Annonce
Erhverv

Jobfesten i Danmark er slut: Beskæftigelsen står i stampe

Anne Bæk/Ritzau Scanpix
I tre ud af de sidste fire måneder er der stort set ikke ændret på antallet af lønmodtagere.

Beskæftigelsen i Danmark stod igen i august stort set stille. Omkring 200 personer mere blev lønmodtagere, men da der i alt er omkring 2,79 millioner lønmodtagere i Danmark, er status stort set uændret.

Danmarks Statistik, der fører statistikken over antallet af lønmodtagere, noterer sig da også, at det danske arbejdsmarked efter en længere jobfest nu er frosset til.

- I august var der for tredje gang ud af de seneste fire måneder et stort set uændret antal lønmodtagere sammenlignet med måneden før, skriver Danmarks Statistik.

- I alt har der i de fire måneder været en stigning på 6300 lønmodtagere. Til sammenligning var der de fire foregående måneder til og med april en stigning på 17.500 lønmodtagere.

Der er groft sagt blevet omkring 400 færre ansatte i den offentlige sektor, mens beskæftigelsen i det private er vokset med omkring 600 personer.

I dansk erhvervsliv tolkes opbremsningen som et resultat af, at dansk økonomi ikke længere kan trodse tyngdekraften og de mørke skyer fra udlandet i form af brexit og handelskrigen mellem USA og Kina.

- Som helhed er dansk økonomi sund, og vi forventer også stadig, at der vil komme flere i job i de kommende år, siger Dansk Industris vicedirektør, Steen Nielsen.

- Men meget tyder på, at vi alle sammen kommer til at skulle skrue ned for vores forventninger sammenlignet med tidligere år.

Dansk Erhvervs cheføkonom, Tore Stramer, peger på, at oveni opbremsningen vil mange virksomheder, der har med Storbritannien at gøre, holde blikket stift rettet mod, hvad resultatet af brexit-forløbet bliver.

- I tilfælde af at vi ender med et hårdt brexit uden en aftale, så vil der være tale om et stort negativt chok til både dansk og europæisk økonomi.

Flere cheføkonomer i bankerne herunder Danske Banks Las Olsen og Arbejdernes Landsbanks Jeppe Borre peger på, at selv om jobvæksten er bremset op, er der rigeligt at blive opmuntret af.

Dels er beskæftigelsen på et rekordhøjt niveau, og derudover er der fortsat flere, der kommer i job - bare ikke så mange flere som de seneste år.

Tallene for august er foreløbige, men de er korrigeret for sæsonudsving, oplyser Danmarks Statistik.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Østjylland For abonnenter

Udsigt og indblik: Den nye nationalparkdirektør har stået på toppen af Kilimanjaro og mæglet mellem offer og gerningsmand

Læserbrev

Læserbrev: Det koster at lade være med at investere i tilstrækkelig psykiatrisk hjælp

Der er behov for et akut livreddende løft af psykiatrien – både den kommunale og regionale del. Psykiatrien og den mentale sundhed er massivt underprioriteret, og selvom jeg ser frem til arbejdet med en 10-års plan, så er der akut behov for at understøtte disse områder nu. I øvrigt har der også været tale om at udskyde 10-årsplanen foreløbig. 10 ud af 13 partier kom dog med løfter om at løfte psykiatrien i de sidste dage af valgkampen op til folketingsvalget - løfterne er ikke indfriet! Jeg trøster mig dog ved, at der er sat 2,1 milliarder i forhandlingsreserve, og at psykiatrien også er et vigtigt tema for både støttepartier og dele af oppositionen. Mennesker kan dø af psykisk sygdom, og andre kan ende ud i sociale derouter, der kunne være undgået ved rettidig og tilstrækkelig hjælp. Det er dyrere for samfundet ikke at investere i tilstrækkelig psykiatrisk hjælp. Selvom en ambitiøs investering i både forebyggelse, behandling og rehabilitering og støtte koster, så koster det tifold mere at lade stå til bl.a. i form af afledte udgifter som overførselsindkomster, sygefravær og nedsat arbejdsevne. Indirekte omkostninger pga. psykisk sygdom koster hvert år samfundet omkring 100 milliarder kroner ved siden af udgifterne til behandling. Der kan frigøres mange af disse midler, hvis vi får vendt udviklingen til større fokus på forebyggelse og på hurtig og tilstrækkelig behandling og støtte. Vi ved, at vi kan redde en masse menneskeskæbner, og at vi kan spare samfundet for en masse udgifter, hvis vi aktivt vælger at prioritere området. Vi skal heller ikke glemme de ringe i vandet, det bringer for de pårørende, som ofte står desperate på sidelinjen. I psykiatrien er den basale omsorg skåret væk. Og det er der, skoen trykker. Det kræver ro, samtale, indhold og omsorg at blive rask efter psykisk sygdom. Derfor er der brug for flere ansatte til flere syge patienter, og det skal være sådan, at er man syg, skal det være muligt at blive indlagt - det er i virkeligheden ret enkelt. Jeg kan fortælle så mange forfærdelige historier fra psykiatrien. Virkelige historier om mennesker, der kunne være hjulpet, såfremt rammerne var til det, og området var politisk prioriteret i anstændig grad. Lige nu skal de lavthængende frugter plukkes, så liv kan reddes. Det betyder mere personale ansat både i ambulatorier, på sengeafsnit, på bosteder, flere bostøtter og brobyggere. Derudover skal der være nok sengepladser og aflastningspladser, så den syge ikke afvises, til trods for akut behov for hjælp. Det er det, man kan gøre lige nu! Det vil ret hurtig have effekt på anvendelsen af tvang, antallet af selvmord, antal genindlæggelser, antallet af gode behandlingsforløb, og flere der kommer sig hurtigere af deres sygdom.

Danmark For abonnenter

Skandaleramt omskæringslæge er tilbage i Aarhus: Styrelse kæmper for at stoppe ham

112

19-årig kvinde røvet midt om natten: Elefanthuer skjulte røvernes ansigt

Annonce