Annonce
Horsens

Bennys nabolag bruges som smutvej: Bliver det værre, når der kommer lyskryds på Vestergade?

Benny Nielsen bor med trafikerede Silkeborgvej på den ene side af huset og ellers rolige Egernvej på den anden side. Han oplever dog, at flere og flere benytter den som en smutvej ind og ud af byen. Foto: Michael Svenningsen
Travle bilister forsøger at komme hurtigere frem og tilbage ved at køre gennem Benny Nielsens nabolag, og han frygter, at den tendens kun bliver værre, når der kommer mere trafik og to nye lyskryds på Vestergade. Derfor har han brugt "Spørg Folkebladet: Vores by vokser".

Horsens: Mere trafik på Vestergade og flere lysreguleringer på strækningen kan få bilister til at vælge en anden rute ind til eller ud af byen. Det frygter Benny Nielsen, der bor på Egernvej, i hvert fald.

De mange byggeprojekter og Horsens' generelle vokseværk sætter naturligvis et ekstra pres på trafikken. Derfor har kommunen i en trafikplan, der skal effektueres inden 2030, flere projekter på vej.

Det gælder blandt andet, at Langmarksvej og Vestergade skal forbindes som led i et ringvejssystem rundt om Horsens, og at der skal etableres to lyskryds på Vestergade. Det ene ved Emil Møllers Gade, som for mange vil blive ruten til det nye campusområde, og det andet ved Lovbyvej, hvor Horsens Statsskole om godt et år udvides med eleverne fra byens andet almene gymnasium.

Annonce

Min nabo har endda observeret en grisetransport køre igennem her for at spare tid. Det er altså en villavej.

Benny Nielsen, beboer på Egernvej

Grisetransport brugte smutvejen

Fra adressen på Egernvej oplever Benny Nielsen i stigende grad, at bilerne kører igennem hans nabolag for at komme hurtigere frem, og derfor har han benyttet sig af "Spørg Folkebladet: Vores by vokser" for at blive klogere på fremtiden.

- Jeg kan allerede nu mærke, at folk ikke gider at holde i kø på grund af lysreguleringen ved Silkeborgvej og Skanderborgvej. Så bruger de Borgmestervej, Priorsløkkevej og Egernvej til at komme ud af byen. Der er mange biler nu, og jeg regner med, der kommer flere i fremtiden, siger han.

- Min nabo har endda observeret en grisetransport køre igennem her for at spare tid. Det er altså en villavej, lyder det fra Benny Nielsen.

Vil forhindre smutveje

Allan Lyng Hansen, der er afdelingschef i Affald og Trafik i Horsens Kommune, er godt bekendt med, at denne potentielle smutvej eksisterer, men i fremtiden skulle det gerne blive sådan, at det ikke kan svare sig at køre ind gennem villakvartererne for at komme hurtigere hjem.

- Et af de helt væsentlige tiltag i trafikplanen er at forhindre de her smutveje. Vi er ikke gået i gang med Vestergade endnu, men når det sker, vil vi kigge på det samme som ved Langmarksvej, hvor adgangen til sidevejene er blevet og bliver begrænset, siger han.

Bedre flow på vej

På trods af lysreguleringerne vil det blive sådan, at trafikken på Vestergade og Silkeborgvej glider bedre. I hvert fald hvis det går som planlagt.

- De her lyssignaler skal være med til at give et bedre flow i trafikken, så det skal helst ikke blive mere bøvlet, end det er nu, siger Allan Lyng Hansen, der også kan fortælle, at der ikke vil komme voldsomt meget mere trafik på strækningen i fremtiden.

Det viser trafikplanen for 2030 i øvrigt også. Døgntrafikken i 2017 lød på 8000 biler på Langmarksvej og 17.000 på Silkeborgvej. Om 10 år forventes de tal at være på henholdsvis 10.500 og 17.750 biler.

Benny Nielsens spørgsmål

I forbindelse med "Spørg Folkebladet: Vores by vokser" har Benny Nielsen spurgt om følgende:

"Hvad har man tænkt sig at gøre med al den trafik i Vestbyen, der bliver ved ombygning af statsskolen, og den trafik, der bliver ned til Campus fra lyskrydset på Silkeborgvej/Skanderborgvej?"

Har du også et spørgsmål til os omkring Horsens' vokseværk? Stil det på redaktion.hsfo.dk/spoergfolkebladet.

Lever med spærringer

Skal Benny Nielsen og naboerne på Egernvej opleve mindre trafik fra gennemkørende, må de nok regne med, at det bliver mere besværligt at komme ind og ud af villakvarteret, hvis veje spærres af, eller forholdene generelt gøres mindre indbydende over for smutvejsbilisterne.

- Det vil være til at leve med. Jeg er mere træt af trafikken, og vi har mange skolebørn her i nabolaget, som bruger vejene til at cykle og køre på løbehjul, og det er ikke altid, at folk tager hensyn til det, siger Benny Nielsen.

Spørg Folkebladet - Vores by vokser

Horsens vokser, og det kan man se i bybilledet.

Nye byggerier langs havnen og Niels Gyldings Gade, nyt uddannelses-campus på den gamle slagterigrund og en ny bydel ved Nørrestrand er bare nogle af de projekter, der er i gang.

Horsens Folkeblad sætter fokus på byggeprojekterne med "Spørg Folkebladet - Vores by vokser", hvor du kan stille spørgsmål til redaktionen, hvis du går og undrer dig over noget - stort eller småt.

Vi har blandt andet allerede kigget på, hvor mange boliger der bygges, hvem der viser interesse for dem, og hvorfor der ikke var 's' på Lilli Gyldenkildes Torv.

Vi vil også gerne prøve at svare på dine spørgsmål, så skriv til os via dette link: redaktion.hsfo.dk/spoergfolkebladet - her samler vi alle spørgsmål og svar.

Ifølge Benny Nielsen sker det ofte, at fartgrænsen her ikke overholdes, når bilerne skynder sig gennem nabolaget. Foto: Michael Svenningsen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus For abonnenter

Med specialpatruljen i nattelivet: - De kriminelle kender os. På en vagt handler det om, hvem der først spotter hinanden   

Blog

Er du agil nok til fremtiden?

Er du parat til fremtiden med en kampklar hjerne og følelsesmæssig agilitet? Hvis du ikke aner, hvad agil betyder, så læs med, for det er ordet, som du skal flashe i din jobansøgning og til mus-samtaler i øjeblikket. Agil er ifølge ordnet.dk afledt af at agere og betyder, at man kan agere hurtigt, let og smidigt i sine bevægelser. Mest forbinder jeg agil med hundetræning, men af for mig ubegribelige veje er det blevet oversat til, at man kan ”navigere i uvished, handle passende under pres, tage kalkulerede risici i ukendte territorier, innovere og skabe en stabil fremdrift i høj sø”, som det står på en hjemmeside, hos en af de mange konsulenter, der tilbyder at give dig en kampklar hjerne, emotionel agilitet og agil lederkompetence. Her kunne en og anden jo nok føle sig koblet af fra start. Det kan man måske også i Landbrugsstyrelsens stillingsopslag, hvor man søger en ny medarbejder i form af en agil coach og anvender ordet ”agil” 26 gange i annoncen, hvis jeg har talt rigtigt. Som så mange andre stedet rulles det agile koncept nu ud for fuld skrue, også på offentlige arbejdspladser. Det består af en række sikkert gode og brugbare metoder, der kræver mere indsigt end jeg har, men det er ifølge stillingsannoncen noget med Daily Stand-ups og en række agile ceremonier, hvilket lyder lige vel ”loge-agtigt” for mig. Indtil for nylig var det disruption, der blæste ind over det ganske land. Enhver arbejdsplads stod med risiko for at blive disruptet eller på mere lavdansk forstyrret af ”nogen”, der på grund af den globale digitale motorvej kunne udføre jobbet hurtigere, billigere og med mere individuelle services. Til konferencer gjorde forretningsfolk sig klar til kamp, når det lød fra talerstolen, at mange vil blive overflødiggjort i løbet af de næste 5-10 år. Så er der brug for disruption-eksperter, hvis ikke angstens sved skal få overtaget. Det med disruption er ved at være overstået. Altså ikke konkurrencen, men som de fleste hotte ord kan management konsulenter kun leve af dem i få sæsoner. Som fremtidsforsker lever jeg også som konsulent, og jo mere forvirring og rav i gaden nye ord kan skabe, desto bedre for mig. Når det regner på præsten, drypper det også i min biks. For som fremtidsforsker har man fokus på at vende skråen og vurdere nye ord og tendenser, og det er der heldigvis i tiltagende grad brug for. Jo mere man forstår de vigtigste megatrends og krydspresset imellem dem, jo større er chancen for ikke at blive grebet af panik og angst, også når de nye hektiske buzzword opstår. Hvad er så det næste? Det er forhåbentlig ordet ”nænsomhed” og det er ikke så blødt, som det lyder. For måske er nænsomhed den nye effektivitet? Mange af de frække ord kan hurtigt slå en hjem i utilstrækkelighedsludo, for hvem evner eller orker i virkeligheden at besidde evige kampklare agile hjerner og hjerter? I fremtiden skal vi – bedste bud – leve af innovation og udvikling blandt andet i forhold til den grønne opstilling. Derfor skal alle byde ind med sine kompetencer og betragtninger, for den gode ide respekterer ikke ledelseslag. Det kan snildt være Lise i omstillingen, der opfatter et signal fra en kunde, der kan give anledning til en bedre service fremover. En sådan åben innovation kræver, at alle tør komme med deres ideer og ikke er så stresslammede, at kreative tanker er gået i baglås. Måske skal vi i fremtiden være mere nænsomme med hinanden, ikke grine af fjollede ideer og fejl eller dømme hinanden ikke agile, bare fordi man insisterer på at nyde sin traditionelle madpakke i sine ikke-agile sutsko.

Aarhus

Pladsmangel og dårlige faciliteter: Politiet drømmer om at flytte fra Politigården

Østjylland

Danmarks største lågekalender: 24 låger spredt over cirka 15 kvadratkilometer i Mols Bjerge

Annonce