig står i vi i Danmark med en mand, der i fuldt alvor mener, at flere hundrede tusinde mennesker skal deporteres ud af landet. Han er oven i købet opstillingsberettiget til Folketinget. Lignende problemer har de med Orban i Ungarn, Kazinsky i Polen og Salvini i Italien.

- Jo, men betyder det reelt noget i Danmark?

- Ja, du kan jo se, at det ene parti efter det andet lige nu lover permanent grænsebom til Tyskland. Det er jo valgflæsk, så det bliver til noget. Det er en af de lette udmeldinger, som ikke tager højde for at man så skal træde ud af Schengen-aftalen. Den del af løftet bliver åbenbart for indviklet. En bom ned mellem Danmark og Tyskland kan alle forstå, men at det sætter hindringer i vejen for eksporten, glemmer man at fortælle.

- Hvad gjorde mest indtryk på dig på turen?

- Jeg tror, at det må være den højrepopulisme, der gror i for eksempel Polen og Ungarn. Her finder man ikke en rigtig tredeling mellem den lovgivende, den udøvende og den dømmende magt. Man finder heller ikke en fri presse, men en statspresse, der styrer de informationer, som folk får. I Polen oplevede jeg for eksempel formanden for Det Europæiske Råd, Donald Tusk, fremstillet som en tyskervenlig nikkedukke og sammenlignet med Hitler på nationalt TV. I et andet statsstyret magasin “Gazeta Polska” blev Tusk afbilledet på forsiden iklædt en nazi-uniform.

- Samtidig oplevede jeg en afgrundsdyb forskel mellem rige og fattige. Når man kører gennem Ungarn, Polen og Baltikum så kommer man ind i landdistrikter, der nærmest ligger i ruiner og hvor gennemsnitslønnen er 400-1000 euro om måneden. Og få kilometer længere fremme ligger en storby, hvor indbyggerne kører rundt i biler, som de færreste har råd til i Danmark, og hvor dyre restauranter og mærkevarebutikker ligger dør om dør. Jeg kan love dig, at det ikke er dem med en løn på 400 euro, der kommer her.

Sidetasken på motorcykelen vakte så meget opsigt, at folk af sig selv kom hen til Bendtsen for at høre o, det projekt, han var i gang med. Foto: Sugi Thiru

Mere stok end gulerod

- Nej, men hvad kan EU gøre ved det?

- EU bruger jo både stok og gulerod. Vi stiller krav og vi giver tilskud. Men jeg vil nok sige, at vi skal blive bedre til at bruge stokken. De lande, der ikke har en fri presse, og som ikke anerkender retsstatens uafhængighed, bør man straffe på budgetterne. Og jeg er sikker på, at det virker. Jeg kan jo høre, når jeg kommer rundt, at den enkelte polak er umærket klar over, at EU har betydet en væsentlig forbedring i polakkernes liv. Alene i løbet af de seneste 10 år har Polen oplevet en tredobling af bruttonationalproduktet. Men hvis landet vil have pengene, må det også følge reglerne.

- Nogen vil måske mene, at Polen og Rumænien og de andre østbloklande slet ikke skulle have været med i EU. Hvad siger du?

- Sikkert. Men så var de måske endt som vasalstater under Putin. Vi skal være glade for, at de er kommet med i EU. Når vi for eksempel snakker om social turisme, tror mange danskere, at det handler om, at folk kommer fra andre lande og hæver børnepenge og boligstøtte i Danmark. I Ungarn oplever man social turisme, der går den anden vej. Her skal en nyuddannet læge arbejde 60 timer om ugen. Men kører han eller hun til Tyskland eller Danmark, kan lægen få halv arbejdstid og firedobbelt løn. Her er oplevelsen, at østlandene har alle udgifterne til at uddanne it-ingeniører, ingeniører og læger, men så snart de nyuddannede er klar til at tage fat, flytter de andre steder hen. Tilbage står Ungarn med alle drukkenboltene, som ikke kan noget.

- På den måde er EU ikke perfekt, men det er det bedste, vi har, og vi skal arbejde videre med at forbedre det. Efter min mening er EU en brandforsikring, som betyder, at vores børn kan vokse op i en verden med frihed, fred og demokrati.

Udsæt ikke drømmen

- Har du taget nogle personlige beslutninger undervejs?

- Jeg har jo været igennem en renselsesproces, og selvfølgelig har jeg haft god tid på motorcyklen til at tænke over mit liv. Jeg kan sige, at jeg fortryder intet. Mit politiske liv har selvfølgelig haft omkostninger på hjemmefronten, og jeg har ikke set mine børn så meget, som jeg kunne ønske. På den anden side synes jeg, at når man har evnerne, er man forpligtet til at bruge dem. Og det har jeg gjort, så godt jeg kunne.

- Men jeg har tænkt mig at være en rigtig god morfar. Jeg vil holde mange morfar-dage med mine fem børnebørn. Når det er mig, der henter dem, er alle lommer og handskerum og askebægre i bilen fyldt med chokolade og slikkepinde. Jeg vil nyde mine børnebørn - så kan mine børn opdrage dem.

- Skal du lave noget fornuftigt?

- Ja, jeg fortætter i bestyrelserne for J.O. Holding, Nordhavn og Lauridsen-Fonden. Og så begynder jeg som arbejdende formand for bestyrelsen i Synergi, som er er en interesseorganisation, der arbejder for en mere effektiv brug af energien - både i industrien og de danske hjem. Synergi er stiftet af Danfoss, Grundfos, Rockwool og Velux.

- Og hvad med motorcykelturen, Bendt. Har den været det hele værd?

- Bestemt. Det er en drengedrøm for mig at køre Europa rundt på motorcykel, og man skal jo passe på med at udsætte for mange af sine drømme, når man er fyldt 65.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Blog

Små og store skridt mod vægttab

Uanset om man er sundhedsprofessionel eller privatperson, kan man nogle gange opleve at have rigtig store ambitioner på andre folks vegne. Det kan være, man sidder og taler med en ven eller patient, som ofte er rigtig ked af sin overvægt, og som nu proklamerer, at han vil skære ned på colaen. I sådan en situation kan den lyttende få tanken: ”Ja, det er meget godt, men det er jo ingenting i forhold til de ændringer, du burde lave – det dér alene kommer jo ikke til at gøre en forskel!” Den lyttende tænker måske, at for denne person er der rigtig mange andre kostændringer, som er meget mere relevante at tage fat på, og som i meget større omfang ville have en indflydelse på udseende eller sundhedstilstand. Og hvad med fysisk aktivitet og søvn og alkohol og …? Sådan en tanke kan på sin vis virke rationel nok: hvis en person eksempelvis udtrykker bekymring over risikoen for livsstilssygdomme, giver det jo mening for omgivelserne at tænke, at så bør personen sætte ind med de ændringer, der vil reducere risikoen mest muligt, hurtigst muligt. Omgivelserne kan måske endda opfatte det som deres pligt at sige: ”Det dér er bare ikke nok – du kan stadig få diabetes!”, og derefter gå i gang med at opliste alt det, der burde ændres i stedet. Måske er det ment som et forsøg på at redde den anden fra at bruge cola-reduktionen som en sovepude, eller fra at blive skuffet, når resultaterne udebliver. Man kan imidlertid også se på såkaldte ”små skridt” på en helt anden måde. For det første: det kan være, det er et rigtigt stort skridt for denne person! Det, der ville være let for dig at opgive, kan være en kæmpe sejr for din ven eller patient. For det andet: måske er det lige netop denne ændring, der kan give personen troen på, at andre ændringer kan lade sig gøre – at lykkes med dette skridt styrker troen på, at andre ændringer også kan lykkes, og dermed sandsynligheden for, at personen overhovedet gør forsøget med de andre ændringer. For det tredje: der kan være en grund til, at personen valgte lige præcis colaen, og ikke kagerne eller pizzaerne – lige præcis dén adfærd kan repræsentere noget helt individuelt, som gør det vigtigt at starte der. Når en person udtrykker intention om en livsstilsændring, som du finder for lille eller irrelevant, vil det sandsynligvis ikke have en god effekt på motivationen, hvis du går i gang med at argumentere for andre og mere omfattende ændringer. I stedet kan du prøve at gøre følgende: Anerkend den andens lyst til at handle på problemet og hans/hendes tro på, at dette første skridt kan lykkes (husk at du ikke ved, hvor stort et skridt det er for den anden), ved eksempelvis at sige: ”Du har tit nævnt dine vægtbekymringer, og nu har du fundet en sted, hvor det giver mening for dig at starte – dejligt for dig!” Vær nysgerrig og stil spørgsmål som: ”Hvorfor har du valgt at starte med netop det? Hvad tænker du, at der sker, hvis du lykkes med den ændring?” Det kan være, at den anden selv får nyt perspektiv på sin plan ved at udtrykke den til andre. Hvis du som fagperson føler dig forpligtet til at give information om, hvilke effekter man kan forvente af den foreslåede forandring, skal du selvfølgelig gøre det, men undersøg først, hvad personen allerede ved – måske er de udmærket klar over, at dette skridt i sig selv ikke gør underværker, og planen har hele tiden været, at det blot var en prøveballon, en start, en opvarmning, der skal give mod på mere. Men det, at de selv har valgt, hvor der skal startes, kan gøre en stor forskel for motivationen i det lange løb.

Annonce