Annonce
forside

Bestemt vidne til groft røveri efterlyses: Talte med røveren

Østjyllands Politi har frigivet billeder af gerningsmanden fra røveriet mod LokalBrugsen i Aarhus N.

Østjyllands Politi søger et helt bestemt vidne til et groft røveri begået i Lokalbrugsen på Vorregårds Allé i Aarhus N.

AARHUS N: Østjyllands Politi efterlyser både gerningsmand og et helt bestemt vidne, der befandt sig i Lokalbrugsen på Vorregårds Allé 96 i Aarhus N mandag aften, da der blev begået et røveri.

Vidnet er en yngre mand med fuldskæg, som indfandt sig som kunde i butikken omkring kl. 21.00. Her ventede han i et minuts tid på at blive ekspederet, da gerningsmanden kom ud fra baglokalet og talte med manden, der herefter forlod stedet.

Gerningsmanden havde ved vidnets ankomst netop med kniv truet to yngre medarbejdere i butikken til at blive i baglokalet.

- Der er tale om et meget groft røveri, hvor gerningsmanden har en meget voldsom adfærd. Vi vil meget gerne i kontakt med den kunde, der befandt sig i butikken under røveriet, eller med andre personer, der kan give os oplysninger i sagen, siger politikommissær Helle Fly.

Røveriet begyndte omkring kl. 20.58, da gerningsmanden trak en kniv og hoppede over disken til en kvindelig og mandlig medarbejder og truede dem til at give ham penge.

Han fik fat på en kasse med penge, som han tømte ned i en pose, han havde med. Herefter truede han den mandlige medarbejder til at udlevere sin telefon og tvang ham og hans kollega ind i baglokalet, hvor de skulle blive. Det var på dette tidspunkt, at vidnet kom ind i butikken.

Gerningsmanden talte kort med kunden, der forlod butikken. Herefter stak gerningsmanden af med pengene.

Først omkring 20 minutter senere turde de to medarbejdere gå ud for at ringe til politiet.

Gerningsmanden beskrives som:


  • Afrikansk af udseende, sort i huden
  • 18-23 år
  • 162-165 cm høj
  • Spinkel til almindelig af bygning
  • Kort mørkt hår og fipskæg på hagen
  • Talte dansk uden accent
  • Havde en hobbykniv med blåt plastic i hånden
  • Iført sort kasket med et rundt, skinnende klistermærke på skyggen, mørk jakke med hætte og hvid lynlås og hvid skrift på siden af højre overarm. Under jakken bar han en hvid trøje med høj krave. Han havde mørke bukser på med en smal, lys stribe på siden af benene. Mørke sko med lys sål.

Østjyllands Politi beder nu om hjælp til den videre efterforskning. Oplysninger i sagen kan gives på tlf. 114.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Mere tilskud til hurtigt internet - hvor der er behov for det

Som vi fortalte mandag, så vil Aarhus fortsætte med at vokse i vildskab i de kommende år. Med hvad deraf følger. Trafikkaos, for eksempel. Af samme grund arbejder kommunen med trafikplaner, som skal sikre, at vi også i fremtiden kan komme på arbejde. De handler blandt andet om Marselistunnel, flere spor på motorvejen, Kattegatbro og andre, hamrende dyre investeringer, som kan tage spidsen af trængslen. En idé, som af gode grunde ikke indgår i planen - fordi det selvfølgelig ikke primært bør være storbyen, som tager det initiativ - kunne oplagt handle om at sikre, at der er hurtige netforbindelser i kommunerne rundt om byen. Det vil give flere mulighed for at etablere højteknologiske firmaer i udkanten af metropolen, og det vil give flere ansatte i Aarhus-virksomheder mulighed for at arbejde hjemme, hvilket også vil bidrage til mindre trængsel på vejene. Hidtil har staten faktisk interesseret sig for at udbrede hurtigt internet i udkantområderne qua bredbåndspuljen, som giver tilskud til at sætte fart på internetforbindelserne i områder, hvor det dårligt betaler sig for netudbyder-selskaberne. Men den ordning var kun en hårsbredde fra at blive skrottet, da den nye S-regering fremlagde sit første finanslovsudkast. Heldigvis er regeringen nu - efter at Avisen Danmark har stillet kritiske spørgsmål til beslutningen - kommet på andre og bedre tanker. Nu er den parat til at lade puljen fortsætte - dog med den tilføjelse, at den vil fremskynde en evaluering af, hvordan pengene er blevet brugt hidtil. Hvilket er en rigtig god idé. For det er en kendsgerning, at i hvert fald det første år røg masser af tilskudskronerne til adresser i byområder, mens ensomt liggende huse på bl.a. Djursland ikke kunne få tilskud, fordi der var forrygende fejl i kortmaterialet over bredbåndsmulighederne landet over. Ret skal være ret. Med tiden blev kortmaterialet justeret, så Djursland har fået en pænt stor portion af støttekronerne i de seneste år. Men hvor mange husstande og virksomheder på Djursland og i andre udkantsegne af landet, der stadig hænger i netbremsen, er der næppe nogen, der har overblik over. Så lad os få det kortlagt i en fart, så pengene ryger derhen, hvor der er mest behov for dem, når regeringen atter åbner for kassen.

Annonce