Annonce
Aarhus

Corona-bredskab er uændret i Skejby: Overlæge ser ingen tegn på øget smitterisiko - nærmere tværtimod

Afdelingen for Infektionssygdomme på Aarhus Universitetshospital indgår i det beredskab, som udgør Danmarks forsvarsværk mod den nye coronavirus. De 100 ansatte har ansvaret for transport og behandling af eventuelle vestdanske patienter. Foto: Michael Svenningsen
Den seneste udvikling vedrørende den nye coronavirus får ikke Afdelingen for Infektionssygdomme på Aarhus Universitetshospital til at optrappe beredskabet. Ifølge overlæge betyder en ny og strammere rejsevejledning, at risikoen for at få danske patienter smittet med coronavirus er en smule mindre.

AARHUS: Sandsynligheden for at få en patient smittet med coronavirus er blevet lidt mindre.

Det vurderer ledende overlæge Lars Østergaard fra Afdelingen for Infektionssygdomme på Aarhus Universitetshospital i kølvandet på de seneste døgns udvikling omkring den nye coronavirus med rødder i Wuhan i Kina.

Afdelingen i Skejby er en afgørende del af rygraden i det beredskab, som udgør Danmarks forsvarsværk mod den nye coronavirus. De 100 ansatte har ansvaret for transport og behandling af vestdanske patienter med særligt alvorlige smitsomme sygdomme.

Fredag blev der konstateret smitte med coronavirus hos tre personer i Frankrig, og søndag har Udenrigsministeriets Borgerservice opdateret sin rejsevejledning. Borgerservice fraråder nu alle ikke-nødvendige rejser til den berørte provins i Kina.

- Risikoen for smittespredning fra Frankrig er stadig usandsynlig. Samtidig betyder den ny rejsevejledning, at færre danskere vil blive udsat for mulig smitte med coronavirus. Alt i alt betyder det, at jeg ser en lidt lavere sandsynlighed for indlæggelse af en person med coronavirus, siger Lars Østergaard.

Annonce

Coronavirus og rejsevejledning

Der findes flere grupper coronavirus. Langt den største del af dem er ufarlige, og de er almindelig årsager til forkølelse og luftvejsinfektioner.

Der er i Wuhan i Kina fundet tilfælde af alvorlig lungebetændelse og dødsfald, der skyldes en ny coronavirus, kaldet nCoV. Udbruddet omfattede til at begynde med personer, som havde haft kontakt til Huanan Seafood Wholesale Market i Wuhan. Markedet blev lukket af de kinesiske myndigheder den 1. januar 2020.

De rapporterede smittede har haft symptomer på lungebetændelse i form af feber, tør hoste i nogle tilfælde besværet vejrtrækning og tegn på lungebetændelse på røntgenbilleder. Der er aktuelt formodning om, at sygdommen også kan smitte fra menneske til menneske.

Søndag kl. 10.00 ændrede Undenrigsministeriet rejsevejledningen for Kina med en justering af sikkerhedsniveauet for provinsen Hubei.

Ministeriet fraråder nu alle ikke-nødvendige rejser til provinsen Hubei på grund af de skærpede tiltag og rejserestriktioner, som de kinesiske myndigheder har indført som følge af udbruddet af lungebetændelse med en ny coronavirus i Wuhan.

Fornuftig rejsevejledning

Avisen har tidligere beskrevet beredskabet på Afdelingen for Infektionssygdomme på Aarhus Universitetshospital.

Beredskabet er i øjeblikket aktiveret, så det med kort varsel kan modtage patienter med mulig smitte af coronavirus.

- De seneste døgns udvikling giver ikke anledning til justeringer. Vi er i et tilstrækkeligt beredskab, som opretholdes, forklarer Lars Østergaard.

Ifølge Lars Østergaard er det fornuftigt at fraråde ikke-nødvendige rejser til den kinesiske Hubei-provins.

- Men situationen bør ikke bekymre den almindelige dansker. Coronavirus minder om de tidligere udbrud af Sars og Mers, der begge begyndte på samme måde, understreger den ledende overlæge.

I forbindelse med udbruddet af coronavirus er der kun registreret dødsfald i Kina.

Ledende overlæge Lars Østergaard fra Afdelingen for Infektionssygdomme på Aarhus Universitetshospital følger konstant med i udviklingen omkring den nye coronavirus med rødder i Wuhan i Kina. Foto: Michael Svenningsen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus

Århusianere higer efter mundbind mod corona: Apotek håber på snarlig levering

Læserbrev

Læserbrev: Vandmasserne skal til havet

I februar måned blev alle hidtidige rekorder for nedbør i Danmark slået. Ja, der tales endog om en såkaldt 100 års hændelse. Vandmassernes virkninger rundt i landet er voldsomme. Ådale, marker, haver og kældre er præget af store ødelæggende oversvømmelser. Landmænd kan se frem til store ekstra omkostninger til gensåning af druknede vinterafgrøder. Gyllebeholdere bugner fordi der ikke kan køres på markerne. Og mange steder er sågar landeveje oversvømmet med deraf følgende forstyrrelser af trafikken. Og det kan absolut ikke udelukkes, at de store nedbørsmængder er kommet for at blive. Samtidig står vores grundvand usædvanligt højt. Det skriger på politisk handling. Det bør nu stå lysende klart for enhver, at der snarest muligt bør træffes foranstaltninger til, at de store mængder vand kan flyde mere effektivt ud til havet. Med andre ord er vi politikere nødt til at sætte et langt stærkere fokus på åernes vandføringsevne. Mange steder er der ad åre opstået aflejringer på bunden, der virker som propper i hullet. Det betyder en konstant højere vandstand – også når det ikke regner. Virkningen er en snigende forsumpning af landskabet, så det efterhånden bliver svært at komme tørskoet ned til vandløbene, hvis man vil fiske eller nyde naturen. En anden alvorlig virkning er, at vandløbet og det omkringliggende terræn ikke har nogen evne til at opsuge og lagre vand, når der kommer store regnmængder. Og så skal det jo gå rivende galt når svampen er gennemvædet hele tiden. Derfor skal vi med en løbende og målrettet vedligeholdelse af vandløbene sørge for, at vandføringsevnen holdes intakt og et vandstanden i tørre periode holdes nede. Det er ikke raketvidenskab. Det er almindelig sund fornuft, som vi ikke behøver eksperter til at forklare. Heldigvis råder vandløbsmyndighederne, kommunerne, over en bred vifte af virkemidler, herunder opgravning af propper i åerne, grødeskæring, etablering af dobbeltprofiler og etablering af planlagte vådområder med kompensation til lodsejerne. Desuden skal der sikres en helhedsorienteret indsats på tværs af kommunegrænser. Samfundet har pligt til at skærme lodsejere mod tab som følge af oversvømmelser. Det skal ske med afsæt i vandløbsloven i kraft af vandløbsregulativer og helhedsorienterede vedligeholdelsesplaner, der sikrer vandets effektive vej til havet. Alt sammen under skyldig hensyntagen til miljø og natur. Disse hensyn kan heldigvis gå hånd i hånd, selvom visse kredse har travlt med at bilde alle ind, at der ikke må graves eller skæres grøde. En ting er sikkert: Vandmasserne skal ud til havet. Og det uden de voldsomme ødelæggelser og tab, der opleves i denne tid. Det er på høje tid, at vi politikere på alle niveauer tager bestik af klimaforandringerne og alt for mange års mangelfuld vedligeholdelse af vores vandløb.

Annonce