Annonce
Indland

Besættelsesmuseum: Detaljer kan forsvinde når overlevere dør

Johan Gadegaard/Ritzau Scanpix
Detaljer om livet under besættelsen risikerer at gå tabt, når dem der var der, dør, siger museumsinspektør.

Den store historie består. Men når dem, der levede under besættelsen, ikke er her længere, risikerer de at tage detaljerne med i graven.

Det fortæller Søren Tange Rasmussen, der er daglig leder og museumsinspektør ved Besættelsesmuseet i Aarhus.

- Når der snart ikke er nogen, der kan huske besættelsestiden, er der fare for, at de små historier fra dagligdagen går tabt, siger han.

Søndag er det 74 år siden, at tyskerne slap sit tag i Danmark. Det er en af de datoer, der aldrig vil blive glemt, påpeger museumsinspektøren.

Men som tiden går, og andelen af danskere, der oplevede besættelsen, stille og roligt svinder ind, er der andet, der risikerer at gå tabt.

Der er ikke mange, der har skrevet små almindeligheder ned, fordi det ofte har fremstået som ligegyldigt, vurderer Tange Rasmussen.

- Men det er faktisk en kæmpestor del af livet. Det er det, der vil forsvinde. De store politiske historier vil være bevaret adskillige steder, siger han.

9. april 1940 blev Danmark besat, da tyske tropper om morgen gik ind over den danske grænse. Det kom til at præge Danmark de følgende fem år.

Men det er ikke altid, at de store begivenheder udelukkende giver et retvisende og virkeligt billede af historien, påpeger museumsinspektøren.

- Hverdagshistorier og almindeligheder er en utrolig stor del af alle menneskers liv, siger Søren Tange Rasmussen.

- Når man som museum skal have gæsterne til at leve sig ind i de historier, vi fortæller, skal de også have noget at identificere sig med.

Det kan være, hvad man spiste til middag, og hvordan det blev lavet. Det kan også være, hvordan man skaffede sig hverdagens nødvendigheder.

- Det er interessant at få et indblik i, hvordan man fik tøj, når der var mangel på stort set alt. Sådan noget er ikke altid bevaret, siger Tange Rasmussen.

Siden 1982 har en frivillig forening af mennesker, der alle har levet under besættelsen, været tilknyttet museet i Aarhus. Det har givet en særlig adgang til detaljerede oplyser fra den tid. Men det hold er ved at svinde ind.

Derfor har museet arbejdet med, at de ældre frivillige har skrevet en masse ting ned, de kan huske fra den tid. Museet i Aarhus er under en større renovering og åbner med nye udstillinger i samme lokaler til april næste år.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus

'Juldamperen' Svanen sejler igen efter ulykke: - De nødvendige sikkerhedstiltag er afsluttet

Leder For abonnenter

Forudsigelig blæst om vindmøller

Aarhus Kommune har et ædelt mål: At blive CO2-neutral i 2030. Det får vidtrækkende konsekvenser. Vi kommer både til at spare, hvor vi kan på alt, som udleder CO2. Vi kommer til at dyrke meget mere særligt CO2-opslugende natur. Og så kommer vi selvfølgelig til at bidrage, hvor vi kan til at fremme vedvarende energi - vindmøller, for eksempel. At vi både skal og bør byde ind på en omstilling til vedvarende energi, det er vi næppe uenige om, vel? Men når det kommer til, hvor for eksempel vindmøllerne kan stå i vores kommune, så har vi balladen. Lige nu er tre placeringer i offentlig høring, og ikke overraskende er der blæst om alle tre. For det første ser kommunen for sig, at der godt kan stå nogle kæmpevindmøller på Aarhus Havn. Det har udløst protester fra beboere på Aarhus Ø, hvilket bestemt ikke kan overraske. Som vi tidligere har skrevet i en leder i denne avis: Hvis man leder efter ballade, så kan man være sikker på at få det ved at rejse vindmøller midt i den udsigt, som beboerne i de nye prestigebydele nær havnen i Aarhus har betalt kassen for. Og egentlig er det jo heller ikke fair at spolere deres havudsigter med snurrende og blinkende møllevinger, som de ikke lige havde set komme, da de købte deres lejligheder, vel? Dernæst har kommunen behændigt foreslået andre vindmøller så tæt op ad kommunegrænsen mod Favrskov og Syddjurs, at det ikke generer ret mange af Aarhus Kommunes egne borgere. I Syddjurs har de dog set, hvad der er i gære ved Vosnæs - og fra Syddjurs' borgmester Ole Bollesen (S) er der kommet en officiel protest: Det vil ødelægge landskabsoplevelsen med mere ved Kalø Vig, skriver han. Hvilket flugter fuldstændigt med, hvad borgere i nærområdet også påpeger. Og de har jo ret. Heller ikke her vil møllerne pynte. Tilbage er placeringen tæt på trafikknudepunktet, hvor Djurslandsmotorvejen møder E45. Den synes umiddelbart mest oplagt af de tre, for her er i forvejen en vis støj fra trafikken og i øvrigt planer om at plante masser af vild, CO2-opslugende natur til glæde for både klima, grundvand og friluftsvenner, uanset om de går op i flora, fauna eller bruger naturen til motion eller hundeluftning. Men også her er der ballade om planerne, som går ud over særligt beskyttet natur. Så her foreslår Danmarks Naturfredningsforening, at Aarhus Kommune laver aftale om, at møllerne kan rykkes lidt ind i Favrskov, hvilket vores gode naboer her næppe vil være med til. For det vil begrænse mulighederne for at byudvikle ved Søften. Så hvad nu? Vi har skrevet det før: Drop planerne om møller nær Aarhus og send dem til havs, hvor de generer mindst.

Annonce