Annonce
Kultur

Benn Q. Holms københavnerhistorier begejstrer ikke

Benn Q. Holm. Foto: Robin Skjoldborg/Lindhardt og Ringhof

Boganmeldelse: Benn Q. Holm: "Asfalt og blomster".

Bøger: Benn Q. Holms nye roman, "Asfalt og blomster", præsenteres som "en bred fortælling om Danmark" fra 1960'erne frem til i dag. Den foregår dog hovedsageligt i København, hvor vi følger den omsværmede Alice, der i 1960'erne får et barn uden for ægteskab med en russisk sømand. Få år efter findes hun myrdet i en baggård i Minefeltet i København, og sønnen, Jack, bliver opfostret af sine bedsteforældre. Med til historien hører også kunsthandleren Hertz, der er forelsket i Alice, og Berlingske-journalisten Mikael Busk, der kommer på sporet af morderen.

Det lyder jo egentlig som en spændende krimi. Og der er da også masser af setup til at starte med, hvor der klippes skarpt mellem Hertz, Alice og Busk, og man fornemmer, at vi skal til at løse gåder. Men det ER ikke en krimi, der ER ingen større overraskelser, og spændingen fiser stille og roligt ud i løbet af de 400 sider, som det tager Benn Q. Holm at få udfoldet sin krønike.

Jeg kan ikke rigtigt finde ud af, hvad meningen er med bogen.

Jeg kan godt se, at det er noget med generationer, og det vælter med referencer til de skiftende tider med eksempelvis titler på musiknumre og bands og forskellige aktuelle begivenheder i de perioder, der fortælles om, hvilket helt sikkert kan være godt nok. Men måske er jeg for meget fra Jylland til at synes, det bliver ved med at være interessant at traske op og ned ad gader med navne i indre København, eller til at føle noget, når Mikael Busk begejstret udbryder "Asfalt og blomster, så bliver det ikke mere firseragtigt", og når Jack hører Sex Pistols, The Clash, Human League, Simple Minds, Ultravox etc.

Der er lag på lag af ydre begivenheder og et væld af bipersoner og sidehistorier, men gåden bliver væk, og jeg savner desuden liv og troværdighed i hovedkaraktererne - bortset fra den forlibte og en overgang mordmistænkte kunsthandler Hertz. Af en eller anden grund kommer der glød på siderne, når han er på banen, og det viser sig da også, at han går rundt med en nagende hemmelighed, og den slags mennesker er som regel de mest interessante at læse om.

Krimier er bygget på det gode plot, selv om de bedste af dem naturligvis også er en fornøjelse rent litterært. Romaner skal derimod trænge ind, hvilket kræver billedsprog, og det kan Benn Q. Holm faktisk godt levere - for eksempel i en sætning som denne: "Solen forsvandt over tagryggen, og musikken rungede grødagtigt mellem husrækkerne".

Men alt for ofte skyder han genvej og tolker selv: "Jack svævede næsten på en sky, det var som om han endelig havde fundet en ventil, en måde at afreagere på." "Asfalt og blomster" er muligvis et forsøg på at tage det bedste fra de to genrer. Det lykkes dog ikke helt i denne omgang.

--- Benn Q. Holm: "Asfalt og blomster". 400 sider. Lindhardt og Ringhof Er udkommet, 3 af 6 stjerner

Annonce
Benn Q. Holm: ?Asfalt og blomster?. Foto: Lindhardt og Ringhof
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus

Biografgængere undrer sig over manglende evakuering: Men det var helt efter bogen, forklarer centerchef

AGF

AGF gik mål-amok i Farum

Leder For abonnenter

Kloge ord om vanddragen: Vent med at flytte den

Vanddragen synger nu på sidste vers på Store Torv, efter at Aarhus Byråd onsdag besluttede, at den skal fjernes fra torvet og formentlig erstattes med noget andet kunst på stedet. Tilsyneladende har beslutningen bred opbakning i befolkningen - på en afstemning på stiften.dk forleden stemte 60 procent af deltagerne for, at den skal væk. Så det giver ikke nogen mening at diskutere længere, om den skal blive stående eller ej. Den sag er afgjort. Til gengæld giver det masser af mening at se fremad og diskutere, hvad der skal ske med torvet, når 'Torvenes Brøndsløjfe', som Vanddragen rettelig hedder, er væk. Den diskussion startede så småt på byrådsmødet, hvor et par klarsynede politikere hævede stemmen. SF's Jan Ravn Christensen manede til besindighed og advarede mod, at Vanddragen bliver fjernet over hals og hoved og efterlader et stort hul i torvets belægning, som derefter skal repareres for igen at blive brudt op, når en ny udsmykning er klar. Dér har han en vigtig pointe. Det vil være spild af penge at fjerne Vanddragen, før noget nyt er klar. DF's Knud N. Mathiesen har også en pointe i, at det er uværdigt og uhensigtsmæssigt at gemme dragen væk i et depot. Så han slår til lyd for, at der med det samme findes en ny placering, hvor kunstværket spiller bedre sammen med omgivelserne, end det var tilfældet på Store Torv. Og at private bygherrer kunne tænkes at ville sponsorere en flytning til et nyt område, hvor de har gang i noget byggeri, er vel heller ikke utænkeligt. Så lad os følge deres gode råd og få gang i en proces, som både handler om at give Store Torv en indretning og noget kunst eller udsmykning, som kan give mere liv på torvet, samt finder et nyt og bedre sted til Vanddragen. Lad os straks komme i gang med at diskutere det. Knud N. Mathiesen nævner selv Aarhus Ø, som et oplagt sted til Vanddragen, men ville det ikke bare blive samme historie dér, som det var på Store Torv: at vinden spreder vandet ud over et større område. Måske et kommende torv eller grønt område på Godsbane-området ville være mere velegnet?

Annonce