Annonce
Erhverv

Bestyrelsesformand er åben for muligt salg af Bang & Olufsen

Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Bang & Olufsen er ikke sat til salg, men man er åben for købshenvendelser, siger Ole Andersen.

Der er krise i Bang & Olufsen, og det får nu bestyrelsesformand Ole Andersen til at åbne for et salg af selskabet.

Det skriver Børsen.

- Hvis vi skulle få en henvendelse, så lytter vi.

- Men det vil jo i givet fald selvfølgelig også skulle diskuteres med aktionærerne. Det er vi forpligtet til, siger Ole Andersen til Børsen, da han bliver spurgt om, hvorvidt han er åben for muligheden for at sælge Bang & Olufsen.

Han uddyber, at det er blevet mere relevant i takt med flere dårlige resultater.

- Lamperne begynder at blinke lidt. Vi er i en situation, hvor vi skal have en beredskabsplan, og det har vi selvfølgelig, siger Ole Andersen til Børsen.

Det seneste år har været svært for Bang & Olufsen, der er kendt for tv, lydanlæg, højttalere og høretelefoner, da selskabet har måttet se både salget og overskuddet tage et dyk.

Selskabet kom ud af regnskabsåret 2018/2019 med et overskud på 19 millioner kroner. Det er et fald på 77 procent over det seneste år.

Samtidig er salget dykket med omkring 14 procent til 2,8 milliarder kroner.

Bang & Olufsen har tre gange siden december 2018 nedjusteret forventningerne.

Det har kostet dyrt på aktiemarkedet, hvor aktiekursen over det seneste år er faldet med over 70 procent.

Ole Andersen understreger over for Børsen, at Bang & Olufsen i dag befinder sig i en situation, hvor bestyrelsen fortsat tror på virksomheden som et selvstændigt selskab.

Man er således ikke klar til at sætte et decideret til salg-skilt på Bang & Olufsen.

/ritzau/

Annonce
Link til artiklen på Børsens hjemmeside
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Læserbrev: Vejen til en bedre skoledag går også gennem skoletoilettet

Noget så basalt som skolernes toiletforhold har stor betydning for elevernes trivsel, læring og sundhed. Mange folkeskoleelever holder sig i løbet af en skoledag, fordi de ikke har lyst eller mulighed for at bruge skolens toiletter – med utilpashed og ubehag, samt symptomer som hovedpine, mavepine, forstoppelse og ufrivillig vandladning til følge. Utilpasheden koster samtidig på koncentrationen og kan derfor gå ud over elevernes læring. Færre toiletbesøg betyder også mindre håndvask og dermed større risiko for at sprede smitsomme sygdomme. Flere ting er på spil, når eleverne beskriver, hvorfor de ikke har lyst til at gå på toilettet. År efter år viser resultaterne fra den nationale trivselsmåling, at over halvdelen af eleverne på 4.-9. årgang ikke oplever skolens toiletter som rene og pæne. Oplevelsen af manglende privatliv ved toiletbesøg er ligeledes blandt årsagerne til, at eleverne ikke har lyst til at bruge skolens toiletter. I Aarhus investerer vi i disse år cirka 30 millioner kroner i at renovere og bygge nye skoletoiletter på de 46 folkeskoler. I 2018-19 er 214 skoletoiletter blevet gennemrenoveret, og der er etableret 28 helt nye toiletter på skolerne, og flere er i støbeskeen. Samtidig har vi netop afsluttet pilotprojektet Fremtidens Skoletoiletter, som skulle undersøge, hvordan vi kan gøre toiletbesøg til en bedre og tryggere oplevelse. Ikke kun byggeteknisk eller teknologisk, men også hvad lærere, pædagoger, ledere og forvaltning kan gøre for at sikre elevernes lyst til at bruge skolens toiletter. Og dermed, hvordan vi investerer pengene bedst. Tre udvalgte folkeskoler i Aarhus Kommune; Sølystskolen, Skovvangskolen og Holme Skole har afprøvet og udviklet nye materialer og teknologier med henblik på at kunne skabe indbydende, hygiejniske og driftssikre toiletforhold på grundskoler. Til gavn for elever og lærere og til effektivisering af drift og rengøring. Alt sammen i samarbejde med og under evaluering af Dansk Center for Undervisningsmiljø. Vi er ikke i mål med toiletterne, det kræver en varig og vedholdende indsats at sikre gode forhold for toiletbesøg på skolerne. Vi har allerede brugt mange penge på at renovere og bygge nye toiletter, men der mangler fortsat midler, hvis alle toiletter på alle skoler skal være tidssvarende. Derfor vil vi fortsat arbejde for at prioritere penge til området. Konklusionen? At det hverken er nok at gøre mere rent, bygge nyt, skabe ventilation eller bruge lys, lyd og belønning til at styre skyl, håndvask og oprydning. Et helt nyt, smart toilet kan være ulækkert, fem minutter efter at det var helt i orden. Det er heller ikke tilstrækkeligt med elev- og forældreinformation, større elevansvar eller mere engagement fra de voksne. Men den gode læring er, at vi ved at inddrage både renovering, psykologiske forhold, elevansvar og organisering kan flytte oplevelsen af toiletbesøg, trygheden og toiletvanerne markant i en positiv retning. Vi får næppe alle udfordringer med skoletoiletter til at gå væk. Det kræver en vedvarende og langvarig indsats. Men vi har gjort os vigtige erfaringer, også når vi skal prioritere bygningsinvesteringer, som nu skal udbredes til skolerne i Aarhus – og andre kommuner må gerne kigge med.

Aarhus For abonnenter

Dyreforsøg: Salamanderen skal lære os at gendanne rygsøjlen

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];